Brev fra en konvertit

Jehovas vidne: Mine forældre har stadig ikke affundet sig med min tro

”Tiden op til min dåb – det offentlige tegn på at jeg konverterede - var den vanskeligste, fordi jeg måtte forberede min familie på mit nye livssyn, der ville medføre forandringer i min levevis. Jeg havde ikke lyst til at såre deres følelser, men med min nye forståelse var det mig dybt imod at deltage i blandt andet jul og fødselsdage”, fortæller Birthe, der er skolelærer og Jehovas Vidne. Modelfoto.

Gid de kunne forstå, at der ikke er nogen mænd i sort, der styrer mit liv - og at jeg har fundet venskab med Gud og et fantastisk fremtidsperspektiv, skriver Birthe, der er konverteret til Jehovas Vidner

Kære Mette!

Tak for invitationen til din fødselsdag. Det er længe siden, vi har snakket sammen, og jeg har rigtig meget lyst til at se dig, men måske vi kan mødes en anden dag? Der er sket så meget i mit liv, som jeg gerne vil dele med dig.

Du ved jo, at jeg altid har interesseret mig for åndelige emner og haft det sådan, at hvis Gud findes, vil jeg ikke gå glip af Ham! Men jeg havde aldrig troet, at jeg ville få tro ved at studere Bibelen med Jehovas Vidner! Det var ikke desto mindre hvad der skete, da min kæreste og jeg tog imod tilbuddet. Det, jeg læste i Bibelen, overbeviste mig nemlig om Guds og Jesu kærlighed til mig – om deres personlige interesse i det enkelte individ.

LÆS OGSÅKære veninde: Derfor blev jeg katolik

At kende Gud som en himmelsk far og ikke længere som en upersonlig kraft gav grobund for mit personlige engagement og medførte trangen til at gengælde hans kærlighed. Det blev indlysende at tage imod Jesu opfordring om at følge ham: blive døbt og ”gøre disciple”. Besværet, der ville følge med i form af hån eller hetz, var jeg ikke bange for; kærligheden til Gud og næsten var så stor, at modet til at være anderledes fulgte med!

Tiden op til min dåb – det offentlige tegn på at jeg konverterede - var den vanskeligste, fordi jeg måtte forberede min familie på mit nye livssyn, der ville medføre forandringer i min levevis. Jeg havde ikke lyst til at såre deres følelser, men med min nye forståelse var det mig dybt imod at deltage i blandt andet jul og fødselsdage.

Mine forældre troede først, de havde mistet mig til en sekt, og at jeg ville komme til at leve et trist liv fuldt af forbud. Heldigvis har de fundet ud af, at de tog fejl. De har stadig ikke affundet sig med min tro.

Men de vil heller ikke høre om den, eller om det, jeg kan lide ved den, nemlig at den går tilbage til den oprindelige kristendom og er renset for alle de menneskeskabte ritualer og traditioner, der kom til senere. Den handler udelukkende om Guds inspirerede ord, som vi hver især fortsat undersøger for at tjekke op på vores tro.

LÆS OGSÅHvorfor afvises Jehovas Vidner af de fleste kristne?

Gid de kunne forstå, at der ikke er nogen mænd i sort, der styrer mit liv! At de ’friheder’, familien og andre synes, jeg går glip af, er tomhed og uden interesse for mig nu, fordi jeg har fundet noget af større værdi: et venskab med Gud, et åndeligt fællesskab med trosfæller i hele verden, en mening med livet og et fantastisk fremtidsperspektiv.

Giv mig et ring, så vi kan finde en dag at snakkes.

Kram fra Birthe

Birthe er Jehovas vidne og lærer. Redaktionen kender hendes fulde navn.