Buddhismen kan danne bro til kristendommen

For de fleste vesterlændinge er buddhismen ikke en religion i traditionel forstand. Hos mange, der tiltrækkes af buddhismen, opstår der derfor før eller siden en oplevelse af, at der findes mere, skriver forfatter Else Marie Kjerkegaard

Thich Nhat Hanh er en stærk eksponent for buddhistisk undervisning, når den er allerbedst. Mange i Vesten længes efter et åndeligt ståsted i disse år men har svært ved at nærme sig kristendommen. Deres viden om religion og religiøsitet er ofte begrænset. De er skeptiske og opfatter sig ikke som troende. Andre igen er vokset op i et religiøst miljø, men kan have mødt troen i en form, der har fået dem til at vende den ryggen.

I den situation kan det være en lettelse at møde buddhismen, som ikke har en gud eller et gudsbegreb, man skal forholde sig til og tro på. Man kan lytte til den åndelige vejleder og gå ind i den åndelige praksis uden at skulle tage en bestemt troslære til sig for at være med. Tværtimod opmuntres man til at gøre sine egne erfaringer ud fra den undervisning, man modtager. En sådan pædagogik stemmer godt med den kritiske tankegang, vi er opdraget til i Vesten.

Mange vesterlændinge er endvidere stressede og forjagede og søger - bevidst eller ubevidst - en mening med livet, der rækker ud over den alt overskyggende materialisme, der præger tidsånden i dag. Lærere som Thich Nhat Hanh er opmærksomme på denne længsel. De fornemmer søgende vesterlændinges dybe behov for at blive stille og være opmærksomme på det indre liv. Og de missionerer ikke.

For de fleste vesterlændinge bliver buddhismen dog mere en højt udviklet psykologi og livsfilosofi, end den bliver en religion i traditionel forstand. Hos mange, der tiltrækkes af buddhismen, opstår der før eller siden en oplevelse af, at der findes mere. I disse tilfælde kommer den buddhistiske åndelige praksis ikke sjældent til at danne bro til den kristne tradition for meditation og stille bøn. Herfra kan vejen gå videre ind i kristendommen.

At træne opmærksomhed i nuet gennem ordløs meditation har i mere end to tusinde år været kernen i den buddhistiske vej. Den meditationsform, Thich Nhat Hanh underviser i og skriver bøger om, er en åndedrætsmeditation. Man retter opmærksomheden mod sit åndedræt og tømmer sindet for tanker - følelsesbårne såvel som ikke-følelsesbårne. Hver gang tankerne igen tager magten, og det gør de, vender man tilbage til sit åndedræt. Enkelt og ligetil. Alligevel kræver det megen øvelse.

Thich Nhat Hanh understreger ofte, at buddhistisk meditation ikke er ensbetydende med, at sindet bliver tomt. Man skal altid spørge tomt for hvad? Det drejer sig ikke om at flygte fra virkeligheden men om at lægge tankemæssige distraktioner til side og rette opmærksomheden mod det, der forbinder os med livet: åndedrættet.

Thich Nhat Hanh lægger stor vægt på, at opmærksomhedstræning ikke er forbeholdt særlige tidspunkter på dagen, hvor man sætter sig for at meditere, hvor vigtige sådanne stunder end er. At meditere hører hele den vågne tid til, med mindre der er noget, man er nødt til at tænke på. For eksempel hvis man skal planlægge noget.

Her krydser den buddhistiske og den kristne vej hinanden. Bed uophørligt siger Paulus (1 Thess 5,17). Det kan vi ikke, hvis vi ustandselig fortaber os i tanker og følelser, der binder os til fortid og fremtid. Grundlaget for al kristen bøn er nærvær; det vil sige at være til stede i nuet og opmærksom på virkeligheden her og nu.

Det er også igennem dette nærvær, vi får dybere indsigt i det, der foregår i sindet, og bliver bevidste om behovet for at forvandle skadelige tanker og følelser. Det er vigtigt at forstå, at det drejer sig om andet og mere end at undertrykke den negative følelse. Er der uoverensstemmelse mellem den indre sindstilstand og det ydre udtryk, kommer vi let til at virke uægte, eller vi risikerer at handle i direkte modstrid med vore gode hensigter, sådan som vi læser om det hos Paulus (Rom 7,19).

Thich Nhat Hanh er utrættelig i sin understregning af opmærksomhedens vej som vejen til et liv i fred, kærlighed og medfølelse for sine medmennesker. Alle hans bøger handler i en eller anden forstand om dette. Det, der gør Thich Nhat Hanh til en så populær forfatter, er hans befriende konkrete vejledning i, hvordan man praktiserer nærvær og opmærksomhed i alle hverdagslivets forhold.

På en retræte i Plum Village lærer man for eksempel at meditere, når man laver mad, vasker op, udfører havearbejde, gør rent og så videre. Og man lærer at meditere i alle kroppens grundstillinger: siddende, stående, gående og liggende. Det er ikke mindst en øjenåbner at opdage den ro og indre balance, der opstår, når man praktiserer langsom og opmærksom gang. At gå for at gå, som Thich Nhat Hanh siger, i stedet for at fokusere på målet for vandringen eller på noget helt tredje.

Thich Nhat Hanh er inspirerende for alle, der er optaget af indholdet i det kristne liv lægfolk såvel som undervisere og åndelige vejledere. Han forstår at nedtone de fremmede elementer i buddhismen, så læren bliver alment tilgængelig for mennesker med forskellig trosbaggrund.
På www.plumvillage.org kan man hente information om det klostersamfund i Sydfrankrig, hvor Thich Nhat Hanh bor og om de øvrige klostre, han har stiftet. På www.parallax.org findes en oversigt over bøger af Thich Nhat Hanh og bestsellers iblandt dem.

Else Marie Kjerkegaard, retræteleder og forfatter til bøgerne:
 Vejen vi går. Tolv kvinder om deres åndelige praksis (Borgen 2002)
 Nærværets Vej en opdagelsesrejse med Buddha og Jesus (Forlaget Boedal 2007)

Se også www.elsemariekjerkegaard.dk.