Har jøderne droppet den barbariske Moselov?

Jøderne mener, at den lov, som Gud har givet dem, er en guddommelig lov, som blev givet til Guds udvalgte folk, Israels Børn, forklarer undervisningsredaktør Søren Korshøj Laursen.

Moseloven indeholder altså mange andre bud end dem om stening, svarer gymnasielærer Søren Korshøj Laursen

Spørgsmål:

Hvordan forholder jødedommen sig til de barbariske moselove, som det ikke er mit indtryk, at man praktiserer længere?

F.eks. stener man ikke uvorne unger og gifter sig ikke med voldtægtsofre osv. for blot at tage et par hurtige eksempler.

Jeg ved, at kristendommen har deres kærlighedsbud, som går forud for lovene, og jeg tænker, at jødedommen må have noget tilsvarende?

Lasse Hansen

Svar:

Kære Lasse

Mange tak for dit spørgsmål.

Jeg har gået og tænkt over dit spørgsmål, og pludselig var det væk. Jeg håber, dit spørgsmål stadig er relevant for dig?

For det første vil jeg sige, at Jesus det relevante sted, du henviser til i sine betragtninger om det dobbelte Kærlighedsbud, også siger, at der ikke er en tøddel af Moseloven, der skal forgå. Det står i Matt, kap. 5, v. 17ff.

Det, han mener her, er, at det er farisæerne, der har misforstået Moseloven og gør Guds Lov til en ren handlingslov, og dermed det at tjene Gud til en slags frelse-sag. Blot man følger Moseloven blindt, opnår man adgang til Gudsriget.

Det laver Jesus om på ved i Bjergprædikenen at sætte de meget berømte antiteser op, hvor han radikaliserer Loven og gør den sværere at overholde.

Samtidig med det siger han, at hele Moseloven handler om Kærligheden, eller at hele Moseloven bygger på Kærlighed. Dette blot som supplement til dine betragtninger om Kristendommen; det kan være, du vidste det, men det siger noget om, at den kristne etik ikke kan tænkes adskilt fra Moseloven, men er helt og aldeles afhængig af den.

Dernæst til den svære del: Hvordan forholder jøderne sig til Moseloven i dag? (Og tillad mig lige at indskyde, at Moseloven også indeholder mange andre bud end bare om stening).

Det mest nuancerede svar er, at det afhænger af, om man er ortodoks eller moderne jøde. Distinktionen er velkendt, og vi har på vores hjemmeside mange forskellige artikler om både den ene og den anden form for jødedom.

Fælles for alle jøder er dog, at man er det af slægt og af religiøs overbevisning; den lov, som Gud har givet jøderne, er en guddommelig lov, som blev givet til Guds udvalgte folk, Israels Børn. Derfor er den uomtvistelig.

Men en moderne jøde vil stå på sin ret til at fortolke Moseloven, så den passer ind i en moderne kontekst. Det svarer helt til sekulariserede muslimer, som også fortolker Koranen, og også kristendommen har været igennem en sådan sekulariseringsproces.

Et eksempel på, hvorledes en moderne jøde (eller en kulturjøde for nu at bruge en parallel term til "kulturkristen") forholder sig til Loven er i spørgsmålet om sabbatten.

Det er de færreste danske jøder, der overholder alle forbud mod arbejde, men mange gør sig f.eks. tanker om, hvordan man kommer hen til synagogen.

Mange føler det stadig forkert at køre i bil derhen eller tage en taske med. Derudover mærkes der en tendens til respekt over for de troende, man undlader f.eks. at tale i mobiltelefon, osv., osv.

Hvis jeg må anbefale dig bogen "Danske Verdensreligioner Jødedom", vil du til sidst i bogen finde en lang række eksempler på, hvorledes de gamle ritualer i dag finder deres moderne form.

Jeg håber, jeg har svaret på dit spørgsmål

Mange venlige hilsner
Søren Korshøj Laursen
gymnasielærer og fagredaktør på religion.dk

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.