- Det kan være rigtigt at slå mennesker ihjel

I moderne tid er tanken om retfærdig krig blevet en del af international ret, skriver teologiprofessor Svend Andersen. - Foto: Foto: © BERTRAND BECHARDMAXPPP

Men også drab i krig har sin etik, skriver teologiprofessor Svend Andersen

Oberst Lars R. Møller har netop udgivet en meget omtalt bog: "Vi slår ihjel og lever med det". Samtidig er den danske dokumentarfilm Armadillo for nylig blevet vist i Cannes - og har skabt stor debat.Religion.dk har i den forbindelse spurgt Svend Andersen, der er teologiprofessor ved Aarhus Universitet:Er det etisk forsvarligt at slå ihjel, hvis man er udsendt på mission og befinder sig i en krigssituation?

Du må ikke slå ihjel! Sådan lyder det fjerde af de ti bud i Det Gamle Testamente. Drabsforbuddet er imidlertid ikke en specielt bibelsk eller kristelig forskrift. Tværtimod er forbuddet mod at tage et menneskes liv en helt grundlæggende etisk norm i de fleste kulturer.

Men der er ikke tale om et absolut forbud, som gælder uden undtagelser. I Det Gamle Testamente findes der i hvert fald to tilfælde af det at slå ihjel, som er lovlige: henrettelse og krigsdrab. Ingen af de to kan kaldes mord, for den dræbende instans er landets politiske hersker, staten, ville vi sige i vore dage. Mord betyder derimod, at en privatperson tager et andet menneskes liv.

Begge former for legalt drab har været omstridt op gennem kristendommens og kirkens historie. Her koncentrerer vi os om den form for drab, der hører med til det at føre krig.

Hellig krig, pacifisme eller retfærdig krig?
En kristen kan grundlæggende forholde sig til krig på tre måder. Ud fra drabsforbuddet og buddet om at elske sin næste er det nærliggende at være pacifist, dvs. afvise enhver form for krig. Den anden yderlighed er at betragte krig som et acceptabelt middel til at kæmpe for sin tro. Det kender vi som hellig krig (jihad) i Islam, men tankegangen forekommer også i kristendommen, mest oplagt i form af korstog. Den tredje mulighed er tanken om retfærdig krig.

Grundtanken her er, at mennesker naturligvis skal leve fredeligt sammen, men at der i en syndig verden findes ondskab og destruktive kræfter. For at dæmme op imod dem, kan fysisk magt være nødvendig, også i form af krig.

Der er tre aspekter ved 'retfærdig krig'
Den retfærdige krig er altså en krig, der er nødvendig for at opretholde eller genoprette freden. Man skelner traditionelt mellem tre aspekter af den retfærdige krig.

1. Retten til krig: selve det at gribe til militær magtanvendelse kræver at bestemte betingelser er opfyldt, f.eks. at fredelige midler er afprøvet, og at man bliver angrebet.

2. Retten i krig: Selv om selve krigsførelsen er berettiget, er ikke enhver adfærd acceptabel, f.eks. må der ikke begås overgreb mod civile.

3. Retten efter krig: hvis man har sejret i krigen, bør man behandle den overvundne fjende anstændigt.

Det kan være berettiget at slå ihjel
Læren om den retfærdige krig er nok den opfattelse af krig, der er mest udbredt i kristendommen. En vigtig del af kristen etik indebærer således, at det kan være berettiget at slå ihjel, nemlig hvis man deltager i en retfærdig krig.

Martin Luther tilsluttede sig tanken om retfærdig krig, og den indgår i de lutherske kirkers grundskrift, Den Augsburgske Bekendelse, der også gælder for den danske folkekirke.

Luther giver udtryk for sin opfattelse på en ganske barsk måde: I en retfærdig krig er det kristeligt og en kærlighedens gerning at kvæle fjenderne med frisk mod, røve og brænde og gøre alt, hvad der skader (Om verdslig øvrighed, 3. del).

Der er forskel på krigsdrab og mord
I moderne tid er tanken om retfærdig krig blevet en del af international ret. Man kan sige, at bestemmelserne om militær magtanvendelse i FNs Charter bygger på hovedprincipperne vedrørende retten til krig.

Tilsvarende er principperne vedrørende retten i krig formuleret i Genèvekonventionerne, der bl.a. indeholder bestemmelser om, hvordan syge og sårede soldater skal behandles. Det hedder her, at syge og sårede skal behandles humant og at det er forbudt at myrde eller udrydde dem (Genèvekonvention I).

Hvis man følger traditionen og international ret i, at krig kan være berettiget, må man således erkende, at det kan være rigtigt at slå mennesker ihjel.

De internationale regler forudsætter imidlertid, at også drab i krig har sin etik. Fjenden skal behandles humant, især når han er såret og hjælpeløs. Forskellen mellem krigsdrab og mord skal opretholdes.

Det spørgsmål, som filmen Armadillo rejser, er, om de danske soldater i Afghanistan respekterede den forskel.

Svend Andersen er professor, dr. theol. ved Aarhus Universitet.