Blasfemiparagraffen er uddateret signalpolitik

§ 140 handler om signalpolitik. Og som signal er den klodset, uheldig og utidssvarende, mener Ateistisk Selskab.

I de seneste år er Danmark kommet i det globale søgelys på grund af vores relation til religioner og ytringsfrihed. Vi har mange gange måtte gentage og understrege vores princip om ytringsfrihed. I den forbindelse virker det decideret fjollet, at vi fortsat har sådan en paragraf som straffelovens § 140.

Det er ganske enkelt ikke tidssvarende forsat at have et juridisk bånd på folks udtalelser om verdens myriader af religioner, livsfilosofier og overbevisninger. Og gang på gang når ytringsfriheden bliver fremhævet, lægger denne paragraf sig som en ubehagelig skygge over argumentet om fri tale. For det har den danske befolkning jo teknisk set ikke. Det åbner for en dobbeltstandard, som vi nemt - og muligvis retfærdigt - kan anklages for. "Se her i lovgivningen, blasfemi er forbudt, Bare ikke imod islam!"

Og vi kommer ikke udenom det åbenlyse hykleri ved at sige at satiretegnere ikke bør frygte for deres frihed eller liv - og samtidig har vi en lov, der giver fængsel op til 4 måneder i fængsel for at gøre deres arbejde.

Senest har Strafferådet slået fast, at paragraffen kun vil tage effekt i tilfælde af, at en hellig bog bliver brændt af i demonstration.

Rent praktisk er det altså paragraf, som søger at forhindre en bestemt handling, fordi den kan forstyrre den offentlige ro og orden. Den forstyrrelse, vi frygter, er vel den som kommer i kølvandet på afbrændingen af en bog? Fordi vi risikerer, at det vil resultere i andre handlinger, der bryder andre love.

"Du må ikke fornærme disse mennesker, for så risikerer vi, at de begår lovbrud."

Det er en hån mod religiøse at pakke deres følelser ind i vat ved på denne måde at lave en lov, der skal fordrindre deres følelser i at blusse op. Hvis du har taget et aktivt valg om at tro på en gud, et stjernetegn eller et fodboldhold, så er du også voksen nok til at modtage kritik, hån eller drillerier på grund af dit valg. Det bør enhver kristen, muslim, jøde, vandmand, vægt og Silkeborg-fan indse.

Desuden er det vel kun få i en snæver kreds af politisk interesserede der vil kende til strafferådets udtalelse. Det store flertal er og vil fremover være komplet uvidende om denne vejledende afgørelse, og paragraffens symbolske betydning vil følgelig bestå i flertallets øjne. § 140 handler om signalpolitik. Og som signal er den klodset, uheldig og utidssvarende.