Hanukkah: Vi har stadig brug for mirakler

I disse dage fejrer jøderne hanukkah, en lysfest til minde om miraklet i templet i år 165 før Kristus. Finn Schwarz, formand for Mosaisk Troessamfund reflekterer over festens betydning

I år starter den jødiske tempelindvielsesfest hanukkah om aftenen den 27. november, og det fejres i mange jødiske hjem ved, at den ottearmede lysestage med en niende arm (tjeneren) tændes med ét lys den første aften og de følgende 8 dage, indtil hanukkahstagen på ottendedagen står med alle otte hanukkahlys tændt.

Baggrund: oliemiraklet i templet
Hanukkahfesten eller på dansk tempelindvielsesfesten afholdes som følge af et lille mirakel, der fandt sted 165 år før vores tidsregning. På daværende tidspunkt havde grækerne besat Judæa, Israel og grækerne havde forbudt jødernes udøvelse af religi-onen, hvilket gav anledning til et oprør ledet af Jehudah Makkabi, som var leder af makkabæerne.

Det lykkedes makkabæerne at bekæmpe grækerne efter flere års kamp, men da makkabæerne kom ind i templet i Jerusalem, konstaterede de, at grækerne havde vanhelliget templet, og at den evige flamme som tegn på jødernes evige tro på én Gud var blevet slukket.

Den evige flamme skulle brænde med en særlig olivenolie, og man fandt en beholder frem, hvor der kun var olie nok til én dag. Uanset dette brændte den evige flamme i de otte dage, det tog at få ny olie frem. Dette mirakel symboliserer, at jøderne igen uden problemer kunne udøve deres tro i Judæa, Israel, og at jøderne også under svære tider havde fastholdt den jødiske tro.

Hanukkah i dag på niveau med julen
Hanukkah er ikke en af "de store" helligdage i jødedommen, men er dog en markant periode, hvor børn og barnlige sjæle og hvem er ikke det - i familiens skød fejrer miraklet med lystænding og med de madtraditioner, der knytter sig til hanukkah typisk kartoffelpandekager (Latkes) og Sufganiyot (en slags Berliner Pfannkuchen).

I vore dage er det naturligt, at der bliver givet gaver til navnlig børnene, og de fleste jødiske børn oplever da også, at fejringen af hanukkah mindst er på samme niveau, som naboernes fejring af julen.

Når lysene er blevet tændt, gaverne er pakket ud, og den gode mad ligger tungt i maven, er det naturligt enten at kaste sig over de lege, som traditionsmæssigt knytter sig til hanukkah eller filosofere lidt over, at det jødiske folk stadig mindes et lille mirakel, der fandt sted for nu snart 2.200 år siden.

Vi har stadig brug for mirakler
Hanukkah-festen viser os med al ønskelig tydelighed, at det jødiske folk igennem tiden har været nødt til at kæmpe for sin egen eksistens og sit tilhørsforhold til landet Judæa, Israel, og dermed også til det vigtigste samlingspunkt i det jødiske folks historie - nemlig templet i Jerusalem.

Før romernes uddrivelse af jøderne fra Palæstina, Israel i år 70 efter vores tidsregning, var det altså ikke uproblematisk for jøderne at være et folk og udøve den jødiske religion, og det er klart, at uddrivelsen fra Palæstina, Israel, medførte en næsten 2000 år lang forfølgelsesvandring.

Hanukkahfesten minder os om, at det indimellem er nødvendigt at kæmpe for sine rettigheder, at det hjælper lidt med et lille mirakel i ny og næ, og at det jødiske folks historie er tæt og uløseligt knyttet til landet Israel og byen Jerusalem.

For det jødiske folk er anvendelsen af udtrykket zionisme som et skældsord vedtaget af et flertal af FN's medlemsstater, hvoraf størstedelen er diktaturstater, uforståelig. Zionismen altså det jødiske folks ret til et eget hjemland er så knyttet til den jødiske tro, at selv et mindre mirakel i forbindelse med en af de tallige kampe for eksistens er blevet til en lysfest.

I en tid, hvor uroen og udfordringerne i Mellemøsten ikke er blevet mindre, og i en tid, hvor højrenationale kræfter i Europa synes at titte frem igen, er hanukkahfesten et behageligt helle, men måske samtidig et håb om, at et eller flere små mirakler gerne måtte indfinde sig igen.

Finn Schwarz er advokat, formand for Det Jødiske Samfund i Danmark (Mosaisk Troessamfund) og panelist ved religion.dk.