Hvordan kan lutherske kirker hjælpe Middelhavets mange bådflygtninge?

Mogens Mogensen Foto: Privatfoto

Der er mange måder, Europa kan gå bankerot på, mindede Junge om. En af den er finansiel bakerot, men en anden er en moralsk bankerot, sagde Det lutherske Verdensforbunds generalsekretær, Martin Junge i dag i Trondheim

Når man som europæer eller nordamerikaner deltager i økumeniske møder, er fokus oftest på de problemer og udfordringer, som kirkerne i den tredje verden har, og de europæiske og nordamerikanske kirker optræder ofte i rollen som dem, der rådgiver, udfordrer og hjælper kirkerne i den tredje verden, fordi vi har erfaringen, teologien, ressourcerne osv.

Derfor var det befriende, at rollerne på ”European LWF Church Leadership Consultation” i Trondheim i disse dage var byttet om. Her var det Det lutherske Verdensforbunds generalsekretær, Martin Junge fra Chile, som satte fokus på de udfordringer, som vi i de europæiske lutherske kirker står overfor i dag. Som udgangspunkt mindede Martin Junge om baggrunden for, at LVF i 1947 blev dannet i Lund.

Efter anden verdenskrig var Europa præget af sult, hjemløshed og voldsomme flygtningeproblemer, og forbundet er så at sige født ud af den udfordring, det var at tage sig af flygtninge efter Anden Verdenskrig. Martin Junge sammenfattede det kald og de udfordringer, som har defineret Det lutherske Verdensforbund, i disse sætninger:

• Lad os sammen tjene dem, der lider nød (diakoni). Helt fra begyndelsen var der et meget stærkt fokus på diakoni, på omsorg for dem der led nød.

• Lad os støtte hinanden i at være vidner om Kristus i hele verden (mission). Udfordringen i dag er at gå fra at vise solidaritet til en ægte gensidighed i Guds mission.

• Lad os reflektere sammen, idet vi forsøger at tale om Gud (teologi). En teologi, der står alene, lever livet farligt. Historien viser, at teologi kan degenerere til at retfærdiggøre vold, forsvar overlegenhed over for andre, en kritisk allieren sig med politiske magter og dominerende kulturer. Der er brug for en dialektik mellem kontekstualitet og katolicitet.

• Lad os modtage kirkens enhed (økumeni). Her mindede Junge om, at et luthersk fællesskab altid måtte ses i et videre økumenisk perspektiv.

I dag står Det lutherske Verdensforbund i en situation, der minder om tiden efter Anden Verdenskrig. Der er i disse år et rekordstort antal flygtninge og fordrevne i verden, i alt omkring 50 mio. I 2014 tog forbundet i samarbejde med andre organisationer sig af 2 mio. af disse flygtninge, der kom fra blandt andet Syrien og Irak. Den helt store og uafviselige udfordring er de titusinder af flygtninge, som med fare for deres liv søger over Middelhavet til Europa.

Martin Junge mindede om beretningen i slutningen af Apostlenes Gerninger om Paulus og hans rejsefæller, der led skibbrud på Middelhavet og blev skyllet op på Maltas kyst.

”De indfødte viste os usædvanlig hjælpsomhed. De tændte bål og tog sig af os alle, for det var sat ind med regn og kulde” (ApG 28,2).

Spørgsmålet er, hvordan vi i Europa i dag forholder os til dem, der i dag bliver "skyllet op på Matas kyst" og andre europæiske kyster. 

Martin Junge appellerede stærk til alle kirkeledere om at gøre deres indflydelse gældende til fordel for disse bådflygtninge. Der er brug for en forøgelse af indsatsen for at opsøge og redde de flygtninge, som er i fare for a drukne. Der er brug for at udvikle sikre korridorer til Europa, så flygtninge ikke skal sætte livet på spil i overfyldte både på Middelhavet.

De allerfleste lutherske kirker har allerede hævet røsten til fordel for flygtningen, men der er brug for en fortsat indsats, sagde han. Det lutherske Verdensforbunds historie er en historie om omsorg for flygtninge, og det ansvar må vi vedblive at fokusere på.

Der er mange måder, Europa kan gå bankerot på, mindede Junge om. En af den er finansiel bakerot, men en anden er en moralsk bankerot. ”Hjælp jeres regeringer med at forstå, at de har pligt til at tage sig af flygtningene.”

Det lutherske Verdensforbunds chilenske generalsekretær havde imidlertid også en anden udfordring til de europæiske lutherske kirker, nemlig den, der handler om sekularisering og mission.

”Guds mission handler ikke om at tælle hoveder, men om evangeliets transformerende kraft i denne verden. Det primære spørgsmål er ikke, hvad kirkens plads i samfundet vil blive, men hvad kirkens plads er i Guds mission.”

I dag bor omkring 2/3 af alle verdens kristne i Latinamerika, Afrika og Asien, og vi skal til at vænne os til, at de i højere og højere grad vil begynde at sætte dagsordenen for verdenskirken - og dermed også for os i Europa.