Læge: En værdig død har ikke noget med aktiv dødshjælp at gøre

Som nærmeste pårørende til to demente kritiserer læge Hans Holmsgaard her tre hovedargumenter for aktiv dødshjælp

Den 13. februar vedtog det belgiske parlament at udvide tilladelsen til aktiv dødshjælp til også at gælde børn med ubærlig fysisk lidelse og demente. Hvordan er vi kommet så langt ud, og hvad er konsekvenserne, hvis aktiv dødshjælp som i Belgien ender med at blive en normal lægelig handling?

LÆS OGSÅ: Belgien indfører aktiv dødshjælp for børn

Hovedargumenterne for aktiv dødshjælp er 1: ønsket om at sikre alle en værdig død, 2: ønsket om at undgå smerter og lidelse, og 3: ønsket om selv at bestemme, hvornår man vil dø.

1. Hvad er et uværdigt liv?
Alle - både tilhængere og modstandere af aktiv dødshjælp - ønsker et værdigt liv og en værdig død. Men hvad er et uværdigt liv?

Den 74-årige tidligere formand for det tyske SPD Franz Müntefering siger: Et menneskes værdighed har ikke noget at gøre med, om det kan tørre sig selv bagi. Eller med om det kan tælle til 100 eller huske. Der findes mennesker, der aldrig har kunnet de ting, og der er dem, der efter sygdom, ulykke eller i høj alder ikke længere kan det. Lever de uden værdighed?

LÆS OGSÅ:Aktiv dødshjælp er en glidebane

Der er ikke noget uværdigt i at være afhængig af andre. Det er et vilkår ved livet, at vi er afhængige af andres hjælp både når vi fødes, og når vi dør. Et barn er ikke uværdigt. Man får ikke først sin værdighed, når man er i stand til at klare sig selv. Værdighed er noget alle mennesker har fået givet. Værdigheden indebærer også retten til at være til besvær.

Som nærmeste pårørende til to demente mener jeg ikke, at demente har et uværdigt liv. Min 85-årige far døde for 3 ½ år siden. Han var svært handicappet af parkinsonisme og var fuldstændig afhængig af andres hjælp til alt. Han ville ikke selv sige, at han havde et uværdigt liv.

Der kan være uværdige livsomstændigheder, som vi naturligvis må bruge alle vores kræfter på at bekæmpe. Men dette skal ikke ske ved at slå det ramte menneske ihjel! Et værdigt liv og en værdig død har således ikke noget at gøre med aktiv dødshjælp.

2. Ingen behøver dø i et smertehelvede
Mange, der går ind for aktiv dødshjælp, gør det for at undgå lidelse og smerter. Vi har i dag særdeles effektive smertestillende midler, og de bliver brugt også selvom det kan være livsforkortende. Der er en stor forskel på at give en smertestillende indsprøjtning med det formål at lindre smerter og på at give en tilsvarende indsprøjtning for at slå ihjel. Det første skal vi gøre, det sidste skal vi lade være med! Man skal ikke fjerne lidelsen ved at fjerne den, der lider.

Med den betydelige viden der i dag er om palliativ (lindrende) behandling og den gode adgang, der i hele landet er for at få hjælp fra palliative enheder, så behøver ingen at frygte at skulle dø i et smertehelvede.

LÆS OGSÅ: Den snigende dødshjælp

Det er vigtigt at skelne mellem passiv dødshjælp og aktiv dødshjælp. Passiv dødshjælp er at undlade eller at stoppe en udsigtsløs behandling hos en uafvendeligt døende. Aktiv dødshjælp er en bevidst handling med det formål at slå ihjel. Passiv dødshjælp er lovligt og udføres allerede i dag. Hvis en dødsproces er i gang, så har det ingen mening at forlænge denne proces med en behandling, som alligevel ikke kan få patienten til at overleve.

Men en eventuel indførelse af aktiv dødshjælp vil være et stort skred, som vil få negative konsekvenser for læge-patientforholdet (tilliden til at lægen altid er på livets side) og for patientens ret til at være til besvær. (Mange vil kunne føle sig pressede til at bede om aktiv dødshjælp, hvis de føler sig til besvær).

3. De vigtigste ting i livet bestemmer vi ikke selv
Det sidste argument er retten til selvbestemmelse. Fortalere for aktiv dødshjælp siger, at når de selv har bestemt alt her i livet, så vil de også selv bestemme, hvornår de skal dø.

Det er en illusion at tro, at man selv kan bestemme over de vigtige ting i livet. Vi vælger ikke selv at blive født, den familie, vi bliver født ind i, vore evner, vort helbred, eller den kærlighed, vi bliver mødt med. En stor del af det, som vort liv afhænger af, kan vi ikke vælge. Det får vi givet.

LÆS OGSÅ: Etik.dk's tema om aktiv dødshjælp

Vi skal ikke til at vurdere hvem, der har et uværdigt liv, eller til at bestemme, hvem der skal slås ihjel! Derimod skal vi af alt magt kæmpe for, at alle får et værdigt liv lige til det sidste.

Vi skal ikke give aktiv dødshjælp, men aktiv hjælp indtil døden!

Hans Holmsgaard er læge, pårørende og tidligere formand for Kristelig Lægeforening.