Skuespiller: I år starter vi nye juletraditioner i familien
Det er vores første jul efter skilsmissen, men vi har valgt at holde jul sammen med vores to døtre begge to, fortæller skuespiller Søren Hauch-Fausbøll. Det religiøse fylder ikke meget i hans jul, hvor familien er i fokus
I år starter vi nye juletraditioner, fordi min kone og jeg er blevet skilt. Det er vores første jul efter skilsmissen, men vi har valgt at holde jul sammen med vores to døtre. Vi bliver bare os fire. Min ældste datter spiller pigefodbold og går på universitet i USA, og jeg glæder mig enormt meget til, at hun kommer hjem, og vi alle fire er samlet. Det trænger vi til.
Før vi spiser andesteg og danser om juletræet plejer vi at have pakkeleg, hvor vi spiller om små gaver. Når vi har fået ris a la mande danser vi omkring juletræet. Vi synger altid mange sange og slutter af med ”Nu’ det jul igen”, mens vi løber gennem hele huset.
Siden børnene var små har vi haft en tradition med at skrive små vers og sætte på julegaverne, så man skal gætte, hvad der er i pakkerne. Jeg kan huske et år, hvor jeg fik et halstørklæde, og der stod ”Hvis du ikke skal have en rød næse, så undgå at stemmen bliver hæse”. Det er en hyggelig tradition, og vi tager os god tid til at åbne gaverne én ad gangen. Der går ofte lidt sport i, om man kan gætte, hvad der ligger i gaverne.
Når jeg tænker på julen, tænker jeg først og fremmest på traditioner og familiehygge. Det næste jeg tænker på, er stress over at skulle købe julegaver, andesteg og pebernødder. Men for mig er det primære i julen samværet med min familie. Juletravlheden er noget vi selv lægger til, og man glemmer som regel alt om de travle forberedelser, når det er blevet juleaften.
Jeg synes, det er alt for tidligt, når butikkerne pynter op til jul allerede i oktober måned, for så når man at blive træt af julen, allerede før den er begyndt. I år har jeg dog selv startet juleforberedelserne tidligt, da jeg har haft prøver på julekomedien "Nøddebo Præstegaard", hvor jeg spiller skolelærer Ovesen. Jeg har svoret for mig selv, at jeg ikke ville spise det mindste, der minder om jul, inden december måned, men jeg må indrømme, at jeg allerede har spist et par klejner til prøverne.
Det religiøse fylder ikke meget i min jul. Jeg har aldrig været i kirke til juleaften, men jeg respekterer fuldstændig, at det med Jesu fødsel har stor betydning for nogen. For mig er det vigtigste ved julen at være sammen med mennesker, jeg holder af. På den måde bliver det næsten religiøst alligevel, da næstekærligheden er kristendommens kerne.