En udramatisk ligestilling er nskelig

RELIGIONSLIGHED: Der har i nyere tid ikke vret lagt hindringer i vejen for katolikkers liv i Danmark. Alligevel medfrer den nuvrende ordning punktuel diskimination, som kunne udryddes uden at svkke folkekirkens stilling

Som led i Kristeligt Dagblads tidligere bragte indlg om forholdet mellem stat og kirke, er der ogs blevet gjort rede for de emner, som Katolikker for lighed blandt trossamfund i Danmark, herefter kaldet KLTD, ved flere lejligheder har nsket taget op til overvejelse med henblik p ndring af eksisterende lovgivning.

Nu, da der er taget et konkret skridt i form af et sagsanlg (jvf. Kristeligt Dagblad den 2. januar), m man forvente, at sprgsmlet p ny vil blive omtalt og flittigt kommenteret. I X
�ligt Dagblad har der vret indlg om sagen den 3. januar (leder), den 8. januar og senest Birthe Rnn Hornbechs den 9. januar.

Da initiativtagerne til retssagen er en privat gruppe, er det danske katolske bispedmme ikke involveret og har heller ikke indtil nu kommenteret gruppens arbejde, hvilket dog p ingen mde betyder, at bispedmmet ingen mening har herom. Gruppens arbejde i almindelighed og retssagen i srdeleshed vil blive fulgt med spnding og interesse.

Grunden til, at bispedmmet ikke umiddelbart har gjort KLTD's anliggender til sine egne, er, at det drejer sig om flere sager af forskellig tyngde og rkkevidde, som ikke lader sig bringe p n formel. Hertil kommer de mange kumeniske implikationer. Ganske vist er der tale om et sgsml mod staten; men uundgeligt vil diskussionen ogs komme til at dreje sig om folkekirkens selvforstelse og forholdet mellem folkekirken og andre trossamfund.

Det prger dog debatten, at det i denne sag ikke kun drejer sig om en konfrontation mellem en enig folkekirke og stat p den ene side og katolikker og andre trossamfund p den anden. Med interesse flger vi fra katolsk side debatten inden for folkekirken selv. En debat, der rummer alt fra bekymring for folkekirkens situation, et nidkrt forsvar for den nuvrende ordning til forslag til fremtidige modeller for folkekirkens status og virke.

Gruppen KLTD anvender i flere sammenhnge begrebet diskrimination som anledning til, at der m ndringer til. Selv vil jeg ikke bruge dette begreb i beskrivelsen af den generelle situation, idet der indtil nu i nyere tid ikke har vret lagt hindringer i vejen for katolikkers liv og virke i Danmark. Dog forekommer der i hele sagskomplekset, hvad jeg er begyndt at kalde punktuel diskrimination, et begreb, jeg senere vil gre nrmere rede for.

Et vigtigt udgangspunkt i min holdning til hele problematikken er, at nskede ndringer ikke bestr i at fratage nogen deres privilegier eller blot selv uden videre at blive delagtiggjort i dem, men i at skabe en ny neutral situation. Derfor kan en ligestilling af trossamfundene heller ikke komme til at best i, at alle nu skal kontrolleres eller have deres vilkr dikteret af staten.

Sknt det umiddelbart lyder paradoksalt, mener jeg, at denne neutrale situation kan skabes, selv om folkekirken har en grundlovgiven srstatus. I vrigt gr jeg ud fra, det er folkekirken selv og ikke staten, der skal trffe afgrelse om folkekirkens trosgrundlag, og om man accepterer f.eks. kvindelige prster.

Det vil fre for vidt at komme ind p alle de anliggender, som KLTD tidligere har nvnt som mrkesager. Jeg vil heller ikke denne gang tage udgangspunkt i det, den annoncerede retssag drejer sig om, begravelsesafgiften, men i to andre emner, nemlig civilregistreringen og finansieringen.

Om civilregistreringen vil jeg indledningsvis bemrke, at hvis brede kredse i folkekirken anser den for et privilegium, man ndigt vil opgive, s kommer jeg mod ovennvnte hensigt alligevel til at berre folkekirkens selvforstelse. Sprgsmlet om civilregistreringen er i denne diskussion prekrt, idet de gamle anerkendte trossamfund, herunder katolikkerne, har del i privilegiet, fordi disse trossamfund har ret til bl.a. at navngive, foretage navnendringer og udstede civilt gyldige vielsesattester. Rettighederne angende dette var indtil indfrelsen af CPR-numre i l968 endnu mere omfattende, idet medlemmer af disse trossamfund, hvis de boede i kbstder, slet ikke behvede at opsge folkekirken i forbindelse med fdselsregistrering.

I l968 skete der en vel stilfrdig, men set i bakspejlet grundlggende, ndring af de anerkendte trossamfunds status, og her er det, at den ovenfor nvnte punktuelle diskrimination viser sig. For at forenkle overgangen til CPR blev folkekirken uden for Snderjylland gjort til eneste personregistrator og samtidig ogs til eneste begravelsesmyndighed. Herved mistede de anerkendte trossamfund en del af et privilegium.

En yderligere grundlggende ndring kan mske indtrffe, alt efter hvor konsekvent den elektroniske kirkebog bliver indfrt. Indtil nu er de anerkendte trossamfund ikke forpligtet til at tilslutte sig den; men kan det s betyde, at den sidste rest af civilretslige funktioner i forenklingens navn bliver overfrt til den elektroniske kirkebog, dvs. til folkekirken?

For de anerkendte trossamfund ville det ikke betyde noget dramatisk indgreb i kirkelivet; men der melder sig et principielt sprgsml: Er det under sdanne vilkr, ja egentlig allerede nu, rimeligt, at t trossamfund er betroet en opgave, som er rent civil?

Det nste store sprgsml er folkekirkens og de vrige trossamfunds finansielle situation, herunder mulighed for offentlig inddrivelse af kirkeskat. Diskussionen slres af, at trossamfundene (i hvert fald ikke for nylig) har rettet nogen henvendelse med anmodning om offentlig hjlp til inddrivelse af medlemmers bidrag og derfor heller ikke har fet noget afslag.

I katolsk sammenhng er det vedtaget at rette henvendelse og dermed vise interesse for en sdan finansieringsordning, hvilket dog ikke er sket endnu. Alligevel er det muligt at fremkomme med nogle principielle overvejelser vedrrende trossamfundenes konomiske situation.

Her kompliceres debatten dog af nogle misforstelser, som jeg hber at kunne f ryddet af vejen. Det drejer sig om den ofte nvnte fradragsmulighed for medlemmer af de fra folkekirken afvigende trossamfund. Som et mantra gentages det igen og igen, at trossamfundene fr statssttte via fradragsordningen. En sdan sammenligning med den offentligt inddrevne kirkeskat er helt uholdbar. Retten til at fratrkke medlemsbidrag p selvangivelsen er frst og fremmest en fordel for bidragyderen, en ansporing til at sttte et godt forml. Modtageren, i denne sammenhng trossamfundene, fr kun glde af ordningen, hvis nogen finder det relevant at betale i stedet for trods fradragsmulighed at spare pengene eller give dem til noget andet.

Det nvnes ofte, at s m trossamfundene blive bedre til at motivere deres medlemmer til at betale, hvilket er s sandt, som det er sagt. Dog m ogs forsvarere af den nuvrende ordning erkende, at mens trossamfundene m bruge krfter p at motivere deres medlemmer til konomisk ansvarsbevidsthed og p at appellere til velgrere, s behver folkekirken ikke at bekymre sig om, hvordan pengene kommer ind.

Trods risikoen for med min udtalelse af blive upopulr, ville jeg som leder af et trossamfund ikke have noget imod, at fradragsmuligheden forsvandt eller blev udvidet til ogs at glde folkekirkens bidragydere, blot det kunne sikre alle trossamfund en stabil pengestrm fra deres medlemmer.

Dette vre kun nvnt for at skitsere den faktiske ulighed i den nuvrende ordning. Om den skal ndres afhnger ogs af det enkelte trossamfunds syn p offentligt inddrevne medlemsbidrag. Pladsen tillader ikke lngere en redegrelse for, hvordan en ny ordning kunne se ud, blot vil jeg mene, at en sdan sagtens kunne etableres, uden at folkekirkens konomiske situation blev forringet.

Retssager er ikke den bedste mde at f afklaret sdanne sprgsml p, netop fordi emnerne er s vidtrkkende. Mit drmmescenarie er, at reprsentanter for alle implicerede parter, folkekirken, de vrige trossamfund og staten, kunne blive enige om anliggendets principielle relevans og om i samdrgtighed at finde en ny og for alle parter acceptabel ordning.

Czeslaw Kozon er

katolsk biskop i Danmark

Ls kronikken i morgen:

Nekrolog over ligestillingen

af journalist Margrethe Nrskov