Afghanistan-krigen er en forsvarskrig

Det er ikke islam, man bekæmper, men den fanatisme og terrorisme, der i islams navn vælter over os, skriver Dhamu Chodavarapu med henvisning til krigen i Afghanistan.

Muslimer, der ikke støtter krigen, gemmer sig i fejhed under den religiøse dyne, mener hindu Dhamu Chodavarapu

Jeg kan ikke lade være med at blande mig i diskussionen om muslimers deltagelse i krigen i Afghanistan. Jeg starter helt fra begyndelsen.

Jeg var i Indien i 2001 og var hjerteskærende ked af, at Taleban-lederen Mullah Mohammed Omar gav ordre til at destruere den monumentale statue fra det 6. århundrede af en stående Buddha, udskåret af en klippekant i Bamianregionen i det centrale Afghanistan.

Den var 250 meter høj og bygget i år 507. Statuen repræsenterede den klassiske blandede stil af Gandhara-kunst. Ifølge islamisk sharialov må der ikke være idoler, derfor blev den destrueret, og derfor var jeg sur på islam.

Jeg vil ikke støtte verdens tavse muslimer
Dengang var mobiltelefoner ikke så udbredt i Indien. Jeg skulle ringe hjem til Danmark. Jeg fandt en kiosk med betalingstelefon, men inden jeg ringede, så jeg, at kiosken var ejet af en muslim.

Jeg gik næsten en kilometer for at finde en ikke-muslimsk ejet kiosk. Da jeg fortalte det til min familie, grinede de godt af mig, men jeg nænnede ikke andet, fordi jeg ved, at alle muslimer giver 2 % af deres indkomst til Allah og muslimsk velfærd.

Siden den dag har jeg ikke ydet noget bidrag til Allah og verdens muslimske velfærd, fordi verdens muslimer stiltiende accepterer tilintetgørelse af andres kulturmonumenter, terror og slår mennesker ihjel i islams navn.

Muslimer retfærdiggør Taleban indirekte
Fru Aminah Tønnsen og andre ligesindede frasiger sig krigen i Afghanistan, og påstår, at det er dybt tragisk, at der går menneskeliv tabt i krig. De forsøger at gemme sig under dynen ved at påstå, at Koranen udelukkende tillader forsvarskrig.

Dermed helliggør de indirekte Talebans besættelse af Afghanistan og stempler os som krigsgale uhyrer. Jeg gad vide, hvordan Koranen definerer en forsvarskrig, og hvordan man undgår, at menneskeliv tabes i en krig?

Mænd bliver lokket til islam
Man læser om Mohammeds liv og gerninger; det er uhyggeligt og uforståeligt, at islam kan være fredsreligionen. Udbredelsen af islam er udelukkende sket med terror, underkastelse og uvidenhed. For eksempel fortæller den fredselskende Mohammed om sin rejse til Guds rige, hvor han ser, at alle, der står til venstre er på vej til helvede, og en stor dele af dem var kvinder.

Jomfruer i Guds rige forbliver jomfruer, selvom de har været i seng millioner af gange med martyrer. De har store bryster og sorte øjne. Hvorfor nævner man bryster? Og jomfruelighed? Hvis ikke for at friste og lokke mænd til islam. Ellers må man anse, at Gud har pornografiske tanker. Kristus derimod, udbredte sin religion og tanker baseret på kærlighed og kildevand.

Islam er baseret på frygt
Koranen blev nedskrevet 30 år efter Mohammeds død på befaling af en Kalif. Derfor var der så mange gør og gør ikke ting i Koranen, således, at mennesker kan holdes nede og er nemmere at styre. Indplant en uhyggelig og uhyrlig frygt i enhver mand. Kvinder behøver man ikke tænke på, idet de ikke var/er selvstændige væsner. De skal blot tilpasse sig manden.

Biblen blev også nedskrevet efter Jesu død, men den er baseret på kærlighed, mens islam fokuserer på frygt og underkastelse. F.eks. straffes sodomi (seksuel omgang med dyr, red.) med død, pudsigt nok også for dyr, der bliver udsat for sodomi - hvorfor skal det slås ihjel? Det har da ikke gjort noget.

Det handler om værdier
Det er unægteligt, at krigen i Afghanistan var/er en forsvarskrig. Alle dem, der sætter spørgsmål ved det, bør vide, at det er værdier, vi forsvarer, derfor har vi også bekæmpet nazisterne, brutal kommunisme, apartheid og nu udbredelse af terrorisme i islams navn.

Hvis vi lader stå til, vil Taleban komme til magten i Afghanistan. Så bliver det næste Pakistan, Indien, Bangladesh og Afrika mv., efterhånden hele verden. Det er ikke islam, man bekæmper, men den fanatisme og terrorisme, der i islams navn vælter over os.

Det er en forbrydelse ikke at agere, når man ser nogen udføre ugerninger. Det er især en forbrydelse, når hele verdens muslimer ikke tager afstand, men gemmer sig under den religiøse dyne. Det er fejhed.

Dhamu Chodavarapu er hindu og panelist ved religion.dk.