Dansk muslim: Iraks kvinder er fastlåste i vold og mangel på indflydelse

International Røde Kors og Syriens Røde Halvmåne under tilstedeværelsen i februar i byen Homs. Men nu venter hjælpeorganisationerne på at få adgang til bydelen Baba Amr. Foreløbig har de ventet forgæves i fem dage. – Foto: Henrik Frydkjær/ Denmark

Voldtægt, æresdrab og ingen muligheder på arbejdsmarkedet. Kvinder i Irak lider under en lovgivning, der læner sig op af konservative, islamiske regler, skriver muslim og lektor i arabisk, Saliha Marie Fetteh

Så blev det atter Kvindernes Internationale Kampdag (i morgen den 8. marts, red.). En dag hvor mine tanker især går til den del af verden, hvor kvinder på grund af traditioner, kultur, krige og religiøs fundamentalisme har det svært.

Et af disse steder er Irak, hvor kvinders rettigheder stort set er blevet ignoreret i demokratiserings-processen efter 2003 på trods af, at en udbredt arbejdsløshed, manglende sikkerhed, ekstremisme, prostitution, kidnapning, æresdrab samt ændrede sociale strukturer på flere områder har forværret deres vilkår væsentligt.

I Irak er kvinders rettigheder glemt væk i demokratiseringen
Ved udarbejdelsen af den nye grundlov i 2005 var flertallet af lovgiverne medlemmer af konservative sunni- og shiaislamiske partier, hvilket kom til at præge Iraks nye lovgivning. Artikel 14 i den nye grundlov bekræfter, at alle irakere er lige for loven samt at etnisk, religiøs eller kønsdiskrimination ikke må finde sted.

SE OGSÅ: Tema om kvindesyn på tværs af religionerne

Men på samme tid deklarerer artikel 2 nu, at islam er statsreligion og grundlæggende kilde for al lovgivning. Ingen lov kan således implementeres, hvis denne er i modstrid til islams ubestridte principper.

Endvidere skal kvinder ifølge den nye grundlov via et kvotesystem udgøre 25 % af de 325 pladser i det irakiske parlament. Desværre udvælges kvindelige parlamentsmedlemmer ofte af de forskellige partier i et forsøg på at udfylde kvoten, hvorfor majoriteten af de kvindelige parlamentsmedlemmer tilhører landets konservative religiøse fløj.

En fløj, der ofte har modsat sig ændringer på kvindeområdet med begrundelsen, at de er i modstrid med islamisk-arabisk tankegang. På denne måde fremhæves en bestemt type kvinder som værende et symbol på en bestemt stats politik, ideologi og visioner - sekulære eller islamiske.

LÆS OGSÅ: Arabiske kvinder har betalt en høj pris for det arabiske forår

Eller sagt med andre ord: Staten anvender udvalgte kvinder til at legitimere deres politik uden samtidigt at udvide og sikre muligheder, rettigheder og friheder for alle landets kvinder.

Ingen politisk vilje til at stande udbredt vold mod kvinder
I 2013 påpegede flere irakiske kvinderettighedsaktivister, at vold mod kvinder i Irak er udbredt på grund af det sociale og økonomiske pres mange familier ligger under for, en udbredt religiøs konservatisme, der retfærdiggør vold mod kvinder samt en manglende politisk vilje til at stoppe det.

Ifølge straffelovens paragraf 41 er det eksempelvis tilladt mænd at straffe deres koner, der dog har mulighed for at søge rettens hjælp. Men meget få voldsmænd bliver dømt, da advokater, som repræsenterer voldsofre, risikerer trusler på livet.

Især kvinder, der lever isoleret i landområderne i patriarkalske familiesamfund med begrænset kontakt med omverdenen, er i tilfælde af vold i hjemmet henvist til at søge hjælp hos slægtninge, en stammeleder eller religiøs autoritet fra lokalsamfundet.

Desuden skjules voldtægt og andre former for seksuelle overgreb ofte for familien og samfundet af de udsatte kvinder på trods af at straffelovens stk. 398 fastsætter straffen for voldtægt til mellem 3 og 15 år. Ifølge samme lov kan gerningsmanden imidlertid slippe for straf ved at gifte sig med offeret.

Æresdrab foregår uden nogen reel indblanding fra myndighedernes side, da mange anser æresdrab for at være et familieanliggende, hvorfor familien gerne får både politiets og omverdenens sympati.

Endvidere har religiøse ledere fået beføjelser til at regulere familielovgivningen efter deres fortolkning af lovene, hvad angår eksempelvis ægteskab, skilsmisse og arv. Dette gør ikke bare kvinder sårbare, men giver dem også forskellige rettigheder alt efter om de er shia- eller sunnimuslimer, muslimer eller kristne.

LÆS OGSÅ: Imam: Forskelle mellem sunni- og shiaislam

Sidst, men ikke mindst, er kvindernes muligheder på arbejdsmarkedet begrænset af diskrimination, sikkerhedssituationen, traditioner samt en udbredt analfabetisme, der bl.a. skyldes krige og Vestens sanktioner mod landet fra 1990 til 2003. Mange kvinder besidder simpelthen ikke de færdigheder, der kræves på arbejdsmarkedet.

En ny generation af muslimske kvinder kan vende Irak
En ny kvindelig politisk klasse er imidlertid så småt ved at opstå. Kvinder udenfor det politiske system har dannet forskellige NGOer, der ikke bare arbejder for ligestilling mellem mænd og kvinder, men også bekæmper islamisk fanatisme, uddanner kvinder i juridiske anliggender vedrørende køn, styrker kvinder på uddannelsesområdet samt i den økonomiske sektor.

Får kvinderne, der udgør mere end 50 % af landets befolkning, i det nye Irak mulighed for fuld social, politisk og økonomisk deltagelse, kan dette være med til at omforme landet til et stabilt demokrati.

Men det bliver interessant at se, om man fra politisk side af formår at finde en balance mellem islamisk-arabisk tradition og ligestilling, samt hvordan, og om, de politiske omvæltninger i resten af Mellemøsten kommer til at påvirke de irakiske kvinders rettigheder og muligheder. Muligheder og rettigheder, som de irakiske kvinder modsat kvinder andre steder i Mellemøsten har haft.

LÆS OGSÅ: Vesten må i gang med det hårde arbejde at forsvare sine egne værdier

En styrkelse af irakiske kvinders stilling er et af målene for FNs Development Assistance Framework 2011-2014 og National Plan 2010-2014. Den 25. november 2012 udtalte premierminister Al-Maliki, at de irakiske love ikke er tilstrækkelige til at forhindre vold mod kvinder. Endvidere understregede han behovet for mere uddannelse og politiske reformer med henblik på at bevare og forbedre kvinders rettigheder. Man venter endnu på at se disse udsagn omsat til handling!

Under alle omstændigheder har Iraks kvinder vist både mod og fleksibilitet for at kunne forholde sig til de vilkår og problemer, de har måttet se i øjnene. Og de fortjener alle respekt, da historien om kvinders rettigheder også er historien om Iraks fremtid.

Saliha Marie Fetteh er muslim og ekstern lektor i arabisk sprogfærdighed. Hun har tidligere studeret og boet i Irak i otte år.