Karismatisk kristendom har rødder i jødedommen

Den karismatiske side af Åndens virke er kun én ud af flere centrale sider i Åndens gerning, men er dog ganske central for kirkens mission som 'Jesu legeme' på jorden, skriver cand.theol. Morten Munch.

Hermed en kort replik til Lene Andersens svar vedrørende jødernes forhold til karismatisk kristendom. Min vinkel er ikke, hvad jøderne tænker om dette, men hvordan forholdet er mellem Det gamle Testamente og den nytestamentllige kristendom på dette område.

For det første er kristendommen i Det nye Testamente generelt beskrevet som karismatisk, det vil sige, at menigheden er udrustet med Guds Ånd til at virke på en sådan måde, at Gud manifesterer sig, virker, handler og griber ind gennem menneskelige redskaber.

Resultatet kan være visdom, kundskab, helbredelse, profeti, omsorg, med videre. Essensen handler om en erfaring af Guds konkrete nærvær -- Gud er ikke kun ord, men tillige erfaring.

Dette er en del af nytestamentlig kristendom, uanset om vi taler om paulinske menigheder i for eksempel Korinth og Tessalonika, johannæiske menigheder i Efesus-området, eller modermenigheden i Jerusalem.

For det andet står dette i udpræget kontinuitet med Det gamle Testamente, hvor Guds Ånd er særdeles konkret og manifestérbar. Profeter får drømme, syner og åbenbaringer, kong Saul kommer i profetisk henrykkelse, dommerne i Dommerbogen udrustes til ekstraordinære handlinger, Salomo fungerer i en visdomsgave, Elias og Elisa udvirker helbredelser og så videre.

Derfor er det ikke overraskende, at W.D. Davies om rabbinsk jødedom i det 1. årh. siger, at man her betragtede messiastiden som en Åndens tisdalder. De messianske forhåbninger blandt jøderne var blandt andet forbundet med en forventning om Åndens udgydelse, og da ikke kun til de få (profeter, konger og lignende), men til folket som helhed, sådan som Joel profeterede. På linie hermed ønskede Moses, at den ånd, der var over ham, ikke kun blev givet videre til de 70 ældste, men til hele folket.

Netop Joel-profetien er udgangspunktet for apostlen Peters tolkning af pinsedagens hændelser og Åndens udgydelse over Jesu disciple. Den karismatiske side af Åndens virke er kun én ud af flere centrale sider i Åndens gerning, men er dog ganske central for kirkens mission som 'Jesu legeme' på jorden, som Paulus udtrykker det.

Man kan derfor argumentere for kontinuitet mellem jødernes bibel (GT) og den første kristendom vedrørende karismatisk spiritualitet.

Venlig hilsen

Morten Munch,
cand.theol.

Svar:

Kære Morten Munch

"Ånden" i jødedommen handler ikke om usynlige kræfter, der kommer udefra, men om at forstå dybden i Toraens etik, jævnfør Ezekiel 36:26: "Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud".

Det er simpelthen utåleligt, som visse kristne har det med at belære jøder om, hvad jødedommen går ud på. Tænk hvis visse muslimer begyndte at belære de kristne om, hvordan Det nye Testamente skal forstås...

Kærlig hilsen

Lene Andersen,
jøde, forfatter og foredragsholder