Trives muslimske piger i det danske samfund?

Så længe de piger, som bærer hovedbeklædning, får lov til at uddanne sig og arbejde på lige vis med resten af den danske befolkning, så tror jeg, at pigerne bliver ved med at fungere fint i det danske samfund, skriver studerende og muslim Nour Jørgensen til spørgeren. På billedet er det muslimske piger i en park ved Langelinie, København. Foto: Christian Lindgren Denmark

Muslimske piger kan føle sig undertrykt af kulturelle normer, der tilskriver mænd en ret og kvinder en anden, men det er individuelle sager, svarer Nour Tessie Jørgensen

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Her er nogle spørgsmål, som jeg håber, I vil svare på.

Hvordan har muslimske piger det i det danske samfund? Følger muslimske piger sig undertrykt? Hvordan har muslimer det med de fordomme, de får fra medierne? Hvorfor er der så mange regler?

Hvad er din mening om det med at gå med tørklæde? Hvordan har muslimer det med, at nogle piger vælger ikke at gå med tørklæde?

Venlig hilsen
Anonym

Svar:

Kære Anonyme

Indledningsvis ønsker jeg at påpege, at jeg ikke repræsenterer alle muslimske piger, og heller ikke ønsker at udtale mig således, at det kan forstås som en general opfattelse.

I min besvarelse benytter jeg mig af holdninger, der er udbredt blandt de piger, jeg omgås, og svaret vil derfor ikke optræde som objektivt eller som et billede på en tendens i samfundet.

Hvordan har muslimske piger det i det danske samfund?

Definitioner:

Muslimske piger: piger der vedkender islam som tro.
*Det danske samfund som værende lovgivningen, regeringen, det offentlige, uddannelsesvalg, skoler og lignende.
**Det danske samfund som værende dets indbyggere.

Som udgangspunkt tror jeg, at størstedelen af muslimske piger fungerer fint i det danske samfund*. Det hænder, at der opstår situationer med tilråb, diskrimination og chikane, i nogle tilfælde verbalt andre fysisk.

Men, så længe, de piger, som bærer hovedbeklædning får lov til at uddanne sig og arbejde på lige vis med resten af den danske befolkning, så tror jeg, at pigerne bliver ved med at fungere fint i det danske samfund.

Føler muslimske piger sig undertrykt?
Undertrykt af samfundet? Undertrykt af deres familier eller deres religion? Islam foreskriver ikke undertrykkelse af kvinder, tværtimod, at nogle føler sig undertrykt i religionens navn grundet uvidenhed, kan jeg ikke udelukke.

LÆS OGSÅ: Debatfora på nettet former unge muslimer

Muslimske piger kan føle sig undertrykt af kulturelle normer, der tilskriver mænd en ret og kvinder en anden, men det er individuelle sager. Jeg har aldrig været i kontakt med piger, som har følt sig undertrykt på grund af islam, men derimod har følt sig undertrykt af familiens kulturelle normer, som modsætter sig hendes ønske om for eksempel at bære tørklæde.

Der findes kulturer fra såkaldte muslimske lande, som modsætter sig, at kvinden går med tørklæde, og piger fra sådanne kulturer kæmper en kamp for at få lov til at praktisere religion, som de ønsker.

LÆS OGSÅ: Fra hvilken alder bærer piger tørklæde?

Hvordan har muslimer det med de fordomme de får fra medier?
Fordomme er før-domme, som ikke nødvendigvis er negative. Ordet bliver på nuværende tidspunkt oftest brugt i sin negative forstand og rummer den mulighed, at fordommen ikke er sand.

Jeg vil inddele givende fordomme i to: fordomme forårsaget af en ældre orientalsk tanke og fordomme, der udspringer af hændelser. At muslimer eller personer fra Orienten (Mellemøsten) er undertrykkende, tilbagestående, uciviliseret og barbariske er orientalske fordomme, som ifølge Edward Said er med til at opretholde vores glansbillede af os selv i Vesten.

Hvis nogle af disse fordomme er blevet bekræftet, og dermed forstærket i det Danmark oplevede en større indvandring fra Orienten, lever fordommene videre på bedste vis, som hvis de var sande.

Det aviser og medier er med til er at transformere fordomme om til virkeligheden, så når "Hr. og Fru. Olsen" tænder for fjernsynet og hører en skrækhistorie om muslimer, bliver deres fordomme bekræftet. Dette er lettere irriterende, og jeg tror den generelle holdning blandt muslimer er, at mediernes ensidige dækning er lidt trættende.

LÆS OGSÅ: Mediers brug af arabiske ord påvirker synet på islam

Når medierne bruger ordvalg som 'muslimer', bliver de repræsentant for islam, og personer med anden etnisk baggrund end dansk kan være alt fra kristne til ateister. Det er altså ikke ensbetydende med, at man er muslim, fordi man har mørkt hår, og så længe der ikke skelnes imellem disse, vil ballademagere og utidigheder være repræsentanter for islam.

Hvorfor er der så mange regler?
Jeg går ud fra, at du spørger til regler indenfor islam, og dit ordvalg 'så mange' er et pragteksemplar på en fordom om islam som værende en religion med 'så mange regler'.

Religioner er formler med guidelinjer og retningslinjer, og jeg kan ikke se nogen grund til at håndhæve, at islam er den religion med flest regler. Islam er både en åndelig og en praktisk religion, islam kan altså både bruges som lovgivning og som et privat anliggende, det er muligvis mit bedste svar på, hvorfor der er så mange regler.

LÆS OGSÅ: Forskelle mellem sunni- og shia-islam

Hvad er din mening om det med at gå med tørklæde? Hvordan har muslimer det med, at nogle piger vælger ikke at gå med tørklæde?

Det er en del af den islamiske tanke at følge Guds ord, som er nedsendt i form af Koranen, og deriblandt er budene om, at manden og kvinden dækker bestemte dele af deres legeme og agerer på en bestemt måde.

Det er blevet mere og mere udbredt, at man bekender sig til mere end en religion ved at tage lidt fra den ene og lidt fra anden og udelade de elementer, man nu engang ikke ønsker. Hvis man bekender sig til islam og derved tror på Guds almagt og ophøjethed, kan jeg ikke se nogen pointe i at fravælge noget, man som muslim tror på, at Gud har foreskrevet.

Det fremgår af Koranen, at der ikke er tvang i religionen, og en person kan derfor ikke tvinges til at bekende sig til islam, så for mig at se kan man ikke tvinge en person til at gå med tørklæde, for man kan ikke tvinge nogen til at tro på Guds almagt.

Jeg skelner ikke imellem troen på Guds almagt og troen på Guds ord, så dem, der fravælger at følge de guidelinjer, der er foreskrevet for påklædning, fravælger Guds ord og derved Guds almagt.

Tørklædet, som i princippet ikke kun er et tørklæde, men en tilhørende kjortel, er den bedste måde at agere på og være på i offentligheden. Når jeg påfører mig min hijab, er det en hel klædedragt, der skjuler min ydre skønhed, både i form af kroppen og håret, og dertil opfører jeg mig på en bestemt måde i offentligheden, der ikke anses som stødende eller respektløst.

I håb om, at mine svar hjalp!

Venlig hilsen
Nour Tessie Jørgensen
Studerende og muslim

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.

Så længe, de piger, som bærer hovedbeklædning, får lov til at uddanne sig og arbejde på lige vis med resten af den danske befolkning, så tror jeg, at pigerne bliver ved med at fungere fint i det danske samfund, skriver studerende og muslim Nour Jørgensen til spørgeren.