Sherin Khankan: Der er stor generøsitet i både jul og ramadan

Flere har spurgt, om man indenfor islam har traditioner, der ligner julens. Sherin Khankan sammenligner spiritualiteten i julen og ramadanen.

Ramadanen varer ikke kun én måned- den varer hele året- og er en opfordring til muslimer om at udvise generøsitet over for Gud, samfundet og næsten.

Ramadan Karim- (Jeg ønsker dig en generøs ramadan) Allahu akram...(Gud er den mest generøse) Således hilser mange muslimer i Danmark og i resten af verden på hinanden under ramadanen.

Denne hilsen antyder at ramadanen er mere end blot at sulte og tørste. Fasten under ramadanen er en pligt for enhver muslim og dens ypperste opgave er at vække det generøse menneske til live.

Den niende måned i den islamiske månekalender indleder ramadanen, som er den islamiske fastemåned og en af islams fem søjler (trosbekendelse, bøn, almisse, pilgrimsrejse). Ramadanen danner rammen for den måned, hvori de første åbenbaringer af Koranen blev givet til profeten Muhammad gennem ærkeengelen Gabriel.

I mange muslimske lande er gaderne næsten spøgelsesagtige tomme under ramadanen, når solen er ved at gå ned. De fleste familier er samlede, og mange kvinder har travlt med at forberede op til flere forskellige kulinariske specialiteter, da man sjældent nøjes med kun at servere en enkel ret under ramadanen. Praktiserende muslimer bryder fasten med bøn, lidt vand og dadler efterfulgt af et måltid. I mange muslimske lande opstilles ramadantelte eller rækker af borde hvor velstillede og mindre velstillede spiser sammen.

Fasten vedrører flere forhold. Den handler om religiøs inderlighed. Muslimer, der har et aktivt forhold til deres religion, læser Koranen intensivt denne måned og forretter ekstra bønner.

For mange praktiserende muslimer handler ramadanen primært om at være tæt på Gud. Men generøsiteten gælder også næsten og manifesterer sig i et socialt ansvar der også rækker ud over Danmarks grænser. Mange familier sender penge til fattige i f.eks Syrien, Pakistan eller andetsteds.

I denne måned udvises ekstra barmhjertighed og tilgivelse. Fasten har et indbygget spirituelt og socialt aspekt der handler om at udvise mådeholdenhed, selvdisciplin og at føle med de fattige. Det er derfor ikke tilladt at indtage spise eller drikke fra daggry til solnedgang.

Ikke alle kulturkristne danskere kender den religiøse baggrund for julen, men næsten alle muslimer kender den religiøse baggrund for ramadanen, hvadenten de er praktiserende muslimer eller ej.

Leilat al Qadr betyder skæbnenatten og er en betegnelse for selve den nat, hvor Koranen blev åbenbaret. Ifølge muslimer er det den 27. dag i ramadanen. Denne nat er særlig vigtig for enhver praktiserende muslim, da den markerer begyndelsen på åbenbaringen af Koranen. Ifølge Koranen sura 97 er skæbnenatten "bedre end tusind måneder."

Det fortælles, at profeten har anbefalet, at man tilbringer denne aften og nat i moskéen, og at det svarer til at blive født på ny. Natten har en vigtig religiøs og social funktion, da den renser, tilgiver og ligestiller den enkelte.

Det er således kutyme for praktiserende muslimer overalt i verden at tilbringe skæbnenatten i den lokale moske, som de til hverdag er knyttet til. Formålet er at tilbede Gud og modtage hans velsignelse.

Men skæbnenatten handler ikke kun om én enkel nat. Den introducerer Koranen og dækker symbolsk over en periode, hvor man ifølge muslimer går fra mørk uvidenhed til oplysningens tid.

Efter ramadanen følger den muslimske festlighed kaldet Eid al-fitr. I dag (den 6.december) fejrer Danmarks muslimer afslutningen på ramadanen ved religiøse og festlige sammenkomster i moskeerne eller på skoler eller lokaler der er indrettet til formålet. Eid er ofte kulturelt bestemt og varierer derfor efter kultur og nationalitet. Men fælles for næsten alle er den fælles bøn i moskeen og de efterfølgende familiebesøg med gaver til de små børn.

Nogle muslimer faster i blinde og lever ramadanen som en isoleret "event", en måned om året. Her tilgives fjender på nådig vis. Men ramadanen varer ikke kun en måned. Dens budskab om at udvise barmhjertighed skal "leves" hele året.

Jeg mener at mådeholdenhed er grundtanken bag ramadanen. Den fysiske afholdenhed fra mad og drikke er blot den umiddelbare anstrengelse der påhviler muslimer. Herved er afholdenhed det letteste. Den store anstrengelse djihad al- Kabir handler om at kunne rumme andre, at være tålmodig i sjælen og om at udvise næstekærlighed.

Det spirituelle aspekt, og ikke den fysiske afholdenhed, er det afgørende ved fasten. Fokus bør være på Gud såvel som på næsten. Uselviske handlinger er de handlinger man gør for andre. Den religiøse tilbedelse alene kan være selvisk, da man plejer sit eget individuelle gudsforhold.

Nogle muslimer foretrækker at glemme verden og henfalder til religiøs tilbedelse. Heri ligger en potentiel fare for selvtilstrækkelighed og apati. Den religiøse tilbedelse bør kombineres med det generøse menneske. Det generøse menneske er i denne kontekst det aktive menneske der giver for at give, uden at ønske noget til gengæld.

Det generøse menneske er ligeledes aktuelt i den kristne jul, der markerer en religiøs periode og Jesu fødsel.

Nogle kristne klager over at julen for mange har mistet sin højtidelighed og religiøse islæt. Og det er sandt at julen for nogle mere handler om fællesskab og areligiøse traditioner end om Jesu fødsel.

På samme måde handler ramadanen for nogle muslimer mere om den mad de bruger hele dagen på at forberede og som de "tvinges" til at afholde sig fra end om bøn og social solidaritet. Men overordnet set har ramadanen i modsætning til den danske jul bevaret sit greb om den religiøse dimension. Fasten og den timelange bøn hver aften fastholder den troende i en højtidelig og religiøs sfære. På mange arabiske friskoler faster nogle børn helt ned i 1. klasse med stor alvor og inderlighed. Ramadanen rummer en kærlighedsfrygt til Gud og der er en udpræget social solidaritet forbundet med den anbefalede afholdenhed også for de helt små.

Men konfronterer vi de selvsamme små i et afslappet øjeblik er billedet mindre entydigt og mindre højtideligt. Jeg spurgte forleden min muslimske venindes lille niece på syv år om hvad hun bedst kunne lide, den danske jul eller ramadanen og den der tilhørende Eid. Hun svarede prompte, JUL for der får man julekalender, i skolen har vi drillenisser og der sker en masse sjove ting.

En kristen præst sagde for nylig til mig at islam er Guds gave til de kristne, idet muslimer med deres passionerede dyrkelse af troen tvinger kristne til at definere det kristne budskab på ny. Ligeledes mente min venindes niece at vi muslimer kan lære lidt af nisserne.

Eid mubarak - Velsignet højtid og glædelig jul!

Sherin Khankan
Cand.mag i religionssociologi
Formand for Forum for Kritiske Muslimer

Artiklen har tidligere været bragt i "Dagen", men publiceres her med tilladelse fra forfatteren.