Godt nytår! En dansk-jødisk nytårsfejring
I disse dage fejrer jøder over hele verden nytår. Jøde Jonatan Cohn fortæller her, hvordan hans familie plejer at fejre nytårsdagene
Rosh Hashanah, direkte oversat til dansk ”hoved (rosh) året (hashanah)”, er det hebraiske navn for det jødiske nytår. Det falder hvert år den første og anden dag i måneden tishri, den syvende måned i den hebraiske kalender. Da denne kalender adskiller sig fra den gregorianske, som man anvender i Danmark, falder det jødiske nytår herhjemme altså forskelligt fra år til år. I år begynder nytåret om aftenen den 24. september og varer til den 26. om aftenen.
Fejringen af nytåret er blandt andet foreskrevet i Fjerde Mosebog, kapitel 29, vers 1, hvor det står: ”Og i den syvende måned, på den første dag i måneden, skal der være hellig festforsamling for Eder; I skulle ikke gøre noget som helst tjenestearbejde; en larmblæsningsdag skal det være for Eder” (A. A. Wolffs oversættelse). Dette påbud om, at Rosh Hashanah skal være en ”larmblæsningsdag”, overholdes stadigt den dag i dag, idet et vædderhorns prægtige lyd til nytårsgudstjenesten fylder hele Københavns Synagoge og for et kort øjeblik får historiens vingesus til at blæse forbi denne relativt lille plet i Danmarks ellers så fredelige hovedstad.
Nytåret er begyndelsen på en soningsperiode, som på dansk kaldes for de ti bodsdage. Ifølge jødisk skik er nytåret den tid på året, hvor man reflekterer over sine relationer til sine medmennesker og til Vor Herre. Man angrer sine synder og søger om tilgivelse hos hinanden og hos Gud i ti dage fra og med nytårets begyndelse. Den tiende dag kulminerer denne bodsproces med Jom Kippur, forsoningsdagen, som er den vigtigste jødiske helligdag.
Rosheshono, som nytåret også kaldes, markeres selvfølgeligt også ude i de dansk-jødiske hjem - og det på samme facon, som næsten alle jødiske højtider fejres, nemlig med overdådige festmåltider i selskabelige omgivelser. I min familie har vi gennem årene haft varierende planer for fejringen af nytårets anden aften (nytåret varer to aftener og to dage), men så længe jeg kan huske, har vi altid tilbragt første aften af nytåret til middagsselskab hos mine bedsteforældres venner, familien Meyer. Nytårsmenuen har her til stor glæde for min familie været (næsten) enslydende fra år til år med velsmagende retter, alle som én fra den danske kulinariske tradition. Der blev godt nok ikke serveret nytårstorsk hos familien Meyer, men man kom - som minimum(!) - ikke uden om det klassiske tretrinsmåltid bestående af suppe, steg og is. Vores danske ophav lader sig i så henseende ikke benægte.
Der er dog også et særligt religiøst-symbolsk element i nytårsmåltidet. Man skal nemlig spise søde og runde madvarer. Det runde repræsenterer årets cirkulation, mens det søde symboliserer ønsket om et sødt og godt år. Til rosh hashanah er det derfor skik og brug, at man som en første forret får (runde) æbler, som man dypper i (den søde) honning. Ligeledes får man særlige runde flettede brød, der er en afart af de aflange flettede brød, man spiser til sabbatten. Også dette brød dypper man i honning, så man kan få et sødt og godt år. Derudover får man også serveret andre frugter i løbet af måltidet, men den specifikke udformning af de konkrete spisetraditioner varierer fra land til land og sågar fra familie til familie.
Rosh Hashanah er altså på en og samme tid et tidsrum, hvor man individuelt og i fællesskab forliger sig med hinanden og med Gud, samt en familiebegivenhed hvor man samles ved familiens arne og med hjemlig hygge markerer nytårets komme.
Jonatan Cohn er jøde og statskundskabsstuderende