Brev fra en konvertit

Kære fætter: Derfor blev jeg kristen

”Jeg var selvfølgelig ikke et 100 % troende menneske, da jeg blev døbt, og er det heller ikke nu. ”Rom blev ikke bygget på én dag''. Det vil sige, ting tager sin tid,” skriver tidligere muslim, nu kristne Asal Alaei. Foto: Privatfoto

Jeg havde bedt Gud vise mig sandheden direkte. Dagen efter fik jeg min første åbenbaring om, at jeg skulle lade mig døbe, fortæller tidligere muslim Asal Alaei

Hej Saeid

Jeg har faktisk længe haft lyst til at skrive til dig og takke dig mange gange for din søde åbenhjertige e-mail, hvor du også stillede en række spørgsmål om, hvorfor jeg har skiftet religion, og skrev, at religiøsitet er tegn på dumhed.

Min kære fætter, du ved godt, jeg ikke er religiøs, men jeg er heller ikke ateist. Jeg har altid haft en personlig relation med Gud, også længe før jeg blev kristen.

LÆS OGSÅ:Det er farligt at konvertere fra islam

Husker du dengang, vi snakkede meget om, hvad der kan gøre mig lykkelig? Jeg sad ofte med følelsen af, at jeg manglede noget/nogen i mit liv, selvom jeg havde alt, jeg havde brug for. Penge, uddannelse, godt arbejde i et dejligt og passende miljø, og mine gode venner som dig.

Det var ikke nok at genforenes med min mor
Jeg besluttede mig for at besøge min mor, da vi ikke havde set hinanden i ti år. Men et par uger efter at være blevet genforenet med min mor, opdagede jeg, at det desværre ikke var min mor, jeg manglede i livet.

På det tidspunkt var jeg ganske utrøstelig. I den håbløse situation skete der noget: jeg fik min første åbenbaring, hvor jeg fik et bud fra min Gud om, jeg skulle døbes. Dagen før havde jeg bedt ham om at vise mig sandheden direkte, på en rigtig måde. Jeg blev døbt den samme dag.

Jeg var selvfølgelig ikke et 100 % troende menneske, da jeg blev døbt, og er det heller ikke nu. ”Rom blev ikke bygget på én dag''. Det vil sige, ting tager sin tid. Gennem de tre år er jeg vokset mere og mere i troen. Jeg har ladet mig styre og guide af hans ord og Helligånden. Guds Ord er levende og virksomt, så det oplever jeg altid.

Nu kender jeg ham, der elsker mig
Du spurgte også, hvad der er sket med min gamle Gud - stoler du mere ikke på ham? I forhold til det, vil jeg sige, at forskellen ikke er Gud, men min relation til ham. Jeg vil godt give dig et billede nu: Før havde jeg min elskede Herre i spejlet, og jeg havde vendt min ryg mod ham. Nu har jeg vendt mig om mod ham. Jeg føler mig nu meget tæt på ham.

LÆS OGSÅ: Analyse: Det svage led i omvendelsen er mødet med de kristne

Det er noget, jeg sætter så utrolig stor pris på. Lykke, det er, hvad jeg føler nu. Selvom jeg stadigvæk har mange problemer, har jeg ingen grund til at være bekymret. Jeg kender nu én, der uden tvivl elsker mig.

Du har måske svært at forstå det, men du behøver ikke at gøre så meget for at forstå hans rigdom. Bare prøv at lægge dit liv i hans hænder. Han gør aldrig noget forkert eller laver fejl.

Han siger: ”Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig.'' (Joh 15,4).

Knus og kærlig hilsen i Jesu navn
Asal