Saglig men ikke tilbageholdende!

Hvor følsom og tilbageholdende bør man være i en debat?

Spørgsmål:

Kære Ricardt Riis!

Jeg har taget det udvidede retorikkursus på argumentationsskolen, men er bange for, at det somme tider kan være lidt barsk for andre mennesker.

Hvor følsom og tilbageholdende er Deres råd til, hvordan man skal vægte sine ord?

Med venlig hilsen

Peter Buch

Svar:

Kære Peter Buch!

Hvordan skal man vægte sine ord i en debat? Skal man være følsom og tilbageholdende?

Tja, jeg ved såmænd ikke, om man sådan kan opstille nogen etik for debatdeltagere. Jeg er mest tilbøjelig til at sige, at det da vist må komme af sig selv.

Men somme tider skal der lang tid til, før man får talt sig ind på hinanden, hvilket forøvrigt også debatten «Må religioner påvirke verden omkring os?» afslører.

Og det er lidt svært at sige, om det ville have hjulpet på sagen, hvis den enkelte havde sat sig lidt mere ind i den andens tankegang; for det er jo ofte netop det, der er umuligt.

Efter at have læst netop denne debat (næsten) helt igennem, kunne jeg fristes til at sige, at det måske ville gøre det hele lettere, hvis man holdt sig til sagen og fx ikke gav sig til at sige noget om problemerne i Mellemøsten midt i det hele.

Men jeg vil nok alligevel sige, at selv med sådanne sidespring kan debatten godt være givende.

Jeg husker endnu de første år, jeg var med i en diskussionsgruppe om hjernens virkemåde. Det forekom os igennem lang tid, som talte vi i hver sin retning.

Vi kom også fra forskellige fag, men det var en sær oplevelse at finde ud af, hvor meget ens fag påvirker ens hele argumentationsmåde. Men vi holdt dog ud og har nu et fint forum.

Jeg husker en anden diskussion. Det var på præstehøjskolen. Vi diskuterede på livet løs en hel måned igennem. Marxisme, anti-marxisme, det gik hedt til. Vores lærer gik mest ind for marxismen, og én af deltagerne støttede ham; det var for galt af os andre at komme med alle vore indvendinger.

Men den sidste dag afslørede han sig. Også han havde indvendinger imod marxismen, viste det sig. Og så sidder man med en lidt flov smag i munden: Alle hans støtteerklæringer til marxismen var altså mundsvejr.

Jeg vil ikke sige, at han ødelagde hele diskussionen ved ikke at spytte ud med, hvad han mente, men havde der været flere af hans slags, var det hele da blevet en sær pseudodiskussion.

Så tilbageholdende? For alt i verden ikke. Men saglig, saglig og atter saglig.

Venlig hilsen

Ricardt Riis

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.