Et islamisk syn på abort

Hvad mener muslimer om abort? Aminah Tønnsen svarer

Spørgsmål:

Hej!

Jeg har lidt problemer med at finde ud af, hvad de forskellige religioner har af holdninger til provokeret abort. Jeg håber, at I måske ved lidt om det og evt. kan skrive lidt til mig!

På forhånd tak for hjælpen!

Med venlig hilsen

Nina

Svar:

KORANEN opfordrer til at vise respekt for alt, Gud har skabt. Alt liv er helligt og måikke udgydes, undtagen når Guds Lov (Koranen) tillader det (dvs. for overlagt mord (2:178) og højforræderi (5:36)) - efter forudgende retssag ogbehørig vidneførelse naturligvis. Dette gælder naturligvis også det ufødte barn i moders liv:

Sig: "Kom, så jeg kan foredrage for jer, hvad Gud (virkelig) har påbudt jer: Tilskriv Ham ej partnere, tag jer kærligt af jeres forældre og dræb ikke jeres børn af (frygt for) fattigdom. Vi underholder både jer og dem. Nærm jer ikke skamfulde handlinger, hverken i det skjulte eller åbenlyst. Tag ikke liv, som Gud har helliggjort - undtagen ved lov og ret. Dette påbyder Han jer, at I må blive indsigtsfulde." (6:151)

Dræb ikke jeres børn af (frygt for) fattigdom. Vi vil underholde dem og jer. At dræbe dem er en frygtelig forbrydelse. (17:31)

Denne opfordring gentages specielt med hensyn til piger, der jo selv i vore dage i f.eks. Kina og Indien er ofre for fravalg ved hjælp af moderne teknologi:

Hvis hedningen får overbragt nyheden om, at han har fået en datter, vil hans ansigt formørkes af skam, og han gemmer sig for omverdenen på grund af den dårlige nyhed. Skal han beholde pigen trods vanæren - eller skal han begrave hende i støvet? Hvilken slet tankegang! (16:58-59)

Når pigebarnet, der blev levende begravet, (på Dommedag) spørger, for hvilken forbrydelse hun blev dræbt ... da skal enhver erfare, hvad han har sendt forud. (81:8-9 & 14)

Hvert eneste barn - uanset køn - er en Guds gave:

Gud råder over himlene og jorden. Han skaber, hvad Han vil, idet Han skænker pige- el. drengebrn, som Han vil - eller både drenge- og pigebørn. Og Han lader hvem Han vil forblive barnløse. For Han er almægtig og viis. (42:49-50)

I Koranen finder vi en forbløffende nøjagtig beskrivelse af fosterets udvikling fra dets tidligste anlæg til færdigudviklet form:

Vi skabte visselig mennesket af ler, og Vi anbragte det som (sæd)dråbe på et beskyttet hvilested. Vi forvandlede dråben til en (igle-lignende) klump. Vi forvandlede klumpen til en masse og til knogler og iklædte knoglerne kød. Og Vi gjorde den til en helt ny skabning. Lovet være Gud, den fuldkomne skaber! (23:12-14)

Han er den, der har skabt alt på ypperligste måde. Han skabte mennesket af ler, og dets efterkommere af et ekstrakt af en foragtet væske. Han formede det og blæste af Sin guddommelige energi (ruh) i det. Og Han gav jer hørelse, syn og hjerte. Liden er jeres taknemmelighed. (32:7-9)

Af dette vers fremgår tydeligt, at den guddommelige energi (ruh) er af afgørende betydning: Tiltaleformen skifter fra 'det' til 'jer'. Det er den guddommelige energi, der adskiller mennesket fra den øvrige skabelse, idet mennesket ved den får sin frie vilje og muligheden for selv at træffe nogle valg i tilværelsen, som det selv skal stå til ansvar for.

På grundlag af disse Koranpassager har islamiske jurister inddelt menneskefosterets udvikling i syv perioder:

1) produktion af g- og sædceller
2) mødet mellem g- og sædceller
3) dannelse af blod
4) dannelse af fostermassen
5) dannelse af knogler
6) dannelse af kød og muskler
7) livet begynder ved at Gud blæser af Sin guddommelige energi (ruh) ind i fosteret og giver det hørelse, syn og 'et modtageligt hjerte'.

Koranen giver ikke nøjagtige tidsangivelser for de forskellige perioder, og alle taler om den 7. periode som skelsættende; men hvornår indtræder den?

De lærde henholder sig til en af Profetens overleverede udtalelser (hadith), som dog er så uklar, at man taler om både 40, 80 og 120 dage. De klassiske lærde, der har tilladt abort under visse omstændigheder (dvs. hovedsagelig de hanafitiske), har sat grænsen ved 120 dage (17 uger). Denne grænse har bl.a. Al-Azhars jurister opretholdt så sent som i begyndelsen af 60'erne. Ny viden har dog fået de nutidige lærde til at forkaste denne sene grænse.

En del både klassiske og nutidige jurister fra alle fire retsskoler regner enhver form for provokeret abort for barnemord - og dermed absolut forbudt (haram). I dette århundrede har flere jurister dog tilkendegivet, at et svangerskab må afbrydes af økonomiske eller helbredsmæssige årsager - eller hvis en mor på grund af et nyt svangerskab ikke er i stand til at amme sit barn i de toår, som Koranen foreskriver (31:14), og faderen ikke er i stand til at betale en amme (2:233).

De, der tillader abort, støtter sig til beretninger om, at Ali ibn Abu Talib, der var Profetens fætter og svigersøn og senere blev 4. kalif (og shi'iternes 1. imam), skal have udtalt, at abort var tilladt i familieplanlægningsøjemed, hvis den blev foretaget, inden 7. periode. Umar ibn al-Khattab, den senere 2. kalif, skal have været til stede og givet udtryk for samme holdning.

Imam al-Ghazzl (1058-111) giver i sin bog Ihya 'ulum ed-dn (al-nikah) udtryk for det afskyelige i at afbryde et svangerskab; men forbrydelsen bliver endnu større, hvis det sker efter at Gud har blæst af Sin 'ruh' ind i fosteret.

Provokeret abort efter 7. periodes indtræden er derfor kun tilladt, dersom der er reel fare for moderens liv - ifølge det generelle princip om, at det forbudte kan tillades i nødstilfælde:

... men hvis nøden tvinger jer, da begår I ingen synd - forudsat I ikke bevidst begærer det forbudte. Gud er visselig tilgivende og barmhjertig. (2:173)

At islamisk tradition ikke giver et klart svar på, hvornår den 7. periode indtræffer, er i og for sig underordnet. Det vigtige er, at abort kun må fremprovokeres under ganske særlige omstændigheder, og at det naturligvis skal ske tidligst muligt i svangerskabet, så man med rimelig sikkerhed kan antage, at den 7. periode endnu ikke er indtruffet.

Islamiske jurister taler ikke om 'kvindens ret til at bestemme over sin egen krop'. De lærde pointerer, at et svangerskab kun må afbrydes med begge ægtefællers samtykke. Kun inden for den hanafitiske retsskole har kvinden inden for de første 120 dage ret til alene at træffe beslutningen om abort.

Abort må aldrig blive en bekvemmelighedsløsning og bruges i stedet for prævention i familieplanlægningsøjemed; det gælder naturligvis om at tænke sig om, inden man bliver gravid. Abort må aldrig blive et let valg; man skal gøre sig klart, at man afbryder et liv, at det er et barn, man fravælger og hindrer i at blive født. Men når abort er den eneste udvej, skal man ikke ødelægge sit eget og sine nærmestes liv med samvittighedskvaler: Gud er tilgivende og barmhjertig:

Gud lægger ikke større byrder på en sjæl, end den kan bære. Hver eneste har sine gode gerninger med sig (på Dommedag) - og sine onde gerninger imod sig. "Herre! Fordøm os ikke for vor glemsomhed og vore fejltagelser. Herre! Læg ikke en byrde på os, som den, Du lagde på dem før os. Herre! Læg ikke en strre byrde på os, end vi har styrke til at bære. Udvisk vore synder. Tilgiv os, og hav barmhjertighed med os." (2:286)

Nutidig straffelov bekræfter, at provokeret abort er en alvorlig affære. I f.eks. Marokko må et svangerskab kun afbrydes, hvis der er fare for moderens liv. Alle personer, der illegalt foretager eller får foretaget abort, straffes. Den, der illegalt fremkalder abort eller giver anvisning på, hvorledes abort kan fremkaldes, straffes med bøde og 1-5 års fængsel. Hvis kvinden dør som følge af indgrebet, forhøjes hjælperens straf til 10-20 års fængsel. Kan det bevises, at personen flere gange tidligere har hjulpet kvinder til abort, fordobles straffen. Tilhører hjælperen lægestanden eller er på en eller anden måde knyttet til sundhedsvæsenet, kan han/hun blive frataget retten til at udøve sit erhverv midlertidigt eller definitivt. En kvinde, der illegalt får sit svangerskab afbrudt eller selv forsøger at fremkalde abort, straffes med bøde og 1/2-2 års fængsel.

I Tunesien derimod har en kvinde, der har fem levende børn, siden 1965 gratis kunnet få efterfølgende svangerskaber afbrudt inden for de første 3 mdr. Denne lov blev i 1973 ændret til at legalisere abort inden for svangerskabets tre første måneder uanset antallet af børn.

Artiklen har været bragt som kronik i KRISTELIGT DAGBLAD 7. januar 1999.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.