Hvordan forklarer buddhister befolkningstilvæksten?

Med hensyn til demografi og jordens (over)befolkning kan et typisk svar være, at man i buddhistisk kosmologi regner i flere eksistensformer. Man siger gerne, at alle på et eller andet tidspunkt har været i familie med andre, herunder også andre levende (ikke-humane) væsener, skriver lektor Jørn Borup.

Når der i dag er langt flere mennesker, kan det forklares ved, at andre levende væsener, fra denne planet eller andre verdener, nu er genfødt som mennesker, svarer lektor Jørn Borup

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Vores spørgsmål vedrører reinkarnationscyklussen i buddhismen her på jorden.

Hvordan ser buddhismen på den store stigning i antallet af mennesker, der befolker jorden, en stigning som har fundet sted især i det sidste årtusinde?

Hvis det antages, at der aldrig sker udtræden fra samsara udover ved opnåelse af nirvana eller pari-nirvana, og alting genfødes i en evig cyklus i en ny form, hvor kommer disse "nye" beboere på jorden da fra?

Hvis der skabes "nye" beboere i samsara, hvor kommer disse så fra, og hvis ikke, er antallet af levende væsener så faldende (som følge af nirvana der opnås) eller om ikke andet konstant?

En af tankerne, vi har om dette, er, at bestanden af dyr og organismer i naturen er faldende, det vil sige, at disse organismer, der dør, genfødes som mennesker, og derved kan stigningen i antal mennesker på jorden forklares som en stigning i antal genfødsler som mennesker.

Dette ville betyde, at flere og flere opnår højere erkendelsesniveauer, det vil sige, en karma, som svarer til den høje tilstandsform som menneske. I vores bedste vidende er bestanden af organismer i naturen dog tilnærmelsesvist konstant. Disse arter, der er talrige, ændrer sig selvfølgelig med tiden.

Kan buddhismen formulere et overordnet svar på problemstillingerne præsenteret her?

Med venlig hilsen
Erik og Torsten

Svar:

Kære Erik og Torsten

Spørgsmålet, I stiller, er ganske relevant til forståelse af buddhismen i moderne tid. Ofte fremstilles netop buddhismen som værende i overensstemmelse med moderne verdensbilleder og videnskabelig tænkning, og mange buddhister stiller sig da også gerne i forlængelse af en sådan position.

Også evolutionstanken har været accepteret af mange moderne buddhister, lige fra srilankanske Anagarika Dharmapala til nutidige Dalai Lama. Når der i buddhismen ikke tænkes i skabelse af kosmos, men derimod i cykliske processer af interaktion, er der ikke langt til også at kunne godtage alt fra Big-Bang til darwinistisk evolutionslære.

LÆS OGSÅ: Buddhismen og verdens oprindelse

Der er dog indimellem nogle udfordringer, som alle religiøse systemer har svært ved helt at kunne forklare i relation til videnskab. Dalai Lama insisterer for eksempel selv på, at der faktisk findes et Meru-bjerg, (et helligt bjerg, der i buddhismen anses for at være centeret for alle fysiske og spirituelle universer, red.), da de klassiske buddhisme-kilder beskriver et sådant.

Han har da heller ikke helt godtaget Darwins lære, da denne i modsætning til karma-læren jo bygger på et vist gran tilfældighed og ikke-intentionalitet.

LÆS OGSÅ:Buddhismens verdensbillede

Med hensyn til demografi og jordens (over)befolkning kan et typisk svar være, at man i buddhistisk kosmologi regner i flere eksistensformer. Man siger gerne, at alle på et eller andet tidspunkt har været i familie med andre, herunder også andre levende (ikke-humane) væsener.

Når der således i dag er langt flere mennesker end før, kan det forklares ved, at andre levende væsener (fra denne planet eller andre verdener) nu er genfødt som mennesker, ligesom idéen om de cykliske, kosmiske processer lægger op til, at udviklingen igen vil vende den modsatte vej.

Den bløde måde at besvare sådanne spørgsmål på er reference til Buddhas svar på spørgsmål, der ikke kan besvares, og som man derfor ikke skal bruge tid og energi på.

Altså: bryd ikke hjernen med spørgsmål, der ikke er direkte relateret til det, Buddha selv så som sin eneste lære: lidelse og vejen ud af denne. En sådan pragmatisk holdning er der da også mange moderne buddhister, der indtager.

Buddhismen er som religion ikke videnskab, og har derfor heller aldrig haft et sådant sigte, hvorfor også religiøse svar på videnskabelige spørgsmål ofte vil være som at blande olie og vand.

Det ser man for eksempel ofte, når kristne og muslimske apologeter (af gr. 'apologetikos', forsvarere red.) forsøger med deres respektive kreationistiske ideologier at videnskabeliggøre og legitimere alt fra religiøs uddannelse til politik.

LÆS OGSÅ:Hvordan forenes tro og videnskab?

Nogle gange skal man strække de religiøse argumenter langt, før de smager af videnskab. Sådan kan man også anse nogle moderne buddhisters svar på jeres spørgsmål.

Venlig hilsen
Jørn Borup
Lektor i religionsvidenskab og panelist på religion.dk

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.

Med hensyn til demografi og jordens (over)befolkning kan et typisk svar være, at man i buddhistisk kosmologi regner i flere eksistensformer. Man siger gerne, at alle på et eller andet tidspunkt har været i familie med andre, herunder også andre levende (ikke-humane) væsener, skriver lektor Jørn Borup. Foto: colourbox.com