Hvordan tilbereder jeg et jødisk påskemåltid?

Den jødiske påske er en fest, hvor symbolerne står i kø. Inden påsken skal hjemmet renses for alt, hvad der måtte have været i berøring med syret brød, det vil sige hævet brød, hvorfor påskeforberedelserne står i hovedrengøringens tegn. Foto: Iris

Det er et stort projekt at kaste sig ud i et traditionelt jødisk påskemåltid. Læs jødiske Hanna Skops vejledning her

Spørgsmål om jødisk påske

Hej

Jeg skal tilberede et jødisk påskemåltid. Mit spørgsmål lyder derfor, hvad er bestanddelene, hvad betyder de, og hvad er de mest autentiske ingredienser at benytte sig af? Jeg tænker specielt på bitre urter og charoset.

På forhånd tak,
Sara

Svar fra brevkassen

Den jødiske påske er en fest, hvor symbolerne står i kø. Inden påsken skal hjemmet renses for alt, hvad der måtte have været i berøring med syret brød, det vil sige hævet brød, hvorfor påskeforberedelserne står i
hovedrengøringens tegn.

Igennem hele påskeugen spises der en slags tyndt knækbrød, bagt på mel vand og salt. Påsken indledes i de jødiske hjem i alle lande uden for Israel med to aftener, hvor tingene afvikles i en bestemt orden. De kaldes for sederaftner, seder betyder orden.

I aftenens løb læses og diskuteres Hagadaen, den bog, der indeholder beretningen om udgangen af Ægypten. På bordet findes blandt andet sederfadet med de ting, der symboliserer højtiden.

På sederfadet finder vi: de bitre urter, symbolet for den svære tid, jøderne havde som slaver i Ægypten. For at mildne bitterheden, som ret beset ikke er så bitter ved de salatarter, man traditionelt
benytter til lejligheden, benyttes salaten til at svøbe omkring charoset. Charoset symboliserer leret, som man benyttede ved fremstillingen af ler til mursten. Charoset består af revne æbler,hakkede nødder eller mandler lidt honning eller sukker, kanel og lidt sød vin og fungerer nærmest som en lille forret. Mængden af de enkelte dele er ikke så afgørende, man smager sig frem. Dobbelt så meget æble som nødder/mandler.

Inden man når frem til charoset, har man i indledningsfasen dyppet persille eller radiser i saltvand. Saltet som symbol på jødernes tårer i forbindelse med slavearbejdet, radiser eller persille er en reference til de koste man benyttede til at smøre blod på de jødiske huses dørkarm, således at dødsenglen i forbindelse med den sidste af de ti plager kunne passere disse.

Desuden findes der på bordet et ristet kødben og et æg, der er en anelse brændt. Kødbenet skal minde os om pesachofret og det brændte æg om det mørke og lyse i tilværelsen. Kødbenet og ægget spises ikke.

Foruden de rituelle madvarer på pesachbordet, spises der et måltid, som kan være udformet efter ashkenasisk, det vil sige nordisk-østeuropæisk skik eller sefardisk tradition. De sefardiske jøder er efterkommere fra de jøder, der i 1492 blev fordrevet af Ferdinand og Isabella (Konge og Dronning af Spanien, red.).

Ifølge den ashkenasiske tradition serveres der: gefillte Fisch, som i dagens Danmark består af en fars, hakket af forskellige fiskearter, hvorefter man former fiskeboller og koger dem. Tidligere skrabede man indmaden af en fisk ud, helst ferskvandsfisk og fyldte den igen med den hakkede fars. Til fisken serveres chren som er en blanding af revne kogte rødbeder, og revet peberrod. Derefter suppe med matzaboller, boller lavet af matzamel, knuste matzot, eventuelt suppleret med kødboller. Derefter en kødret og dessert.

Som det ses, er det er et stort projekt at kaste sig ud i det traditionelle jødiske påskemåltid, men måske tænkte læseren blot på de spiser, der symboliserer påsken.

Med venlig hilsen,
Hanna Skop
Jøde og pensioneret lærer

*Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.