Fem nytårsforsætter for den troende

Benny Alex. (Foto: BRIAN RASMUSSEN/SCANPIX NORDFOTO

Mine nytårsforsætter har de senere år ændret sig mere end mit liv, så vidt jeg selv kan se, skriver Benny Alex Foto: BRIAN RASMUSSEN / Scanpix

"Hvis der er noget, en troende ikke tror på, må det være nytårsforsætter", skriver forfatter Benny Alex

Religion.dk har bedt forfatter Benny Alex om at formulere "Fem nytårsforsætter for den troende". Her er hans svar:

Inden jeg følger opfordringen til at dele mine egne nytårsforsætter, tillader jeg mig denne reflektion:

Hvis der er noget, en troende ikke tror på, må det være nytårsforsætter i hvert fald hvis han eller hun er nået op i årene som jeg. Forsætter er bevidsthedens appel til viljen om en ønskelig forandring. Den slags forsætter fristes vi til at gøre hele året, men naturligt nok er det særlig aktuelt ved begyndelsen af et nyt år.
 
Når vi er unge, er fristelsen særlig stor. Vi er endnu ikke blevet desillusioneret over viljens evne til at skabe forandring. Når vi bliver ældre, har vi så mange mislykkede forsætter på bagen, at vi har sat os ned. Det er ligesom med julegaver. Da vi var unge, var ønskelisten lang. Men når vi bliver ældre, er den ikke så lang. Enten ved vi, at vi alligevel ikke får det, vi virkelig ønsker, eller også ved vi ikke, hvad vi ønsker. Vi ønsker os ikke rigtig noget længere.

Hvilket bringer Jesu ord til Peter på bane: Da du var ung, bandt du op om dig selv og gik, hvorhen du ville. Men når du bliver gammel, vil en anden binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil. (Johs. 21,18).
Da vi var unge, bandt vi helst op om os selv og gik, hvorhen vi ville. Viljen var intakt, og vi troede den kunne bringe os nogle steder hen. Efter at vi er blevet gamle, og troen er mere udviklet, indser vi, at hele ideen med at følge Jesus som vores mester er at overgive viljen og slippe det, vi selv vil, så en anden kan føre os hen, hvor han vil.

Som sagt er jeg gammel nok til ikke at lade viljen råde. Jeg har stadig ønsker og måske det største ønske er, at min vilje må være slut, færdig, forbi, kaput, så en andens vilje må råde. Jeg ønsker at lade mig lægge i jorden og dø som det lille hvedekorn, at give afkald på mig selv og min indgroede egenvilje.
 
Hvordan formulerer en troende sit nytårsforsæt, når hele hans liv går ud på at komme til det punkt, hvor han af hjertets dyb kan sige: Ske ikke min vilje, men din!?
 
Mine nytårsforsætter har de senere år ændret sig mere end mit liv, så vidt jeg selv kan se. Gradvist er punkterne blevet forandret fra at være resolutioner til at blive bønner. Så året 2011 begynder med en bøn. Men før jeg formulerer denne bøn, vil jeg gerne dele mine personlige ønsker.

Mine ønsker for 2011
Jeg ønsker at blive ved med at søge sandheden, indtil jeg finder den. Jeg ønsker at være uafhængig af traditionen og menneskers meninger, så jeg ikke ligger under for behovet for anerkendelse eller frygten for forkastelse. Jeg ønsker at lytte til den Gud, der taler i hjertet, så jeg er fri til at følge hans særlige vej med mig.
 
Jeg ønsker at favne min fortid med barmhjertighed. Alt er tilgivet, derfor har fortidens oplevelser og erfaringer ingen kontrol over mig. Der er ingen fejltagelser, og ingen fiaskoer, som kan plage mig. Alt sammen var lektier, som skulle læres i livets store skole. Nogle erfaringer satte mig tilbage, andre førte mig fremad. De var alle gode oplevelser i samme grad, som jeg lærte af dem.
 
Jeg ønsker at favne nuet som det er, uden at beklage mig eller ønske det anderledes. Jeg ønsker at sige ja i stedet for nej, og tak i stedet for øv, indtil der ikke længere er nogen modstand tilbage i mig. Jeg ønsker at vælge, hvad der tjener livet, for alle andre valg er at gøre modstand imod det. Når mit hjerte er fyldt, ved jeg, at min sti er ren. Og går det i tomgang, ved jeg, at det er livets måde at fortælle mig på, at jeg er kommet ud af dets flow.
 
Jeg ønsker at favne min fremtid i tillid. Jeg ønsker at give afkald på kontrol, manipulation, ros og ris. Jeg ønsker at åbne mig for livets muligheder og hvert eneste øjeblik være i kontakt med det, som er levende i mig. Da bliver det kommende år en endnu smukkere oplevelse end sidste år. For tillid kan aldrig forrådes, uanset om andre måtte forråde mig. Og når tilliden vokser, da ved jeg, at bønnen også vokser og bliver til bøn i Jesu navn.
 
Jeg ønsker at være mig disse ønsker bevidst hver eneste dag i det nye år. Jeg erkender, at jeg ikke kan realisere dem i egen kraft, og jeg bekender, at kun ved Helligånden, der leder til hele sandheden, er det muligt at nå mit mål. Derfor beder jeg følgende bøn ved årets begyndelse og hver eneste dag i årets løb.

Bøn for 2011
Gode Gud,
jeg ønsker at kende sandhed i hjertet,
også om det skal koste mig alt.
Jeg ønsker at tilgive mig selv for fortidens fejl,
ligesom du har tilgivet mig.
Jeg ønsker at leve i nuet og vågne hver morgen
med friske øjne og et åbent sind.
Jeg ønsker at leve i tillid til fremtiden,
så jeg ikke skal bedrages af illusioner.
Jeg ved, at jeg ikke kan realisere det selv,
men din Ånd vil lede mig til hele sandheden.
Amen.

Benny Alex er forfatter og panelist på religion.dk