Egyptiske kvinder drømmer om både karriere og familieliv

Saliha Marie

Brugerne af centrene er både kristne og muslimske kvinder, der for en stor dels vedkommende lever under kummerlige kår underlagt gamle kulturelle og religiøse normer og traditioner. Kvinderne bør imidlertid ikke anses for at være en samling stakler. De er derimod stærke kvinder, der er vant til at kæmpe, for det de ønsker, og motivationen hos mange er høj, skriver ekstern lektor Saliha Marie Fetteh. Foto: Mette Fabricius.

I forbindelse med kvindernes internationale kampdag den 8. marts er det vigtigt at huske de millioner af kvinder verden over, som på grund af kultur, traditioner, religion, krig og fattigdom lever under svære vilkår.
Saliha Marie Fetteh, lektor

Hvorfor bliver profeten Muhammeds første hustru, der var en selvstændig forretningskvinde med eget karavanefirma, aldrig anvendt som forbillede af teologerne, når kvinders rettigheder og muligheder kommer på tale? Det undrer de unge egytiske kvinder, skriver ekstern lektor Saliha Marie Fetteh

I forbindelse med kvindernes internationale kampdag den 8. marts er det vigtigt at huske de millioner af kvinder verden over, som på grund af kultur, traditioner, religion, krig og fattigdom lever under svære vilkår. Dette blev tydeligt for mig i sidste måned, hvor jeg som ambassadør for Danmission besøgte to kvindecentre i Egypten i henholdsvis Ain Shams og al-Basatin, der er nogle af Kairos udsatte områder.

Brugerne af centrene er både kristne og muslimske kvinder, der for en stor dels vedkommende lever under kummerlige kår underlagt gamle kulturelle og religiøse normer og traditioner.

Kvinderne bør imidlertid ikke anses for at være en samling stakler. De er derimod stærke kvinder, der er vant til at kæmpe, for det de ønsker, og motivationen hos mange er høj. En 33-årig kvinde har for eksempel lært at læse og kan nu hjælpe sine børn med deres lektier, hvilket for hende er en personlig stor sejr.

Centret i Ain Shams tilbyder, foruden undervisning af analfabeter, sy-kurser og sundhedsprogrammer, samt undervisning i hvordan man driver en forretning.

Kvinder kan via centeret søge mikrolån til at åbne en lille forretning eller til at købe varer, som de sælger videre med fortjeneste. På denne måde bliver de i stand til at hjælpe eller forsørge familien, hvilket styrker deres selvstændighed. Flere kvinder fortæller, at deres mænd er arbejdsløse eller arbejder som daglejere, hvorfor de ikke kan forsørge familien.

Centeret kører desuden et mentorprojekt kaldet "Dear Daughter", hvor unge kvinder under uddannelse fungerer som mentorer for de yngre piger på centeret og støtter dem via samtale, leg og lektiehjælp.

En anden kvinde bosat i al-Basatin området har lært at klippe og ordne hår, samt hvordan man driver forretning. Hun har to små lokaler, hvor hun i det ene sælger køkkenudstyr, mens hun i det andet har en lille systue, hvor væggen prydes af billeder af henholdsvis den koptiske pave Tawadros den 2. og Jesus. Billederne viser, sammen med det lille kors hun har tatoveret på håndleddet, at hun tilhører det koptisk-kristne trossamfund. Bagerst i systuen er der sat et gardin op, og bag dette ordner hun hår på kvarterets kvinder.

Hendes største håb er, ligesom hos mange af de andre kvinder jeg mødte, at kunne give sine børn et bedre liv, end det hun selv har haft, hvilket for hende først og fremmest betyder, at de går i skole og får en uddannelse.

Men dagens egyptiske kvinder er også veluddannede karrierekvinder i stiletter og dyre Chanel-jakkesæt. De taler flere sprog og begår sig på de bonede gulve, mens de drømmer om at have både et familieliv og en karriere. Desværre har det i flere tilfælde vist sig at være en udfordring. For selv om flere af disse kvinder har haft deres far som rollemodel, så giver ægtemanden dem ikke nødvendigvis samme støtte, hvilket er årsag til en del skilsmisser.

Det kan skyldes, at manden ikke bryder sig om at være gift med en udearbejdende karrierekvinde, der skal begå sig i et mandsdomineret miljø, hvor blandt nadet sexchikane er et problem. Endvidere er børnepasningsordningerne dårlige, og kvinderne får tit en lavere løn.

Kun 23 procent af Egyptens kvinder er ifølge den officielle statistik ude på det formelle arbejdsmarked, mens mange arbejder i hjemmet eller indenfor landbruget. På trods af at artikel 11 i landets forfatning påbyder staten at sikre politisk, økonomisk, social og kulturel ligestilling mellem mænd og kvinder, er der ikke fokus på at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Dette skyldes både, at manden i det egyptiske samfund stadigvæk anses for at være familiens overhoved og forsørger, og at landet er præget af stor arbejdsløshed.

Den egyptiske familielovgivning, der er baseret på shariaen og stammer tilbage fra 1920'erne, er også et problem for kvinderne. Den er ifølge flere kvinderettighedsaktivister utidssvarende og lever ikke op til de internationale menneskerettigheder.

Kvinderne i Egypten arbejder derfor for at opnå flere rettigheder, mere lighed og retfærdighed ved at nyfortolke de islamiske tekster i en historisk kontekst. Kvinderne forsøger også at anvende islamiske principper til at presse nye love igennem, der i udgangspunktet hverken må stride mod CEDAW-konventionen (Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder, red.) eller islam, men derimod skal styrke kvinders politiske, økonomiske og sociale empowerment.

Der er sket forandringer i Egypten siden det arabiske forår brød ud i 2011. Og siden Egypten i 2013 af et britisk-amerikansk analysefirma blev erklæret for et af de værste arabiske lande at leve i for kvinder. I dag sidder der 89 kvinder i parlamentet (ud af 596 medlemmer), hvilket har givet flere kvinder håb om, at emner som demokrati og kvinderettigheder med tiden kan drøftes med udgangspunkt i islam og de internationale love.

Det bliver ikke nemt, for kvindeaktivisterne mener nemlig, at teologerne fra det berømte, og indflydelsesrige, teologiske Al Azhar Universitet er splittet internt mellem det muslimske broderskab og salafister. Begge grupperinger er ekstremt stædige, når det gælder ændringer på kvindeområdet. Aktuelle problemstillinger som kvinderettigheder bliver kun drøftet blandt teologerne, hvis islam er løsningen på dem, og det mener kvinderne ikke, at islam er, hvis den ikke fortolkes ind i den tid, de lever i.

Og som flere af de kvinder jeg mødte under mit besøg i Egypten pointerede, så kan man som moderne egyptisk muslimsk kvinde undre sig over, at profeten Muhammeds første hustru, Khadija, der var en selvstændig forretningskvinde med eget karavanefirma, aldrig anvendes som forbillede af teologerne, når kvinders rettigheder og muligheder kommer på tale.

Saliha Marie Fetteh er ekstern lektor i arabisk sprogfærdighed og skriver kommentaren ved religion.dk.