Hvordan ser kristendommen på kristent-muslimsk ægteskab?
Det må til syvende og sidst være ens eget ansvar som kristen at overveje, om det er troen eller forelskelsen, der skal veje tungest, når man overvejer ægteskab, svarer generalsekretær Henrik Ertner Rasmussen
Spørgsmål:
Kære brevkasse
Hvad mener kristendommen om et ægteskab, hvor en kristen er gift med en muslim?
Venlig hilsen
Emil
Svar:
Kære Emil
Kristendommen er en religion fordelt på mange forskellige trossamfund, der ofte har divergerende opfattelser med hensyn til læren, også hvad angår dette emne. Bibelen taler forholdsvis klart om, at en kristen ikke skal gifte sig med en ikke-kristen (Paulus´ Andet Brev til Korintherne kapitel 6, vers 14).
LÆS OGSÅ:Kristent-muslimsk ægteskab kræver overvejelse
På den anden side er der jo også gifte mennesker, der kommer til tro på Jesus efter at have indgået ægteskab, og her er svaret fra Paulus, at den kristne part er fri til at forblive gift med den ikke-kristne, hvis denne er indstillet på at acceptere den anden parts nye tro. Hvis den ikke-kristne vil lade sig skille på grund af ægtefællens tro på Jesus, skal den kristne part ikke modsætte sig det.
Mange andre overvejelser bør dog også gøres, inden man accepterer eller afviser et tværreligiøst ægteskab, ikke mindst hensynet til eventuelle børn i ægteskabet, og hvilken tro de skal opdrages i.
Den katolske kirke har ret faste regler for indgåelse af ægteskab mellem katolikker og ikke-katolikker. For at være gyldigt skal det indgås sakramentalt, det vil sige, at vielsen skal udføres af en katolsk præst, og parterne skal være indforståede med, at de børn, som ægtefællerne får sammen, skal opdrages i den katolske tro.
LÆS OGSÅ: En kristen kan sagtens gifte sig med en muslim
Et ægteskab mellem en katolsk og en ortodoks kristen vil normalt også blive betragtet som sakramentalt gyldigt, selv om en ortodoks præst har stået for vielsen. Problemet med børnenes opdragelse vil dog stadig være der, men det er langt fra så stort et problem, som når en af partnerne er ikke-kristen.
I folkekirkens sammenhæng kan man blive gift, selv om kun den ene part er medlem, og ægteskabet betragtes også som gyldigt, selv om det er indgået for en anden myndighed, for eksempel en imam med vielsesret.
En muslimsk imam vil dog ikke anerkende et ægteskab som gyldigt i forhold til islamisk lov, hvor den muslimske part er kvinde og den kristne en mand. Desuden skal man, hvis man overvejer et tværreligiøst ægteskab, tænke sig godt om hvad angår børnenes opdragelse.
At der findes blandede ægteskaber mellem kristne og muslimer er en kendsgerning, og at der også er masser af eksempler på, at det kan gå godt, det vil jeg ikke betvivle. Nogle børn fra blandede ægteskaber er glade for at have kendskab til både kristne og muslimske religiøse traditioner.
LÆS OGSÅ:Ægteskab mellem kristne og muslimer
At det kan være svært som barn af et religiøst blandet ægteskab at blive rodfæstet og grundfæstet i én tro, det siger næsten sig selv, men at det kan lade sig gøre, skal jeg ikke anfægte, og for nogle kan det fornemmes som en rigdom. At der findes ægteskaber mellem kristne, der ikke går godt og ender i skilsmisse, er også en kendsgerning.
Det må til syvende og sidst være ens eget ansvar som kristen at overveje, om det er troen eller forelskelsen, der skal veje tungest, når man overvejer ægteskab, om det er kærligheden til Guds ord eller til den eventuelle kommende ægtefælle, der skal have det sidste ord.
En muslimsk mand har ikke den samme samvittighedskonflikt med hensyn til ægteskab med en kristen kvinde, når bare han ved, at han kan opdrage sine børn muslimsk.
Venlig hilsen
Henrik Ertner Rasmussen
Generalsekretær i Dansk Europamission
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.