Akkari: Derfor vækker slagteforbud vrede i Mellemøsten

Muslimske lovgivere føler sig som repræsentanter for troen og vil ikke tillade regler, der går imod deres tolkning af, hvad man må og ikke må. Men Danmark bør stå fast, skriver debattør og tidligere imam Ahmed Akkari

Den danske fødevareministers forbud mod slagtning uden bedøvelse ses i strid med den ortodokse islamiske lovning ifølge både lærde fra Egyptens stærke Al-Azhar universitet samt golfens talrige universiteter.

Forbuddet mod helbedøvelse bakkes op af meningsdannende lærde som Qaradawis fatwaråd, der udgiver fatwaer i Europa.

LÆS OGSÅ: Mellemøsten truer med boykot efter dansk slagteforbud

Ser sig selv som repræsentanter for den islamiske tro
Når toneangivende lærde fra Mellemøsten så vælger at blande sig, så er det fordi, at de ser sig selv som repræsentanter for troen og denne korrekte vej og ikke kan tillade, at der træffes regler, som er i strid med deres tolkning af, hvad der er tilladt eller forbudt.

Muslimer, der vil leve op til den ortodokse lov, henvender sig jo normalt til dem for at få råd og vejledning, og nu vil de blande sig og true med løftet pegefinger, hvis ikke man trækker sig og giver efter for deres indblanding.

Problemet bliver, at disse islamiske lovgivere gradvist vil begynde at diktere, hvor grænserne går for de love, der bliver truffet, og true med at reagere, hver gang man overser at tage hensyn til deres syn på sagerne.

Danmark bør stå fast - men danske muslimer må gerne tage sagen op
Jeg opfordrer derfor Danmark til at stå fast og ikke tillade, at nationer og institutioner i Mellemøsten og det øvrige muslimske Østen skal diktere, hvordan man lovgiver og hvorfor.

LÆS OGSÅ: Slagtningsforbud ses som indskrænkning af religionsfrihed

Det er her, at sagen bliver ømtålelig. For når det er sagt, så er der intet i vejen for, at muslimer i Danmark, som føler sig berørt af denne lov, kan tage til genmæle og kræve en særlig undtagelse eller lignende. Det er én ting, at de ser sådan på det.

En anden ting er omkring sikring af muslimske lovgiveres konstante indflydelse på muslimer i Vesten. I mine øjne er det et forsøg på at holde muslimers syn på disse forhold under kontrol, og nu truer flere med boykot igen fordi de mener, at de kan få, hvad de vil have igennem med det rette pres.

Dyrevelfærd skal ikke stå over religion
Argumentet om dyrevelfærd vækker ganske naturligt vrede, fordi religion ses som noget særligt ophøjet for mange religiøse mennesker. Ikke mindst muslimer lærer fra barnsben at føje de religiøse bud med det syn, at religionens regler i princippet er ufejlbarlige og sættes over hensynet til alt andet. Så dyrene skal slet ikke vises mere hensyn, når religionens fortolkere mener noget andet.

At de blander sig direkte skyldes, at de selv ser deres love og krav tilsidesat af hensyn til sådan noget som dyrevelfærd.

Lovgivning på slagteområdet ifølge denne udbredte lov bebuder, at dyrene ikke må være helt eller halvt bedøvede for at slagtningen kan gennemføres rituelt korrekt.

Kravene er således ifølge udbredt islamisk lov: at dyret skal stå i en bestemt position og vise tegn på fuld livskraft, det vil sige synligt ikke-død og ikke døden nær, at det skal være uden sygdomme, og at halspulsåren sammen med luftpulsåren skæres over, så blodet strømmer frit.

LÆS OGSÅ: Overrabbiner: Så længe Danmark tillader jagt, er forbud mod jødisk slagtning ren populisme

Konkret betyder det, at disse religiøse overhoveder forbyder muslimer at spise af dyr, der ikke er slagtet ifølge deres udbredte tolkning.

Ahmed Akkari er skolelærer, tidligere imam og panelist ved religion.dk.Han undskyldte i 2013 offentligt, at han i 2005 var med til at opildne til konflikt under Muhammedkrisen og tog samtidigt afstand fra sin fortid som islamist.