Hvad sker der, når religion bliver til tvang?

Når vi udsættes for religiøs tvang, lider vi skade på sjælen, svarer forfatter Ben Alex

Spørgsmål:

Hvad sker der, når religion presses ned over hovedet på én?

Venlig hilsen
Sofie Høg

Svar:

Kære Sofie Høg

Der sker ikke rigtigt noget eller snarere: Der sker ikke noget rigtigt hvilket du nok er enig i, siden du udtrykker dit spørgsmål på den måde, du gør.

På det religiøse plan sker der ikke rigtigt noget. At tvinge religion i folk er som at hælde vand på en benzinmotor. Det kommer motoren ikke til at køre af.

Men på det psykologiske plan sker der noget, som ikke er rigtigt. Når vi udsættes for religiøs tvang, lider vi skade på sjælen, og det kan tage mange år at komme sig over et sådant overgreb.

Religionen bliver et bur, som det kan være svært at slippe ud af for en fugl, som er skabt til at leve i frihed. Men hvis religionen bliver en rede, som kan værne os, indtil vi er flyveklare, kan religionen blive et værdifuldt brændstof i livet.

De tre store abrahamitiske religioner islam, jødedom og kristendom blev til i et autoritært samfund, som var mandsdomineret, kvinde- og kropsfjendsk og ikke mindst børnefjendsk.

Det var forældrenes pligt at proppe religion i deres børn, og som følge af de ofte strenge metoder, der blev taget i brug, kom der sommetider forkvaklede resultater ud af det.

Jeg har selv ligget under for en sådan opdragelse, og det har taget mig over fyrre år at blive mig de psykologiske mekanismer bevidst, som min strenge religiøse opdragelse har skabt.

Ikke alle er så heldige som jeg. Nogle kommer sig aldrig over deres negative reaktion på religiøs tvang. Hvis du er en af dem, vil jeg opmuntre dig til at holde ud og gøre dit hjemmearbejde.

Det er muligt at flyve ud i friheden, selv fra et bur, hvis du åbner lågen og indser, at der er et langt større univers udenfor, end din religiøse opdragelse var i stand til at erkende. I begyndelsen ser du dig tilbage og raser over burets snævre rammer, men hvis du åbner hjertet, vil du langsomt glemme buret og slippe din bitterhed. Først da er du igen fri og vidt åben for Gud.

Der findes en lille klog fabel om blæsten, der sagde til solen:

"Jeg er den stærkeste i verden stærkere end dig."

Solen svarede: "Mon dog?"

"Ja," sagde blæsten, "vi kan jo lade det komme an på en prøve. Kan du se manden, der går dernede på vejen?"

"Ja, jeg ser ham," svarede solen.

"OK," fortsatte blæsten, "vi kan jo se, hvem af os der kan blæse frakken af ham."

Så blæste vinden det kraftigste, den havde lært. Men manden nede på vejen kæmpede mod vinden og trak frakken tættere om sig.

"Nu er det min tur," sagde solen. Så skinnede den alt, hvad den kunne på mandens ryg, og inden længe følte manden sig så varm, at han tog både frakke og vest af og gik videre i skjorteærmer.

Sådan er det med religionen. Så snart den vil tvinge os, trækker vi vores psykologiske forsvar tættere om os, for det er ubehageligt, og vi fryser. Men når religionen varmer os, vækker den en varme inden i os, som får os til at åbne os for dens magiske kræfter.

I kristendommen taler vi om lov i modsætning til nåde. I Johannesevangeliet står der:

"Loven blev givet ved Moses, men nåden og sandheden er kommet i Jesus Kristus."

Lov har altid med tvang at gøre, men nåde og sandhed sætter os fri. Og det vidunderlige er, at denne frihed også rækker ned i vores dybeste psykologiske mekanismer og gradvist opløser dem med sin kærlighed og varme.

Kærlig hilsen
Ben Alex
Forfatter og panelist på religion.dk

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.