Hvilke konsekvenser fik Luthers toregimentelære?

Nu om stunder, hvor vi lever i demokratiet som fisk i vandet, er det i høj grad toregimentelæren, vi bygger på, svarer pensioneret sognepræst Ricardt Riis

Spørgsmål:

Hej brevkasse

Jeg håber, I kan hjælpe mig. Jeg er ved at skrive en religionsfaglig analyse af nogle tekster om reformationen, men jeg er i tvivl om et spørgsmål, der lyder: Hvilke konsekvenser får toregimentelæren?

Det har ikke været muligt for mig at finde et svar på dette, så jeg håber virkelig, at I kan hjælpe mig.

På forhånd tak.

Venlig hilsen
Maibrit

Svar:

Kære Maibrit

Hvilke konsekvenser får toregimentelæren? Først: Hvad går toregimentelæren ud på? Det kan ses af det Lutherskrift, der hedder: Hvor langt bør man adlyde øvrigheden?

En udgave på tysk med dansk oversættelse kan findes her. Her kan man se, hvordan Luther gør rede for, hvordan ordet om at vende den anden kind til kun gælder for fyrsten som privatperson. Når han handler som øvrighed, skal han lade loven gælde, for loven og straffene bag loven er Guds redskab.

Med det redskab ønsker Gud at holde orden på et ellers kaotisk menneskesamfund. Men, loven kan mennesket selv erkende. Det er ikke nødvendigt men snarere direkte skadeligt at blande kirken ind i statens ledelse.

LÆS OGSÅ:Det var ikke det, Luther mente

Hvor man fra pavemagtens side havde forsøgt at argumentere for, at staten havde sin magt fra Gud gennem kirken (det vil sige paven), dér holdt Luther på, at staten havde sin magt direkte fra Gud; den skulle ikke først have kirkens godkendelse.

Der var et kirkeligt regimente, og der var et verdsligt regimente, men de to stod på samme niveau. Derfor hedder den toregimentelæren.

Dernæst: Hvilke konsekvenser fik den opfattelse? Den slog efterhånden igennem overmåde stærkt i både Europa og USA. Ikke mindst efter Den Franske Revolution, hvor man gjorde et stort nummer ud af at beskære kirkens magt, noget, der i de protestantiske lande var sket allerede i forbindelse med gennemførelsen af reformationen.

LÆS OGSÅ:TEMA: Luther

Nu om stunder, hvor vi lever i demokratiet som fisk i vandet, er det i høj grad toregimentelæren, vi bygger på, vel ikke direkte i Luthers udgave, men tydeligt som en afsmitning af hans tanker. Vi spørger, hvilke love der skal gælde, og om det spørgsmål tager vi os en mere eller mindre indædt diskussion.

Men ingen bruger i denne diskussion guddommelige- eller kirkelige argumenter, det vil sige, at vi betragter et argument, der henviser til, at der står skrevet sådan og sådan i Bibelen eller i Koranen, som et ugyldigt argument.

Skal noget argument kunne overbevise i vor demokratiske diskussion, må det bygge på fornuftsargumenter, sekulære argumenter; argumenter, der går på, hvad der vil gavne samfundet, den enkelte, hensynet til mindretal og så videre.

Det, der skaber problemer for toregimentelæren i vore dage, er ikke så meget det forhold, at enkelte kristne kredse, for eksempel nogle, der går imod abort, fremholder bibelske argumenter, det er mere det, at muslimer mener at have en lov, sharia, der unddrager sig enhver demokratisk debat, fordi de hævder, den er guddommelig.

LÆS OGSÅ:For Luther må kirken aldrig blive stat

Det er især på områder som arvelovgivning og ægteskabslovgivning, at de mener at have guddommelig ordre til at indføre muslimske særlove. Men mange muslimer er imod en strikt gennemførelse af sharia, som man for eksempel ser det i Egypten.

Og det vil såmænd sige, at selv i muslimske lande har demokratiske tankegange fået enorm indflydelse. Og det er altså tankegange, der i sidste ende går tilbage til toregimentelæren.

Håber, det rækker.

Venlig hilsen
Ricardt Riis
Pensioneret sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.