Åbner man grave med afdøde slægtninge i Mexico?
I mayaområdet graves afdøde slægtninge frem på De Dødes Dag - og deres knogler bliver vasket rene, skriver ph.d.-studerende Casper Jacobsen
Spørgsmål:
Kære brevkasse
Har læst et sted, at i Mexico åbner man gravene og tager skeletterne op, vasker og ordner dem, inden man lægger dem tilbage. Jeg ved godt, at skeletter i form af sukker bliver solgt og spist af børn på Allehelgensdag, og at man spiser på gravene med lys og blomster, men er det sandt, at man fremdrager skeletterne også?
Venlig hilsen
Anders
Svar:
Kære Anders
Mexico er et enormt land med mange forskellige folk og sproggrupper, og der er stor regional variation i kulturtraditioner og skikke. Der eksisterer derfor ikke én ensartet mexicansk fejring af De Dødes Dag, som man ellers kan få indtryk af, når man kigger på UNESCOs liste over immateriel verdenskulturarv, men der findes utallige forskelligartede fejringer over det gennemgående tema. Det samme gælder de ritualer, der knytter sig til De Dødes Dag.
Læs også: Billedserie: Sådan mindes de døde verden rundt
Da jeg modtog spørgsmålet, havde jeg ikke selv tidligere hørt om en sådan praksis, men jeg har fundet frem til en serie nyhedshistorier, der beskriver noget lignende for en landsby i mayaområdet i delstaten Campeche på Yucatán-halvøen. At dømme ud fra mediehistorien, der har floreret som sensationsnyhed ikke kun internationalt men også i mexicanske medier, er der tale om en sjælden tradition. Historien er nemlig blevet dækket af Mexicos to største tv-netværk TV Azteca og Televisa, samt af den latinamerikanske version af History Channel, ligesom den er blevet dækket af de største aviser såsom El Universal og La Jornada, samt af rejsemagasinet Mexico Desconocido.
Indslagene og artiklerne fortæller, at indbyggere i landsbyen graver afdøde slægtninge frem på De Dødes Dag cirka tre år efter begravelsen. Herpå renser de knoglerne og samler dem i et klæde, i et træskrin eller en trækasse, der placeres i et benhus. Denne trækasse tages frem årligt til De Dødes Dag, hvor knoglerne bliver støvet af, og klædet – den dødes tøj – erstattes med et nyt klæde til det kommende år. Derudover får den døde blandt andet et måltid, og der bliver bedt for vedkommende, ligesom den afdøde får at vide, hvad der er sket i løbet af året.
Læs også: Dødsritualer i verdens religioner
Hvor langt tilbage traditionen strækker sig, er svært at svare på, også selv om indslagene og artiklerne fremhæver, at traditionen stammer fra landsbyens præcolumbianske forfædre. I interview fremhæver flere ældre borgere, at de har fået traditionen overleveret af deres bedsteforældre, og andre udtrykker frygt for, at traditionen vil forsvinde i takt med, at folk flytter mod de større byer, og fordi mange unge ikke ønsker at besøge kirkegården.
Læs også: Ni anderledes begravelser
Traditionen har altså stor betydning for landsbyens identitet og kulturelle sammenhæng i dag, og dens betydning er ikke mindsket, efter nyhedshistorien har ramt den omgivende verden, da en kulturgruppe i byen har anmodet myndighederne om at få optaget deres fejring af De Dødes Dag på UNESCOs liste over verdenskulturarv.
Venlig hilsen
Casper Jacobsen
Ph.d.-studerende ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.