Muslim om ramadanen: Jeg har det, som om jeg er på overlevelsestur

"Den årligt tilbagevendende fastemåned, som er over verdens mange millioner muslimer i disse dage, og hvis indhold er refleksion, hengivenhed, generøsitet og offer, er at sammenligne med en personlighedsudviklings- og overlevelsestur. En periode fra solopgang til solnedgang, hvor man afstår fra ”feltrationerne” og hengiver sig til koranlæsning, bøn og kontrol af alt det, egoet lyster. Moskeen er den troendes samlingspunkt og logi i ramadanen," skriver Bettina Meisner. Foto: Privatfoto

Min personlige årsag til at faste er overbevisningen om belønning her og i det kommende liv, fortæller skolelærer og talsmand for Islamisk Trossamfund Bettina Meisner

I denne måned har jeg det, som er jeg draget ud på en form for overlevelsestur, der som bekendt er en frivillig udflugt hvori aktiviteter er inkluderet, som udfordrer den enkelte og gruppen på at skulle klare sig under bestemte omstændigheder med et minimum af hjælpemidler, hvorved man gerne succesfuldt, på et specifikt tidspunkt, skal kunne formå at sørge for væske, føde og logi til egen/fælles overlevelse.

LÆS OGSÅ: For mig handler ramadanen ikke om mad

Det er en tid, hvor man hjertensgerne forlader ”bio arken” (ens seng) for at tilbringe en del af natten med at fjerne blikket fra det materielle og dens verden, så man dermed helt og holdent, i et glad og ydmygt sindelag, ihukommer Gud i sin meditation. I dette nattelige gøremål oplever jeg en fredfyldthed og tættere på Skaberen kan man næsten ikke komme!

Ser vi på sagen i den komparative religions lys er Bibelens Lukasevangelium (2,37 og 5,33), der tydeligt forbinder faste og bøn om henholdsvis dagen og natten, ganske slående for mig.

Fasten er en personlighedsudviklingstur
Med andre ord kan man sige, at den årligt tilbagevendende fastemåned, som er over verdens mange millioner muslimer i disse dage, og hvis indhold er refleksion, hengivenhed, generøsitet og offer, er at sammenligne med en personlighedsudviklings- og overlevelsestur.

En periode fra solopgang til solnedgang hvor man afstår fra ”feltrationerne” og hengiver sig til koranlæsning, bøn og kontrol af alt det, egoet lyster. Moskeen er den troendes samlingspunkt og logi i ramadanen.

Fasten er opdelt i en fysisk og åndelig form for personlighedsudvikling. Hvad den fysiske angår, påviser ny forskning interessant nok i denne sammenhæng, at dage uden mad og drikke kickstarter immunforsvaret.

Ikke desto mindre er min personlige årsag til at faste overbevisningen om belønning her og i det kommende liv og ikke mindst fokusset på at: ”Koranen er nedsendt fra alverdens Herre. Den pålidelige ånd (Gabriel) kom ned med den og lagde dig den på hjerte (Muhammad), for at du kunne blive en af dem, der advarer”.

LÆS OGSÅ: Isam B: Faste er en cool måde at drille sin lyst på

Enhver troende kan nikke genkende til, at måneden er åndeligt overdådig og spirituelt givende. Og at højdepunktet absolut er den nat i fastemåneden, hvor netop Koranen blev nedsendt til profeten Muhammad. En nat der er beskrevet som ”bedre end tusinde måneder. En nat der er en kæmpe oplevelse i sig selv, det er alle ens anstrengelser værd, og skal opleves for at kunne forstås til fulde. Moskeerne byder da også i denne sammenhæng alle seriøse velkomne!

Et dagligt højdepunkt er naturligvis, ikke at forglemme, når fasten brydes, fællesskabet og hyggen omkring bordet er ikke at kimse af. Fasten er ikke ment som en slankekur, men metervis af lækkerier, og søde sager så man nærmest kan trille til moskeen er just ikke hensigten. Også i den forbindelse er det vigtigt at huske de syv kostråd.

Fasten handler også om nødhjælp til de lidende
Min opmærksomhed er i denne måned, i særdeleshed blevet henledt på at ramadanen kaldes ”sejrens måned”. Det skyldes blandt andet, at muslimerne historisk set har opnået mange sejre i ramadanen. Mit fastende sind minder mig også om at se realiteten i øjnene. Muslimernes store antal til trods lever mange i krigszoner, hungersnød, og andre alvorlige kriser, fysisk som åndeligt. Ja, i en sørgelig forfatning.

Omstændighederne og tidsånden fra de, for muslimerne historisk gode perioder, er for længst borte. I fasten er bidrag i form af nødhjælp til alle lidende (muslimer/ikke-muslimer) kodeordet. Profeten har sagt, at der vil komme en tid, hvor muslimerne vil være mange i antal, men ikke have større indflydelse end skummet på havet.

Årsagen er den, at muslimerne, som så mange andre mennesker i dag, lever i svaghed. En svaghed, der i denne sammenhæng skal forstås som alt for stor kærlighed til livet og et stort had til døden. Ikke at muslimer dagligt skal gå og håbe på at dø, men at livet skal nydes i rette doser. At forberede sig til den næste verden, blandt andet gennem ramadanen er en vigtig del af dette, håbet.

Til sidst vil jeg nævne, at fastemåneden er opdelt i tre stadier á 10 dage: Skaberens barmhjertighed, tilgivelse og sidst frelsen fra ilden. Det er disse tre temaer, jeg helt lavpraktisk søger at forfølge gennem dagene, der flyver afsted, og som det handler om at gribe inden måneden slutter omkring den 28. juli 2014.

Afsluttende, som det nok kan forstås, er det en sejr for den enkelte at komme i gennem fasten og ud i den anden ende, hvor eidfesten venter. Den store dag, hvor den forhåbentlig vellykkede ”personlighedsudviklings-overlevelsestur” slutter for i år.

Bettina Meisner er skolelærer, talskvinde i Islamisk Trossamfund og panelist ved religion.dk.