Gud eller big bang?

Hvad skabelsen angår taler Bibelen mytisk, og vil vi høre, hvad den siger, må vi indstille modtagerapparatet til mytisk tale, skriver Ricardt Riis

Spørgsmål:

Hvordan kan det lade sig gøre for Gud at skabe jorden og universet på 7 dage, når det med 99,9% sikkerhed kan bevises, at det var en masse partikler, der stødte sammen og skabte jorden?

Den godtroende

Svar:

Kære "godtroende"!

Det spørgsmål behøver du sådan set ikke spekulere på. Det er kun noget, der er relevant for dem, der tager den bibelske skabelsesberetning meget bogstaveligt og tror, Bibelen taler i det videnskabelige sprog og på videnskabelig vis fortæller, hvordan det gik til i begyndelsen. Det gør den ikke. Den taler mytisk, og vil vi høre, hvad den siger, må vi indstille vore modtageapparater til mytisk tale.

Man kan se det af de bibelske beretninger selv. Bare det, at der er to skabelsesberetninger, er et tegn. De er forskellige, skrevet af hver sin forfatter. Alligevel har de mennesker, der samlede Det gamle Testamente, sat dem ved siden af hinanden. For man gik ikke op i rækkefølgen, men i det, beretningerne skulle sige.

De er forskellige? Ja, på mange måder: De har hver deres gudsnavn. I den første hedder Gud bare Gud (på hebraisk: Elohim). I den anden hedder han Gud Herren. I den første skaber han ved blot at forlange, at det og det skal ske, og så sker det. I den anden skaber han ved at forme af noget foreliggende stof og indgive det liv; sådan danner han Adam af agerjordens muld, dyrene dannes også af agerjordens muld og Eva af et ribben, taget fra Adam. I den første skabes mand og kvinde samtidig, i den anden skabes manden først, kvinden derefter. Og endelig skabes dyrene i den første før både manden og kvinden, mens dyrene i den anden bliver til efter, at manden er skabt, men før kvinden skabes.

Hvad betyder nu det, at disse fortællinger er mytiske?

Det betyder, at de ved at sige noget om en fjern fortid, som ingen kender noget til, får sagt noget om menneskets tilværelse her og nu. I selve det, at vi er skabt som mand og kvinde ligger der en påstand om, at samlivet mellem mand og kvinde i sig selv er noget godt. Vi bør altså ikke leve som
munke og nonner. Og i det, at mand og kvinde ifølge den første skabelsesberetning er skabt samtidig, ligger der en ligestilling af mand og kvinde. Mens omvendt det forhold, at manden ifølge den anden skabelsesberetning skabes først, giver manden en fortrinsstilling i forhold til kvinden.

I det at mennesket skal give dyrene navne, som anden skabelsesberetning fortæller, ligger der, at mennesket har en overordnet stilling i forhold til dyrene. Det samme siges i første skabelsesberetning, men dér siges det som en direkte opfordring til mennesket: Hersk over havets fisk, osv.

Menneskets særstilling overfor Gud gives der i den første skabelsesberetning udtryk for derved, at Gud direkte siger, at mennesket skal skabes i Guds billede. Men det samme udtrykkes i anden skabelsesberetning ved, at Gud blæser livsånde i menneskets næsebor, hvad han ikke gør med dyrene.

I øvrigt hører det, at mennesket skal arbejde, ifølge den anden skabelsesberetning med til menneskets vilkår. Da Adam var blevet anbragt i Edens have, fik han besked om at "vogte og dyrke" haven.

Det vil sige: gennem myten får den gammeltestamentlig forfatter, eller rettere: de gammeltestamentlige forfattere, sagt noget om de betingelser, der er opstillet for vor tilværelse. Derimod siger de ikke noget bestemt om, hvordan det helt nøjagtig er gået til, da Gud skabte verden. Det er de ikke interesserede i, og det er også grunden til, at de mennesker, der har samlet Det gamle Testamentes skrifter, har anbragt to forskellige beretninger, der i forhold til rækkefølgen modsiger hinanden, klods op og ned ad hinanden. Det har ikke generet dem. For begge er gode myter, der sætter mennesket på plads i den tilværelse, det har for sig.

Og det er det væsentligste.

Venlig hilsen

Ricardt Riis, teolog

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.