Anmeldelse

Tønnsens nye bog nytolker islam

Bogen er i høj grad et udtryk for en ”nylæsning af kildeskrifterne”, og vel også en nylæsning som mange islamkritikere har efterlyst, mener interreligiøs konsulent Mogens Mogensen. Foto: elmirex2009 - Fotolia

Med sin moderne tolkning af kildeskrifterne når Amina Tønnsen frem til at tegne et billede af islam, der langt hen ad vejen er i overensstemmelse med vestlige idealer om demokrati og menneskerettigheder, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen

Aminah Tønnsen, der konverterede til islam i 1983, har efterhånden skrevet en hel række bøger om islam, ligesom hun driver websitet www.islamstudie.dk og ofte optræder som foredragsholder. I 1998 skrev hun bogen ”Islam i europæisk klædedragt”, og det kunne egentlig også godt være overskriften over hendes nye bog "Islam - Koran, Hadith, Sharia". 

Som bogens titel angiver, så gennemgår Tønnsen Koranen, hadith og sharia. Det sker ud fra overskriften ”Refleksioner over nylæsning af kildeskrifterne”. Og dette hovedafsnit følges af mindre afsnit om ”Menneskeret”, ”Strafferet” og ”Krig og fred”, som kan forstås som en eksemplificering af islamisk lovgivning.

Bogen er i høj grad et udtryk for en ”nylæsning af kildskrifterne”, og vel også en nylæsning som mange islamkritikere har efterlyst, men måske alligevel ikke tror på. Aminah Tønnsen udtrykker det meget prægnant, når hun i indledningen skriver, at ”Det er kendetegnende for de såkaldte islamkritikere, at de på den ene side efterspørger nytænkning og reform, men på den anden side afviser enhver nytænkning som løgn – eller forbigår den i tavshed. De ønsker i virkeligheden at fastholde islam og muslimer som fjendebillede og prygelknabe, hvorfor de snarere er islammodstandere end islamkritikere” (s. 11).

Bogen repræsenterer en nytolkning af islam, som hverken er traditionel (konservativ og patriarkalsk) eller ”kulturmuslimsk”. Hun peger på ”en tredje vej midt imellem: et ny forhold til islam, mere personligt – og mere i pagt med tiden og de aktuelle omstændigheder” (s. 10). Der er tale om en individualistisk udgave af islam, hvor ”Muslimer må give hinanden mulighed for at opbygge deres personlige, individuelle identitet”, og så er der tale om en mere åndelig og mindre lovfikseret udgave af islam. 

Tønnsen følger i sin tolkning af de islamiske kilder moderne islamiske teologer og filosoffer som eksempelvis Abdolkarim Souroush, Nasr Hamid Abu Zaid, Fazlur Rahman og Abdullahi Ahmed An-Naim, som imidlertid har det til fælles, at de alle kom i konflikt med deres hjemlands magtfulde lærde og derfor måtte emigrere til vesten, hvor de fik mulighed for at videreudvikle deres tolkninger af islam.

Dermed følger hun en moderne tradition for korantolkning, som traditionelle konservative muslimer både i Europa og andre dele af verden vil tage afstand fra.

Det gælder hendes afstandtagen fra, at Koranen skal forstås og efterleves bogstaveligt, og hendes forståelse af, at Koranen skal tolkes kontekstuelt, tilpasset tid og sted. Og det gælder hendes afstandtagen fra abrogationsprincippet, der går ud på, at en række tidlige koranvers skulle være blevet ophævet af senere åbenbarede vers og derfor ikke længere være gyldige.

Tønnsen er ikke koranist, det vil sige en muslim, som afviser den hadith-litteratur, der beskriver profetens sunna (tradition) som autoritativ kilde, men hun indtager en særdeles kritisk holdning til hadith.

Tønnsen tager afstand fra, at sharia skulle være ”et fasttømret juridisk system, som en regering kan påtvinge en befolkning”. Begrebet sharia dækker efter hendes opfattelse ”den samlede trospraksis og guddommelige vejledning til at opføre sig som anstændige mennesker”. Og derfor mener hun heller ikke, at Koranen giver nogen konkret og detaljeret opskrift på, hvordan et islamisk samfund skal indrettes; der kan kun udledes etiske principper, som bør lægges til grund for lov og orden i et retfærdigt samfund.

Med sin moderne tolkning af kildeskrifterne når Amina Tønnsen frem til at tegne et billede af islam, der langt hen ad vejen er i overensstemmelse med vestlige idealer om demokrati og menneskerettigheder. På et område opstår der dog næsten uoverstigelige vanskeligheder i tolkningen, nemlig når det gælder de såkaldte hudud-straffe, som er eksplicit nævnt i Koranen. Det gælder piskning for hor, håndsafhugning for tyveri.

Aminah Tønnesen har skrevet en bog, der er meget læseværdig. Ikke fordi bogen giver læseren en forståelse af, hvordan hovedstrømmen i tolkningen af islams kildeskrifter er i den muslimske verden, men fordi bogen giver et indblik i, hvordan der især i vesten arbejdes med en nytolkning af kildeskrifterne.

En radikal nytolkning, som tegner et billede af islam, der er meget mere kompatibelt med for eksempel det danske samfund end de traditionelle billeder, de fleste danskere har af islam. Fremtiden vil vise, om sådanne nytolkninger af islam vil vinde bred opbakning blandt muslimer i vesten og derfra måske øve indflydelse på hele den muslimske verden.

"Islam - Koran, Hadith, Sharia" af Aminah Tønnsen, Forlaget Mellemgaard, 2015. Sider 346. 249,95 kroner.
 

Mogens S. Mogensen er interreligiøs konsulent.