Hvordan forklarer jeg treenigheden for muslimske venner?

Treenigheden er kristendommens største mysterium, som selv de største kristne tænkere ikke kan forklare, svarer katolsk forfatter og foredragsholder Kirsten Kjærulff

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Der er endnu en gang opstået en diskussion med muslimer fra min omgangskreds; det evige spørgsmål om treenigheden.

Jeg er klar over, at vi i den kristne tro ser det som en samlet enhed, og at synet på dette er lidt forskelligt i forhold til, om det er den protestantiske, katolske eller ortodokse synsvinkel.

Spørgsmålet er, hvorledes jeg forklarer treenigheden? Min religionslærer i skolen kunne ikke forklare det, og han var troende katolik.

Håber, i kan hjælpe, så de kan få en forståelse for den kristne tro.

Venlig hilsen
Andreas

Svar:

Kære Andreas

Det er noget af en opgave at forklare Treenigheden, og det er ikke så sært, at din religionslærer måtte give op.

Om en af historiens største tænkere og teologer, Augustin (354-430 e. Kr.) fortælles det, at han en gang gik en tur ved havet, mens han mediterede over Treenighedens mysterium.

Der iagttog han en dreng, som havde gravet et stort hul inde på stranden og nu løb frem og tilbage med sin spand for at hente vand fra havet, som han hældte i sit hul. Hvad er det, du laver? spurgte Augustin.

Jeg er i gang med at flytte havet over i mit hul," sagde drengen. Augustin gjorde ham opmærksom på det umulige i projektet, hvortil drengen svarede:

Dit projekt: At fatte den hellige Treenighed med din lille menneskeforstand er endnu mere umuligt (frit fortalt efter hukommelsen).

Treenigheden er kristendommens største mysterium, fælles for alle kristne konfessioner. Kristendommen tror på én Gud i tre personer af samme væsen og værdighed, forskellige og dog forenet i én Guddom.

LÆS OGSÅ:Er der forskel på jeres treenighedstro?

Det er en realitet, som ikke kan fattes af den menneskelige logik, og som selv de største kristne tænkere ikke kan forklare, som det fremgår af fortællingen om Augustin.

Imidlertid er det dette mysterium, som giver kristendommen dens livsnære dynamik og realistiske aktualitet: At Gud er treenig åbenbarer, at Han ikke er en fjern, statisk og dømmende gud, men at Han er relation, det vil sige, kærlighed, dynamisk strømmende, udøsende kærlighed til Sønnen og til hele skaberværket: Sønnen fødes af Faderen forud for alle tider. Han er Guds udtrykte billede:

Den, der har set mig, har set Faderen(Johannesevangeliet kapitel 14, vers 9).

Faderen og Sønnen elsker hinanden med en kærlighed så stærk og dynamisk, at den i sig selv er en person: Guds Ånd, Kærlighedens Ånd, Skaberånden, Levendegøreren.

LÆS OGSÅ:Hvorfor bliver vi fejloplyst om treenigheden?

Den dynamisk strømmende kærlighed er ikke kun en realitet mellem de tre guddommelige personer, men den gennemstrømmer hele kosmos fra de yderste stjerner til de inderste atomer og til hver levende skabning.

For i Ham lever vi, ånder vi og er vi, som Paulus siger til athenerne på Areopagos i Apostlenes Gerninger kapitel 17, vers 28.

De tre personer handler på forskellig måde: Faderen skaber og styrer verden efter sin frelsesplan:

- i tidernes fylde at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske. (Paulus' Brev til Efeserne kapitel 1, vers 10).

Sønnen, i hvis billede vi alle er skabt, blev menneske, døde og opstod for at give os nyt guddommeligt liv, et livsfællesskab med Gud.

Helligånden er Talsmanden, Levendegøreren og fuldfører forløsningsværket i Kirken, Kristi mystiske Legeme:

Se, jeg er med jer alle dage ind til verdens ende(Matthæusevangeliet kapitel 28, vers 19). Selv om de tre personer handler forskelligt, handler de dog altid sammen som én Gud: Ét i kærlighed, ét i vilje og magt.

Åbenbaringen af Treenigheden sker gradvis op gennem hele frelseshistorien antydet i fortællingen om Gud, der i skikkelse af tre engle besøger Abraham, over profeternes udsagn i Det Gamle Testamente til alle de mange vidnesbyrd i Det Nye Testamente lige fra Helligåndens komme ved bebudelsen og ved dåben i Jordan, til Jesus klart og utvetydigt udsteder dåbsbefalingen:

Mig er givet al magt i Himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer (Matthæusevangeliet kapitel 28, vers 19).

Her sammenfatter Jesus selv troen på Gud som treenig og formulerer dermed grundlaget for Oldkirkens refleksion over den, indtil læren om Treenigheden udformes endegyldigt i de to første økumeniske konciler i Nicæa (325) og Konstantinopel (381).

Den nikænske trosbekendelse, hvori troen på Gud som treenig og Jesus som Gud og menneske er formuleret, er grundlaget for de kristne kirkers tro i dag.

(Dog blev "-fra Sønnen" først tilføjet omkring år 1000 af den katolske kirke og siden overtaget af de protestantiske kirker. Denne tilføjelse afvises af de ortodokse kirker, så her er en lille forskel i forståelsen af Treenigheden).

Det er troen på Den Treenige Gud, der gør kristendommen til noget helt enestående blandt alle religioner. I ingen anden religion møder man en gud, som ydmyger sig selv og påtager sig sonedøden for sine skabninger.

LÆS OGSÅ:Jeg forstår ikke treenigheden

I ingen anden religion møder man en gud, hvis væsen er kærlighed, som skaber alt af kærlighed, som elsker sin skabning så højt, at

Han tømte sig selv og tjenerskikkelse på og blev mennesker lig, og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i Himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære (Paulus' Brev til Filipperne kapitel 2, vers 7-11).

Venlig hilsen
Kirsten Kjærulff
Katolsk forfatter og foredragsholder

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.