Muslimer og kristne i Indien går en hård tid i møde

Indian Prime Minister and Bharatiya Janata Party leader Narendra Modi gestures during a public rally ahead of ...

Med Narendra Modi som indisk premierminister ser nuværende regeringsparti Bharatiya Janata Party nu muligheden for gøre deres egen hindunationalistiske ideologi til officiel indisk politik og på sigt national indisk lovgivning, mener generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen. Scanpix

Når den indiske premierminister Modi i dag taler om sin dybe inspiration fra FN’s menneskerettigheder, klinger det hult. For Modi er snarere inspireret af hindunationalisternes racehygiejnetænkning, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

Den nyligt valgte indiske premierminister Narendra Modi (BJP) er i disse dage på rundtur i USA. Den 27. september 2014 talte han til FN’s generalforsamling i New York (se talen her). Med talen ønskede Modi at gøre det klart, at Indien er parat til en permanent plads i FN’s sikkerhedsråd. Men talen er også interessant, fordi den kan give en indikation på, hvor Indien, som rummer 1/6 af verdens befolkning, vil bevæge sig hen i de kommende år.

Modi understregede i sin tale, at verden er ”en familie”, og at retfærdighed, værdighed, muligheder og velstand er for alle. Han understredede også multilateralismens rolle i konfliktløsning. I den forbindelse talte han om, hvor dybt han var influeret af FN’s grundlæggende principper i forhold til fred, sikkerhed, socioøkonomisk udvikling og menneskerettigheder.
 
Især det sidste er bemærkelsesværdigt – menneskerettighederne. Jeg håber, at menneskerettighederne i Modis optik også inkluderer frihedsrettigheder for religiøse minoriteter.
 
Læs også: Modis tiltrækningskraft har rakt hen over Indiens skel
 
Den indiske konstitution sikrer nemlig tros- og religionsfrihed for de 177 millioner muslimer og måske 40 millioner kristne, som lever i landet. Men talrige individers erfaringer vidner om en anden realitet: der er et stigende antal rapporter om manglende sikkerhed for religiøse minoriteter, manglende rettigheder for overlevende efter overfald og manglende kompensation efter interne fordrivelser og ødelagte hjem.

I Indien er der således indtil videre i 2014 rapporteret 600 voldelige overfald på religiøse minoriteter.

Blandt de seneste års værste eksempler på voldelige overgreb på religiøse minoriteter er optøjerne i Orissa i august 2008 og i Gujurat i 2002. Det retslige efterspil er i begge tilfælde udeblevet.
 
I august 2008 opstod voldelige sammenstød mellem kristne og hindu fundamentalister. Baggrunden var drabet på Laxmanananda Saraswati den 23. august 2008. Saraswati var en mangeårig regional leder af Rashtriya Swayamsevak Sangh (RSS) i Orissa.

RSS er en nationalistisk hindubevægelse, som arbejder for Indien som en hindu stat, og hvor racerenhed og racehygiejne er grundlæggende elementer. Følgende er der i RSS en stærk kritik af både muslimer og kristne, især i forhold til missions- og omvendelsesaktiviteter, og således også i Orissa, hvor Saraswati gennem et årti havde tordnet mod omvendelser til kristendommen blandt delstatens kasteløse underklasse.

Politiundersøgelser og medierapporter pegede på en maoistisk oprørsgruppe som ansvarlige for drabet. Men syv kristne blev anklaget og idømt livstidsfængsel – på trods af at oprørsgruppen meldte sig som drabsmændene. Disse syv sidder stadig fængslet i Orissa.

Få dage senere i august 2008 brød en omfattende forfølgelse af kristne ud. Ifølge Folketribunalet for Orissa, nedsat i 2010, blev omkring 100 personer dræbt, 600 landsbyer ødelagt, 5.600 hjem plyndret, 54.000 mennesker fordrevet og 2.000 personer tvangsomvendt til hinduisme. Folketribunalets undersøgelse pegede på RSS som ansvarlige for orkestreringen af forfølgelserne.

Læs også: Singh træder tilbage i Indien: Modi modtages som helt 

Myndighedernes manglende evne eller vilje til at beskytte den kristne minoritet vakte mindelser om Gujurat 2002. Her blev flere end 1.000 muslimer dræbt af hindunationalister inspireret af RSS.

RSS er den ideologiske gren af det nuværende regeringsparti Bharatiya Janata Party (BJP), som Modi tilhører. Hvad mere er, så var Modi delstatsminister i Gujurat under optøjerne i 2002, hvor han forholdt sig ganske passivt under nedslagtningerne. Trods flere undersøgelser har Modi klaret frisag.

Når Modi i dag taler om sin store og dybe inspiration fra FN’s menneskerettigheder, så klinger det derfor hult. Modi er ikke inspireret af menneskerettighedstænkningen, men af hindunationalisternes racerenheds- og racehygiejnetænkning.

Se tema: Indien 

Med Modi som indisk premierminister ser BJP nu muligheden for gøre deres egen hindunationalistiske ideologi til officiel indisk politik og på sigt national indisk lovgivning. Her kan vi forvente os, at de anti-konversionslove, som BJP har fået gennemført i flere delstater, nu bliver officielt anerkendt på landets øverste niveau. Selv om lovene sjældent eller aldrig bruges, så tjener de til at stresse religiøse minoriteter. Muslimer og kristne i Indien går en hård tid i møde.

Jonas Adelin Jørgensen er cand.teol.ph.d., generalsekretær i Dansk Missionsråd og panelist ved religion.dk.