Skriftsyn og fortolkning. Ved Aminah Tønnsen
DEBAT: Er ethvert menneske nødt til selv at fortolke Koranen?
Spørgsmål:
Kære Aminah Tønnsen
Tak for dit omhyggelige svar på mit indlæg: "Er Islam afhængig af ufejlbarlige mennesker?"
Jeg har læst det med interesse, og har især hæftet mig ved følgende i dit svar:
"Eftersom enhver oversættelse er en form for fortolkning, farvet af oversætterens egen forståelse af teksten og hans/hendes egen baggrund, kalder man dem netop "fortolkninger" og ikke "oversættelser".
Det er altid en fordel at have flere forskellige fortolkninger ved hånden, for naturligvis er der forskelle i ordvalg og formuleringer.
Under alle omstændigheder kommer man ikke langt, hvis man ikke har hjertet på rette sted og ikke henter hjælp i bøn og refleksion - uanset om man er perfekt til det arabiske sprog eller ej".
Jeg forstår dig således at når alt kommer til alt, så er det enkelte menneske henvist til selv at fornemme og uddrage af Koranen hvad der er rigtigt og hvad der er forkert? At ethvert menneske i virkeligheden er nødt til selv at "fortolke" Koranen og danne sig sin egen personlige mening og forståelse af Guds ord!
Hvis jeg har opfattet dit svar korrekt, så hverken kan eller skal Koranen danne grundlag for den kompromisløse og ofte grusomme islamiske lovreligion som så ofte beskrives i debatten, i øvrigt både af kristne og muslimske debatører.
Jeg tolker dit svar således at Koranen "kun" er en ledetråd for det enkelte menneske, for den enkelte muslim. Koranen er ikke en gudgiven lovsamling for samfundet.
Derimod kan Koranen indirekte via det enkelte menneskes, den enkelte borgers studier og personlige erkendelser, inspirere til samfundets love på lige fod med et hvilket som helst andet religiøst (eller ateistisk) livssyn!?
Har jeg forstået dig ret, så adskiller Koranen sig i den forstand vel dybest set ikke fra de fleste andre religiøse skrifter, eksempelvis de kristnes Bibel, som også skal fortolkes af det enkelte menneske?
Du må endelig korrigere mig, hvis jeg tolker dine ord forkert!...
Med venlig hilsen
Vagn Bro
email : vagn.bro@get2net.dk
Svar:
Kære Vagn Bro
Der er muslimer, der mener, at det er forbeholdt specielt uddannede at fortolke Koranen, og at man som lægmand er nødt til at følge de lærdes fortolkninger til punkt og prikke.
Tendensen går imidlertid mere og mere i retning af, at også 'almindelige' muslimer, der ikke har nogen decideret teolog-uddannelse, giver udtryk for deres egen forståelse af tingenes rette sammenhæng.
Gud siger nemlig i Koranen: "Jeg påbyder jer én ting: At I to og to - eller alene - nøje reflekterer over Gud" (34:46). Endvidere: "Således gør Gud Sine tegn tydelige for jer, at I må reflektere over dem." (2:219) og "Vil de da ikke reflektere over Koranen?" (4:82).
Og flere steder opfordres mennesket til at "se sig omkring og reflektere over Guds skaberværk", til at "rejse ud i verden med åbent sind og lutter øren" eller "rejse ud i verden og tage ved lære af andre folkeslags succeser og fejltrin." Intetsteds hedder det: "Spørg din imam, hvad han mener, du skal tro!"
Koranen er ligesom Bibelen fyldt med lignelser, der naturligvis - ud over den bogstavelige - også har en dybere mening. F.eks. er en opfordring til "ikke at holde hånden lænket til halsen - og ej heller strække armen ud i dens fulde længde" en opfordring til at følge den gyldne middelvej.
Det arabiske sprog er - ligesom alle andre sprog - fyldt med metaforer, som ingen tager bogstaveligt i dagligdagen: Der behøver ikke flyde blod, når Koranen taler om at give en angribende fjende "én over nakken" eller "slå hånden af" en tyveknægt - lige så lidt som der flyder blod, når der i de danske medier berettes om "blodbad på Det kongelige Teater" eller "massakre i Socialdemokratiets top" - og mange mennesker "slår hånden af folk", som har skuffet eller bedraget dem.
Der er således indbygget en dynamik og rummelighed i selve Koranens tekst hvad angår de mellem-menneskelige relationer. De teologiske principper kan der naturligvis ikke laves grundlæggende om på, men de kan få en anden betydning under nye omstændigheder.
Hvadenten man er teolog eller ej, så kan man naturligvis ikke finde belæg for hvad som helst i Koranen. Under alle omstændigheder har enhver muslim pligt til at modsige dem, der ender helt ude på overdrevet, og fortolkninger, der var relevante for halvtreds eller tusind år siden, kan være fuldstændig meningsløse i vore dage. Alle alarmklokker må ringe, hvis man mener, der er modsigelser i Koranen, for det er et signal om, at der er noget, man har misforstået.
Koranens budskab udgør en helhed, og man kan vende op og ned på alting, hvis man ser isoleret på enkelte vers eller passager.
Personlig mener jeg, at det er vigtigt selv at forsøge at forstå et emne eller en passage - og bagefter sammenholde ens egne tanker og ideer med, hvad teologer og filosoffer har fået ud af samme emne eller tekst. Den personlige refleksion er alfa og omega for den personlige udvikling og selvforståelse.
Som troende ved man, at holder man sig inden for den vej (sharî'a), som Gud i Koranen anviser til opnåelse af et harmonisk liv, så kan det aldrig gå helt galt. Koranen giver nogle retningslinjer for, hvilke værdier et islamisk samfund bygger på; men den giver ikke en decideret opskrift på en 'islamisk' styreform.
Med venlig hilsen
Aminah 'Tønnsen
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.