Sekularisering fører til forandring

DEBAT: Vi må til at vænne os til, at konversioner med alle de muligheder og de problemer de indebærer, bliver en stadig hyppigere del af dagligdagen i Danmark, skriver Mogens S. Mogensen

Spørgsmål:

Vi er to psykologistuderende, der skal skrive en opgave om at konvertere til en anden religion. I den forbindelse er vi meget interesserede i at høre, hvad din/jeres erfaringer er. Hvorfor vælger folk at konvertere til henholdsvis kristendom, islam, buddhisme og jødedom?

Svaret for os at se bliver netop spændende, når flere personer med forskellig religiøs orientering (som repræsenteret i jeres panel) besvarer spørgsmålet. Derfor vil vi gerne stille spørgsmålet til alle paneldeltagere. Vi har ikke en skjult dagsorden, men håber, at svarene kan åbne op for/pege på værdier og ønsker som siger noget om, hvad mennesker søger, hvorved religionen bliver midlet til at nå målet.

Det var alt for nu. Tak for at I har skabt mulighed for en åben diskussion.

De bedste hilsner
Sidsel Krogager & Tine Norup

Svar:

Hvorfor vælger mennesker at konvertere, eller hvorfor forekommer der konversioner? For det første findes der forskellige typer konversioner eller omvendelser.

·frafald (apostasi) fra en religion

·fornyelse indenfor den samme religion (fx. i forbindelse med vækkelses- eller fornyelsesbevægelser),

·overgang fra en retning eller konfession til en anden inden for samme religion

·tilslutning til en religion uden tidligere at have været engageret i nogen religion

·overgang fra en religion til en anden

Hver af disse konversions eller omvendelseskategorier har deres særlige problemstillinger. Når vi i daglig tale bruger begrebet omvendelse eller konversion er det oftest de sidste to kategorier vi refererer til.

Konversion (i de sidste to betydninger) er meget komplekse processer, som kan anskues ud fra mange faglige synsvinkler idet der altid indgår ikke bare snævert religiøse faktorer, men også kulturelle, sociale, historisk/politiske og personlige/psykologiske faktorer. Dertil kommer, at vi må tage konvertittens egen oplevelse af sin konversion samtidig med at konversionen sættes ind i en større kulturel, social osv. sammenhæng, som konvertitten ofte ikke er sig selv bevidst.

Som optakt til et forskningsprojekt om omvendelse mellem islam og kristendom foretog jeg en analyse af nogle få danske beretninger om konversion fortalt af konvertitterne selv og offentliggjort i aviser og tidsskrifter, nemlig 6 konvertitter til islam og 7 konvertitter til kristendommen.

Fem af de muslimer, der konverterede til kristendommen kom fra Iran, den 6. fra Irak. Det var tydeligt, at deres afstandtagen fra islam hang sammen med de oplevelser i deres hjemland, der havde motiveret dem til at flygte.

Det kan heller ikke udelukkes, at ønsket om at finde en plads i det danske samfund kan have påvirket beslutningen om at blive kristen. Ellers peger de selv på, at oplevelsen af fællesskab med kristne i og uden for kirken og budskabet om tilgivelse og Jesu person har tiltrukket dem til kristendommen.

De fleste af muslimerne havde været praktiserende muslimer, men med en enkelt undtagelse var de kun nominelle muslimer på det tidspunkt, da de begyndte at interessere sig for kristendommen. Ingen af de 7 personer, der konverterede til islam havde været praktiserende kristne, en havde været aktiv i Jehovas Vidner og flere andre havde været mere eller mindre involveret i nyreligiøse bevægelser.

Det var deres erfaring åndelig eller moralsk tomhed, der motiverede deres åndelig søgen, som endte i islam. I islam blev de tiltrukket af de moralske værdier og af det regelmæssige rituelle liv, de observerede. For flere var det også en stærk oplevelse at læse koranen.

For begge hold konvertitter spillede venner fra den nye religion en afgørende rolle, både som formidlere af kontakt til islam og det muslimske fællesskab, men også som rollemodeller og åndelige vejleder.

Set udefra er der sikkert også en række andre faktorer på spil. Når konversioner mellem religionerne i Danmark i dag er så meget mere udbredt end tidligere, hænger det naturligvis sammen med, at Danmark er ved at blive et multireligiøst samfund, hvor ingen kan undgå at komme i næsten kontakt med mennesker af anden tro.

Dertil kommer, at kristendommen og folkekirken har mistet sin dominerende autoritative status i det danske samfund som leverandør af legitimitet for samfundets institutioner og etik og mening for samfundets borgere.

Alle undersøgelser tyder på, at den såkaldte sekularisering nok betyder at folkekirken og kristendommen taber indflydelse både i det offentlige og det private rum, men ikke at danskerne er blevet mindre religiøse; religiøsiteten retter sig i den individualistiske og post-moderne tid blot mod andre religiøse tilbud. Vi må til at vænne os til, at konversioner med alle de muligheder og de problemer de indebærer, bliver en stadig hyppigere del af dagligdagen i Danmark.

Mogens S. Mogensen

Ekstern lektor og konsulent

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.