Hvad betyder "tora" - og hvorfor må man ikke røre den?
Når en Torarulle er slidt op, skal den begraves. Og selvom Tora nogle gange oversættes til "lov" er "lære" mere korrekt, svarer jødiske Jonatan Cohn på seks spørgsmål om jødedommens hellige skrift
Spørgsmål:
Hej. Vi er en gruppe fra en 9.klasse i Odense, som er i gang med et projekt om jødedom. Vi har nogle spørgsmål om jødedom, som vi ikke mener, vi kan få beskrevet på nettet.
1) Hvorfor sidder mænd og kvinder adskilt i nogen synagoger?
2) Hvorfor må man ikke røre ved Toraen?
3) Hvad sker der med Toraen, når den er slidt op?
4) Fejrer jøder normal fødselsdag?
5) Hvad er forskellen på en sabbat og en normal gudstjeneste?
6) Må alle læse i Toraen, eller er det kun rabbineren?
På forhånd tak.
Hilsen Sofie, Peter, Mats og Amanda.
Svar:
Kære Sofie, Peter, Mats og Amanda.
Her er svar på jeres spørgsmål:
1) I ortodokse synagoger sidder mænd og kvinder adskilt, fordi man mener, at en sammenblanding af kønnene vil forstyrre gudstjenesten. I de fleste ikke-ortodokse synagoger er det imidlertid normalt, at mænd og kvinder ikke adskilles under gudstjenesten, det vil sige, at de sidder sammen.
LÆS OGSÅ: Hvad er en synagoge?
2) Tora er hebraisk og betyder lære, det vil sige Moses lære. Nogle gange oversættes Tora også med ordet lov, særligt fordi Toraen indeholder mange religiøse love. Men ordet lære er mere korrekt. Indholdet af Toraen er det, vi på dansk kalder De Fem Mosebøger. Tora findes derfor i bogformat (kaldet en Chumash), men også som en rulle, og det er netop toraruller, som anvendes til gudstjenesten.
En torarulle består af pergamentstykker, som kan foldes sammen til en rulle, og hvor indholdet i De Fem Mosebøger er skrevet på. Af respekt for Toraens hellighed samt for at beskytte den mod skade, må man som udgangspunkt ikke røre direkte ved disse pergamentstykker.
Når man skal læse op fra Toraen til gudstjeneste, bruger man i stedet en særlig pegepind kaldet en jad det hebraiske ord for hånd - men den rører man dog heller ikke pergamentet med. En person, som reparerer en torarulle, må dog godt røre ved pergamentet.
LÆS OGSÅ: Torah - jødernes hellige lovbog
3) Når en torarulle er slidt op, og når det ikke er muligt at reparere den yderligere, skal den begraves.
4) Danske jøder fejrer helt normal fødselsdag med varm kakao og lune boller, fødselsdagssange, dannebrogsflag, lagkage, gaver og alt, hvad der ellers hører sig til.
5) Sabbatten er den dag, hvor Gud var færdig med at skabe verden. Dagen er hellig, og der gælder af den grund særlige regler på sabbatten. Ligeledes er gudstjenesterne forbundet med sabbatten anderledes end hverdagsgudstjenesterne.
For blot at nævne nogle enkelte forskelle tilføjer man for eksempel til gudstjenesten lørdag morgen/formiddag særlige bønner, man læser op fra Toraen og man oplæser et uddrag fra Biblens profetbøger. I øvrigt læser man også op fra Toraen til gudstjenesten mandag og torsdag, men ikke et lige så langt stykke som til sabbatgudstjenesten.
LÆS OGSÅ: Droppede man lørdagsskolegang på grund af den jødiske sabbat?
6) Alle jødiske mænd, som har stået bar mitzva, det vil sige jødisk konfirmation, må i ortodokse synagoger læse op fra Toraen. I ikke-ortodokse synagoger er der også mulighed for, at kvinder kan læse op fra Toraen. Det er altså ikke kun rabbineren, som må læse op fra Toraen.
Jonatan Cohn er jøde og statskundskabsstuderende
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.