Kan religion og videnskab forenes?

Det er vigtigt at erkende foreløbigheden i både bibeltolkning og videnskab, svarer Jens Bruun Kofoed, der er ph.d. og adjunkt ved Dansk Bibel-Institut

Spørgsmål:

Kan religion og videnskab "forenes"?

Kan man for eksempel finde holdbare eksempler på, at de ti plager i Egypten kan være forårsaget af naturen selv?

Venlig hilsen
Anonym

Svar:

Spørgsmålet om, hvorvidt religion og videnskab kan forenes, er blevet diskuteret intensivt i århundreder, så det er ikke nemt at komme med et kort svar.

Spørgsmålet er imidlertid ikke så meget om de kan forenes, det tror jeg langt de fleste vil svare bekræftende på, men om hvorvidt en bestemt religiøs opfattelse skal være normativ tolkningsramme for hvilke videnskabelige resultater, der kan accepteres som gyldige?

Eller, om det omvendte gør sig gældende, nemlig at det er videnskaben, der skal være normativ tolkningsramme for den religiøse opfattelse?

Er det for eksempel en såkaldt bogstavelig forståelse af skabelsesberetningen i 1. Mos 1,1 - 2,4, der skal sætte rammerne for, hvad der kan accepteres som videnskabeligt?

Hvis beretningen forstås på den måde, at Gud har skabt alt eksisterende af intet, og at det skete på seks døgn à 24 timer for ca. 6.000 år siden, og en sådan forståelse gøres normativ, så vil det for eksempel udelukke, at arterne kan have udviklet sig over millioner af år, som det for eksempel hævdes i evolutionsteorien.

I stedet må der ledes efter andre forklaringer på det foreliggende geologiske og biologiske materiale.

Omvendt, hvis for eksempel evolutionsteoriens forklaring på de foreliggende data gøres normativ, så betyder det, at skabelsesberetningen i 1. Mos. ikke skal forstås bogstaveligt, men derimod på en måde, som giver plads til evolutionen.

Meget ofte spilles disse alternativer ud mod hinanden, men der er (som regel altid) en tredje vej.

I stedet for at tale om et kategorisk enten-eller, kunne en mere ydmyg tilgang til spørgsmålet om, hvorvidt religion og videnskab kan forenes, bestå i at erkende foreløbigheden i såvel bibeltolkning som videnskab.

Fortolkningshistorien har for eksempelvist, at bibeltolkningen i høj grad er kulturbestemt, og at vi derfor må være åbne for, at teksterne skal forstås anderledes, end vi umiddelbart forestiller os (og har lært!).

Det er en lang og kompliceret diskussion, men de fleste vil være enige i, at vi i det mindste må undersøge, hvordan lignende tekster blev forstået i den kultur, som teksten oprindeligt blev til i, før vi lægger os fast på en bestemt tolkning af teksten og bygger en hel tolkningstradition og bibelteologi op over en sådan tolkning.

Også videnskaben er imidlertid præget af en foreløbighed, som maner til samme forsigtighed som i bibeltolkningen. Også videnskabshistorien vidner om paradigmeskift, som har bragt helt nye tolkninger af de foreliggende data for dagen.

Et af de mere kendte paradigmeskift var overgangen i det 17. århundrede fra det geocentriske verdensbillede, hvor man forestillede sig jorden som centrum i universet til det heliocentriske verdensbillede med solen i centrum.

En mere ydmyg holdning til både bibeltolkningens og videnskabens resultater kan derfor være med til at skabe en konstruktiv dialog mellem for eksempel bibelfortolkere og naturvidenskabsfolk.

Man kan dermed undgå, at bibelfortolkere maler sig op i et fortolkningsmæssigt hjørne, som for tid og evighed udelukker andre forståelse af teksten, end den de forsøger at forsvare.

På samme måde undgår man, at naturvidenskabsfolk maler sig op i et paradigmatisk hjørne, hvor heller ikke de er åbne for det foreløbige i deres resultater.

Når det gælder de ti plager i forbindelse med israelitternes udvandring fra Egypten, så er der mange der har forsøgt at forklare plagerne med forskellige kendte naturfænomener.

At vandet i Nilen bliver til blod er for eksempel blevet forklaret med det kendte fænomen, at kraftig regn med efterfølgende ekstremt højvande udvasker materiale i Nilen, som farver vandet rødt.

Der findes en god gennemgang med referencer til yderligere litteratur om det i:

Kitchen, Kenneth A. (2003): On the Reliability of the Old Testament, Grand Rapids and Cambridge: William B. Eerdmans Publishing Company, s. 249 - 254.

Med venlig hilsen
Jens Bruun Kofoed
Ph.d. og adjunkt ved Dansk Bibel-Institut

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.