Hvordan ser kristne på frihed?

"Det er vigtigt for en kristen etik at sætte navn på synden for at hindre, at den river livet i stykker og for at kalde synderen ud af ulydighed og tilbage til friheden," skriver adjungeret professor Knud Jørgensen. Foto: Siloto

Kristus sætter mig fri fra synd og død til at leve livet, som det var ment at skulle leves i afhængighed af Gud, svarer teologiprofessor Knud Jørgensen

Spørgsmål:

Hvordan er et kristen syn på frihed? Har man fri vilje til at gøre som man vil inden for kristendommen? Kan man handle henholdsvis rigtig og forkert i en given situation?

Hvis ja, hvad siger/gør kristendommen så ved den forkerte handling?

Hvordan kan man leve som et frit menneske, når man er underlagt nogle kristne forskrivninger?

Med venlig hilsen
Christina

Svar:

Kære Christina

Et kristent menneske er både fri og træl. Jeg er sat fri fra at skulle skabe min egen vej til Gud, fri fra at skulle klatre op ad trapper og stiger til himlen, fri fra at måtte leve i en jungle med vilde dyr omkring mig.

Der fortælles i Johannesevangeliet (kapitel 8, vers 31 og flere følgende) om en samtale mellem Jesus og jøderne, hvor Jesus siger til dem, at sandheden skal gøre jer fri. Jøderne reagerer; de er jo frie, de er Abrahams efterkommere og dermed af god familie.

Men Jesus hævder, at de tager fejl for enhver som gør synden, er syndens træl. Så længe trællen bliver i huset, sidder man fast, men dersom sandheden får lukket døren op, bliver alt helt anderledes. Og døren er Jesus selv: Hvis altså Sønnen (Jesus) får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.

Fri fra at måtte være min egen lykkes smed, men endnu vigtigere, fri fra at være låst inde i et hus, hvor synden raserer. Synd handler sprogligt om at ramme ved siden af, altså ramme ved siden af det, som er Guds vilje med livet, nemlig at gøre ret, vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud, siger en profet i Det gamle Testamente.

Synd står for det destruktive, det som river liv og lemmer og verden i stykker. Der kan derfor være noget næsten dæmonisk ved synden; den er som en trold inde i bjerget. Men når trolden kommer ud i lyset, mister den sin kraft, som når luften går ud af ballonen.

Derfor bliver det vigtigt for en kristen etik at sætte navn på synden for at hindre, at den river livet i stykker og for at kalde synderen ud af ulydighed og tilbage til friheden.

Der er her ikke tale om forkerte handlinger, men om handlinger, som ødelægger mit eget og andres liv. De ti bud er ment at være et bolværk mod at rive verden i stykker.

Hvad så med den frie vilje? Jeg har frihed til at leve, som jeg vil og til at vælge og gøre godt eller ikke godt i samfund og verden. Fordi vi er skabt af den gode Gud, har vi et medfødt potentiale til at gøre godt i familie og samfund.

Men vi kan ikke vælge os tilbage til Gud. Jeg kan ikke selv finde vejen til Gud. Synden i det store og det små har lukket mig inde og smidt nøglen væk. Sandheden, sønnen, Jesus må lukke døren op til den store frihed.

Kristen tro handler ikke om kristne forskrivninger, men om at følge en Kristus, som sætter mig fri fra synd og død, til at leve livet, som det var ment at skulle leves i afhængighed af Gud, i samtale med min nabo og næste og i omsorg for skaberværket.

Med venlig hilsen
Knud Jørgensen
Adjungeret professor og panelist på www.religion.dk

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.