Spørg

Må jeg godt lave lektier om søndagen?

"Fysisk og åndelig rekreation behøver ikke at foregå på én bestemt dag, selv om det kan være en hjælp med faste rytmer og gode vaner. Faktisk havde de kristne i de første 300 år ingen fast ugentlig fridag, hvor de kunne 'hvile'," skriver sognepræst Morten Munch.

Du ikke skal have dårlig samvittighed over de gøremål, du nævner. Den kristne er ikke bundet af hviledagsloven, svarer sognepræst Morten Munch

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Mit spørgsmål er: i De Ti Bud står der, at man skal holde søndag hellig og ikke arbejde, hvilket er svært nu til dags. Jeg går selv i folkeskole og har måske lektier, jeg ikke kan lave lørdag, og så bliver jeg nødt til at lave dem søndag. 

Jeg har også pligter herhjemme som for eksempel at gå med min hund, smøre madpakker og gøre rent på mit værelse. Jeg prøver på bedste vis at nå alt lørdag, men jeg ville høre, om det er en synd, hvis man gør de ting, jeg har nævnt? 

Og hvor vigtig det bud er, for jeg kan ikke helt undgå det. Og hvordan kan det være, at hvis søndag er hellig, hvorfor arbejder præster så?


Håber I kan svare.


Med venlig hilsen 
Camilla

Svar:

Kære Camilla

Tak for dit spørgsmål. 

Buddet hedder egentlig: Du skal holde hviledagen hellig (2. Mos. 20,9: ”Husk sabbatsdagen og hold den hellig”). Der tales ikke om søndagen. De Ti Bud blev oprindeligt givet til det jødiske folk, og her er hviledagen en henvisning til den syvende dag i skabelsesugen, altså lørdag, også kaldet sabbat. 

Her hvilede Gud fra sit arbejde med at skabe verden. Hviledagens hensigt var og er at huske på, at jorden og livet ikke er frembragt ved menneskers anstrengelse, men er Guds frie gave til mennesker. 

LÆS OGSÅ: Lever I efter De Ti Bud?

Sabbatten gav en ugerytme med afsondret tid til at sige Gud tak for livet, individuelt såvel som i gudstjenestens fællesskab (for jødernes vedkommende i synagogen).

Dagen var i jødernes lov nærmere defineret gennem en række regler; blandt andet forbud mod arbejde for at sikre mennesket fysisk hvile og lære mennesket at se hen til Gud og hans gaver frem for kun at se hen til sin egen formåen. 

I den kristne kirke har man betragtet De Ti Bud som universelle således at forstå, at de ikke kun gælder for jøderne; derfor er de også alle gentaget i Det Nye Testamente – dog med én undtagelse; det er netop sabbattsbuddet; buddet om hviledagen. 

LÆS OGSÅ: Hvorfor overholde De Ti Bud, når Gud tilgiver alt?

Dette bud er ikke nævnt som en forpligtelse for de kristne. Tværtimod siges det i Det Ny Testamente: ”Lad ingen dømme jer på grund af mad eller drikke (de jødiske spiseregler), eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter” (Kol. 2,16). 

Med andre ord: De kristne skal ikke forholde sig til Gud gennem love og regler heller ikke gennem sabbatsloven, men har fællesskab med Gud gennem Guds nåde. Dette syn har sine rødder i Jesu ord: Mennesket er ikke til for sabbatten (hviledagen), men sabbatten er til for mennesket. 

Konklusionen på alt dette er, at du ikke skal have dårlig samvittighed over de gøremål, du nævner. Den kristne er ikke bundet af hviledagsloven og dens bogstav (dens ydre håndgribelige betydning). 

Dog kan vi lære meget af buddets indre mening; dets pointe med at komme ned i fart og have tid til både fysisk hvile og tid til at lytte til Gud og sige ham tak for livet.

LÆS OGSÅ: Behøvede den almægtige Gud en hviledag?

Fysisk og åndelig rekreation behøver ikke at foregå på én bestemt dag, selv om det kan være en hjælp med faste rytmer og gode vaner. Faktisk havde de kristne i de første 300 år ingen fast ugentlig fridag, hvor de kunne 'hvile'. 

Fra kirkens første begyndelse fejrede man gudstjeneste om søndagen, fordi det var Jesu opstandelsesdag, men det almindelige arbejde skulle også passes. Derfor holdt man gudstjeneste tidligt om morgenen, inden man gik på arbejde. Først da kristendommen blev den fælles tro i Romerriget, blev søndagen gjort til arbejdsfri dag.

Det bærende i kristendommen er, at Gud gennem Kristus og Helligånden er nær alle steder og på alle tider og ikke er knyttet til bestemte steder og tider.

Svaret blev lidt langt, men jeg håber, at det kan være en hjælp.

Med venlig hilsen
Morten Munch
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.