Det onde i mennesket er som skyggen af et træ

Jeg tror på, at mennesket grundlæggende er godt, selvom ondskaben i verden kan få os til at tro noget andet, skriver lærerstuderende Hassan Sabri

Vil mennesket altid stræbe efter det gode? Er mennesket grundlæggende indpodet fra fødslen med godhed og fornuft? Eller er vi mennesker egoistiske, og styret af drifter? Er vi individualistiske og tænker først og fremmest på os selv?
 
Hvordan skal vi tro og forstå mennesket som et godt og fornuftigt eksistens, når der sker forfærdelige grusomheder som krig, vold og ydmygelser i verden? Alle disse lidelser gør det svært at se mennesket som én, der stræber efter det gode.

Vi må først og fremmest se i øjnene, at ondskaben eksisterer i mennesket, gennem de sete modbydeligheder, grusomheder, tyranni og perfiditet. Dog mener jeg at det ikke er det grundlæggende og basale i mennesket, det er derimod det gode.

Mangel på viden og refleksion er nøglen til ondskab. Når vi oplever diverse konflikter i vores dagligdag, er det vigtigt, at vi tænker og reflekterer, før vi handler, det er først der, vi kan være konstruktive og fornuftige.

De negative sider af mennesketkan mindskes til tre ting, ondskab, destruktive tendenser og egoisme. Disse tre elementer eksisterer, men godhed er selve eksistensen. Det konstruktive i mennesket vægter mere end det destruktive.
 
Det onde fremhæves i mennesket, når det materielle tager overhånd, og mennesket glemmer at reflektere over eksistensen. Dette fører til snævertesyn og overfladiske handlinger og i næste instans til destruktive handlinger.

Når vi oplever krig og vold ser vi det derfor som umenneskelige handlinger, på trods af, at det er menneskets handlinger. Det umenneskelige kan forstås som tilværelsens skyggeside snarere end som selve tilværelsen. Forestil dig et træ, som er eksistensen, når solen står højest kommer der en lang mørk skygge ved træet, den skygge er ikke eksistensen, men en konsekvens af noget andet, som i dette tilfælde er solen. De umenneskelige handlinger er en konsekvens af noget andet der er sket, altså en skyggeside.

I stedet for at drage den konklusion, at mennesket naturligt er aggressivt og voldeligt, skal vi hellere forstå, at det er gennem vores bestræbelse på at opnå det gode, ender med at gøre noget ond. Forældre der slår deres barn, med intentionen om at barnet skal blive bedre til at udføre noget bestemt. Målet er fornuftigt, men midlet er afskyeligt.

Man kan løse en del af ondskaben ved at kigge de elementer, der skaber ondskab. Det onde betegnes som en proces der kan påvirkes negativt eller positivt. Dette skyldes som tidligere beskrevet, at det onde ikke er det medfødte, men et produkt af en ydre påvirkning. Den ydre påvirkning behøves ikke være ens drifter og materielle goder, det kan være noget vi mister i livet som sætter følelser og sanser i negativ udvikling. Det kan være død og sår, i en nær omgangskreds. Det kan også være mangel på et fælles socialt samvær, og et tilhørssted.

Derudover bør vi række hånden til dem der mangler et tilhørssted og socialt samvær. Vi skal se os selv som et socialt væsen der arbejder, som en hel organisme, og vi skal hjælpe hinanden mod det grundlæggende som vi er indpodet fra fødslen med nemlig godhed og fornuft.

Mennesket i dette tilfælde prøver at stræbe efter det gode, men uden erfaring og viden, og ikke mindst refleksion, begår man onde handlinger i godhedens navn.

Ondskaben er sekundær, da man ikke er skabt ond eller født ond. Vi må hjælpe hinanden tilbage til den grundlæggende godhed og fornuft. Men på den anden side retfærdiggør de faktorer og elementer, der påvirker mennesket i negative retninger og væk fra den menneskelige fornuft, retfærdiggør ikke menneskets onde og destruktive handlinger. Det enkelte menneskes frie vilje er et argument for, at man ikke kan retfærdigøre de onde handlinger. Men samtidigt ser jeg det netop som et bevis for, at mennesket altid har muligheden for at vende tilbage til det gode og fornuftige.

Som samfundsborgere har vi pligter, og en af dem er at lede efter det gode og fordømme det onde. Hvis ikke eksplicit, så gennem hjertet og gennem vores egne handlinger. Vi skal simpelthen styrke sammenhængskræften i samfundet for at opnå bedre sameksistens.

Hassan Sabri er lærerstuderende og gæsteskribent på religion.dk