Spørg

Hvordan kan mad frelse mennesker?

Både overspisning og underspisning er til hinder for tilbedelsen af Gud, mener Nour Jørgensen.

Sjælen og kroppen hænger sammen i denne verden, så hvis vi ikke spiser ordentligt, krænker vi Guds skaberværk, skriver muslim

Spørgsmål

Hvordan og hvorfor kan forholdet til mad være med til at frelse mennesket? 

Venlig hilsen Fatimah 

Svar
Kære Fatima

Det er den islamiske overbevisning, at sjælen og kroppen hænger sammen i denne verden. Sjælen befinder sig i kroppen ”som væske i et træ”. Det er derfor, at muslimer tror, at det, vi udsætter kroppen for, påvirker sjælen. Jeg vil i det følgende redegøre for nogle eksempler, hvor mad påvirker sjælen og derved ”frelsen”. Men først finder jeg det nødvendigt at definere begrebet ”frelse”.

Frelse:
Jeg bruger sjældent begrebet ”frelse” i offentlige eller private anliggender, men tænker, at begrebet dækker over en tilstand, hvor mennesket har opnået fredfyldthed og ophøjet ro i nærheden til Gud og via Guds nåde og barmhjertighed. Jeg tror ikke, at man kan opnå den fuldendte form for ”frelse” i denne verden, men det er muligt at opnå den i efterlivet, alt afhængigt af hvordan man udnytter livet her. Så med denne definition kan man anse menneskets mål som opnåelsen af frelse. Derudover er det værd at kigge på, hvordan man så opnår denne tilstand. Det gør man blandt andet via tilbedelseshandlinger, renselse fra indre sygdomme (jalousi, had, hovmod osv.) og kontrol over sit lavere selv.

Overspisning:
Hvis man overspiser, altså spiser i sådan en grad, at man føler sig oppustet og ugidelig og eventuelt får ondt i maven eller på anden vis oplever ubehag, vil man højst sandsynlig også være ugidelig eller doven i sine tilbedelseshandlinger. Når man ligger på sofaen og er propmæt, er det oftest, at man foretrækker at udskyde sine bønner eller glemmer sin ihukommelse (ḏhikr) af Gud. Derudover kan dette ubehag, som overspisning medfører, resultere i krænkelse af andres rettigheder. Eksempelvis ved at snerre, tale vredt eller agere uhjælpsomt.

Underspisning:
Hvis man underspiser, altså spiser så lidt, at man ikke formår at give kroppen de næringsstoffer, den har brug for for at holde sig i gang, vil man højst sandsynligt heller ikke have energi til at opfylde de religiøse pligter, ens hverdag er fyldt med. I henhold til den muslimske tro er det Gud, som er Skaberen af alt og hermed kroppen. Vores krop er et lån, sjælens midlertidige lån så længe den befinder sig på jorden. En muslim bør ære og respektere dette lån, indtil dagen hvor sjælen skal forlade kroppen. At spise for lidt er usundt for kroppen, og derved har man krænket Guds lån. 

Faste som redskab:
Regulering af ens indtagelse af mad under fasten i Ramadan-måneden bruges som redskab til at lære at kontrollere sine begær og behov. Sult er kroppens måde at fortælle os på, at vi skal give den næring for at kunne overleve. Det er altså et naturligt behov hos alle mennesker. Som alle former for naturlige behov kan indtagelsen af mad føre til usunde ekstremer. Når en fastende lærer at styre og kontrollere sit behov for noget så naturligt som mad, vil han/hun lære at styre og kontrollere andre behov. Fasten bruger maden til at lære den fastende ikke at underkaste sig sine behov.

Mad som helbredelse:
Der findes flere profetiske fortællinger, hvor bestemte fødevarer bliver sat i forbindelse med helbredelse af sygdomme. Ligeledes findes der forskellige kostråd og vejledninger i beretningslitteraturen (’aḥādīṯh), som overordnet ligner dem, vi finder hos moderne kostvejledere.

Det ypperste mål: 
Det gyldne råd i islam er at være moderat i alle sine handlinger, også hvad angår mad. Ekstremisme er ikke en naturlig, vedvarende tilstand – så hverken under- eller overspisning er anbefalet.
Det ypperste mål for en muslim er at kunne frasige sig begær efter dette livs elementer. En del af det er at anse mad som det, det i virkeligheden er: en energikilde, der skal få vores krop til at fungere for at tilbede Gud (ved at være Hans tjener og Hans skabningers tjener). Ofte glemmer vi, at maden ikke er målet i sig selv, men midlet til at opnå et større mål.

Jeg håber, at du kan bruge dette svar, og hvis du er interesseret i mad og islam, findes der meget litteratur om den profetiske sædvane i henhold til madvaner.

Bedste hilsner,
Nour Jørgensen,
Kandidatstuderende ved Islamiske Studier, KU.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.

Både overspisning og underspisning er til hinder for tilbedelsen af Gud, mener Nour Jørgensen. Foto: Olesia Sarycheva