10 gode holdninger i religionsmødet

Folkekirke og Religionsmøde er kommet med en vejledning til, hvordan kristne på en respektfuld måde kan møde mennesker af anden tro

Holdninger i mødet med mennesker af anden tro

Møder mellem kristne og mennesker af anden tro kan ikke styres af entydige regler. Mennesker er forskellige, og situationer er forskellige. Jesus har med sine holdninger, sit ord og sit liv vist os, hvilke holdninger, vi skal lægge vægt på i vort møde med andre, også når de ikke deler vor tro: åbenhed, vilje til at se og lytte, ærlighed og ægthed, tydelighed og frihed fra tvang og magtmisbrug.

Til det aktuelle religionsmøde kan vi lade os inspirere af en lang kristen tradition og dermed forbundne praktiske erfaringer:

 
1. Vi søger pålidelig kundskab og omtale, hvor andre kan genkende sig selv

Kundskab og kendskab er en forudsætning for forståelse. Det er et tegn på respekt at skaffe sig konkret og korrekt kundskab om andres tro. Det er en udfordring til menigheder og enkeltpersoner at være opmærksom på forskellen mellem faglig funderet information om andre religioner på den ene side og negativ propaganda på den anden side.

Religioner er hele tiden i forandring. Store forandringer kan ske, når en religiøs tradition slår rod på nye steder eller går fra at være majoritet til minoritet eller omvendt. I mødet med indvandrere og flygtninge med anden tro er det vigtigt at lytte til, hvordan troen fortolkes i vort land, og ikke forudsætte, at deres tro forbliver upåvirket af at flytte over landegrænser. Når vi giver en fremstilling af en anden religion må de, som tilhører denne religion, kunne genkende sig selv. 

I alle religiøse traditioner er der en afstand mellem lære og praksis. Det er uredeligt at sætte læren i én religion op imod praksis i en anden.

2. Vi møder enkeltmennesker og religiøse traditioner på samme tid

Mødet mellem religioner indebærer altid et møde mellem enkeltmennesker. Mennesket bærer med sig både sin tro og sin kultur, sit sprog, sin kønsidentitet og sin personlige historie.

En religiøs tro findes ikke uafhængig af dem, som tror. Derfor er der stor mangfoldighed indenfor alle religiøse traditioner.

3. Vi repræsenterer både os selv og kirken

Enkeltmennesker forstår sig selv og bliver af andre forstået også som repræsentanter for de grupper, som former deres identitet. Kristne repræsenterer derfor i en vis forstand altid kirken i mødet med andre. Til tider er dette tydeligt ved, at vi har officielle hverv. Det indtryk, kristne efterlader hos andre, farver billedet af kirken og dermed af Kristus.

4. Vi er tydelige i formuleringen af egen tro og åbne om egne motiver

I mødet med mennesker, som har en anden religion er det vigtigt at være tydelige om eget ståsted og egen tro. Dette kan skabe tryghed hos begge parter.

Kristne kan møde mennesker med anden tro med forskellige motiver: søge fællesskab, arbejde for et fælles mål, øge egen kundskab, vise omsorg eller missionere. Der er i udgangspunktet ikke nogen modsætning mellem at arbejde for mission og at arbejde for religionsdialog. Men man må være bevidst og åben om, hvad man gør i hver enkelt sammenhæng. Der må være ærlighed om, hvilke motiver, der ligger til grund for det aktuelle møde.

5. Vi lader de andre afgøre, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt i deres religion

Religion finder forskellige kulturelle udtryk, men grænsen mellem, hvad der opleves som religiøst nødvendigt, og hvad der er kulturelle udtryk, varierer fra person til person. Alle må være åbne for samtale om, hvilke spørgsmål der er de centrale i egen tro, men ingen kan påtvinges en opfattelse af, hvad der er deres religions egentlige kerne.

 

6. Vi lader ikke majoritetsreligionen definere, hvordan det er at være minoritet

Ethvert møde mellem mennesker indebærer et magtforhold. Magtforholdet kan opfattes vidt forskelligt af dem, det gælder. Nogle kristne i Danmark kan opleve sig selv som en minoritet i mødet med værdier og holdninger, som er udbredt og anerkendt i samfundet. Alligevel vil de, som tilhører andre religiøse traditioner end den kristne, som regel have en stærkere oplevelse af at være minoritet.

Som majoritetsreligion har kristendommen/folkekirken haft mange privilegier i Danmark og opfattes derfor ofte i en overlegen magtposition. Hvilket sprog og hvilke mødeformer, samtaleformer og organisationsformer, der benyttes, påvirker magtforholdene mellem mennesker. Det er ikke op til majoriteten eller dem, som er på kulturel hjemmebane, at afgøre om minoriteten føler sig imødekommet.

7. Vi inspireres i troens møde og udfordres på hver vor tro i mødet med andre

I ethvert møde kan vi lære noget om andre mennesker og om os selv. Som kristne bliver vi inspireret af at lære mere om, hvordan andre har mødt tilværelsens grundspørgsmål. Desuden kan konkrete spørgsmål fra andre gøre os mere bevidste om, hvad der er indholdet i den kristne tro, og hvad vi selv anser for vigtigt.

Aggressive understrømme i religiøse traditioner har været brugt til støtte for magtmisbrug og undertrykkelse.

Når der er etableret åbenhed og respekt bliver det muligt at tage den slags temaer op. Værdikonflikter mellem religiøse traditioner må man tage alvorligt. Menneskerettighederne giver ofte et fælles fundament for samtale om værdier på tværs af religiøse grænser. I samtalen må man være opmærksom på, hvad vi hver især finder problematisk hos den anden part.

8. Vi forudsætter, at mænd og kvinder i alle aldre kan deltage i religionsmødet

For mange mennesker reguleres forholdet mellem kvinder og mænd af religionen. Samtidig er kønsrollemønsteret under forandring indenfor mange religioner og kulturer. Ud fra idealet om ligestilling og ligeværd er det et mål, at kvinder og mænd deltager på lige fod, når mennesker af forskellig tro mødes. 

Når man møder mennesker af anden tro, må man være opmærksom på, hvilke forhold der vægtes i kontakten mellem kvinder og mænd. Det kan være nødvendigt særlig at spørge efter kvinders deltagelse i religionsmødet, ligesom der bør inddrages unge mennesker i mødet.

9. Vi samarbejder økumenisk

Kristne fra forskellige kirkesamfund kan ofte finde sammen i arbejdet og mødet med andre religioner.

10. Vi udsætter os for åbenhedens risiko

Ved at åbne sig for andre løber man en risiko for at blive afvist, trådt på eller udfordret på en måde, så troen rammes. Men kristent liv er i sit væsen åbent og kan ikke beskyttes ved at lukke det inde.

Det kan være en ressource at snakke med mennesker i et kristent fællesskab om det, man i et religionsmøde oplever som udfordrende for egen tro.

 
Vejledningen er udarbejdet af Folkekirke og Religionsmødes bestyrelse på grundlag af en lignende vejledning for Den norske kirke