- Forkyndelse må ikke tvinges ned over udviklingshæmmede

Forkyndelse må foregå i en tvangfri og tillidsfuld atmosfære, hvor man kan vælge at tilslutte sig eller afvise, skriver landssekretær i Kristelig Handicapforening Ellen Hessellund Mikkelsen

Religion.dk har bedt Ellen Hessellund Mikkelsen, landssekretær i Kristelig Handicapforening, om at svare på spørgsmålene:

Hvem har "ret" til at formidle tro til den udviklingshæmmede, udover forældrene? Hvor går grænsen mellem "at dele det gode budskab" og at begå overgreb mod den udviklingshæmmedes integritet?

Ellen Hessellund Mikkelsen svarer:

Når vi arbejder med spørgsmålet om formidling af det kristne budskab, har vi en dobbelt basis: Evangeliet er for alle mennesker uden forskel, og alle mennesker skal vises samme respekt.

Dette gælder også, når vi taler om mennesker med et handicap/udviklingshæmning. Det burde ikke være nødvendigt at understrege, men historien viser, at det er nødvendigt.

Det er først de senere år, at man i dansk kirkesammenhæng er blevet opmærksom på udviklingshæmmede som målgruppe for kirkelig undervisning og forkyndelse.

I 2007 har FN fundet det nødvendigt med en særlig FN-konvention om udviklingshæmmedes/handicappedes rettigheder, hvori det understreges, at udviklingshæmmede har samme elementære rettigheder som andre samfundsborgere i samme land og på samme alder.

At formidle det gode budskab med respekt
I skæringspunktet mellem respekt og formidling af det kristne budskab, vil vi kunne finde to modsatrettede etiske valg: Nogle vil af respekt for den udviklingshæmmede undlade at formidle et bestemt livssyn med henvisning til, at det kun kan blive overgreb og manipulation.

Andre vil - stadig i respekt for den udviklingshæmmede - hævde, at der bør formidles livssyn også til den udviklingshæmmede, og at undladelse vil være omsorgssvigt.

Uetisk at afholde nogen fra forkyndelse
Det, som er vigtigt for mig at se er, at alle mennesker har ret til at møde formidling af livssyn og ret til at frabede sig det. Valget skal være frit, men der kan aldrig være tvivl om, at man skal have valget.

Den udviklingshæmmedes valg kan imidlertid oftere end hos såkaldt normaltfungerende problematiseres, for hvornår er det den enkeltes eget valg, og hvornår er valget påvirket af omgivelsernes pres eller personlige relationer?

Det er ikke etisk forsvarligt at tvinge nogen til at deltage i forkyndelse. Ligesom det heller ikke kan forsvares at afholde nogen fra forkyndelsen.

Af respekt for den enkelte skal der være frihed til at vælge til og samme frihed til at vælge fra. Tvang vil i øvrigt også skabe en atmosfære, som vanskeligt lader sig forene med det kristne budskab.

Hvorvidt valget er frit, når personen ikke selv formår at give udtryk for sit valg eller forstår konsekvensen af valget, afhænger af den, der skal tolke vedkommende. Der må en stor del af indføling og varsomhed til for at handle etisk i en sådan situation.

Som et etisk pejlemærke kunne man formulere: Som om det var mig selv. Altså lade sine etiske afgørelser og valg på andres vegne være styret af, hvad man selv ville ønske, hvis man var den anden.

Udviklingshæmmede siger fra, hvis de er uenige
Indføling og varsomhed skal også være med i selve forkyndelses-situationen. Man taler i retorikken om troværdighedens betydning.

I denne sammenhæng er det vigtigt som formidler at have skærpet opmærksomhed på, at man ikke udnytter sin evt. vundne troværdighed til at manipulere til at tage tilhøreren med ind i noget, som ikke er valgt i frihed.

Forkyndelse må foregå i en tvangfri og tillidsfuld atmosfære, hvor man kan vælge at tilslutte sig eller afvise og modsige.

At denne særlige målgruppe er meget intuitiv betyder både, at de er sårbare over for manipulation, men også, at de på den anden side giver en umiddelbar melding, hvis de er utilfredse eller uenige uden tanke på, hvad de andre tænker. Det er af afgørende betydning, at man er opmærksom på netop disse ytringer og giver dem plads.

Kristen formidlingsetik er en stadig udfordring til at være indfølende og varsom nok til at holde den rette balance mellem overgreb og svigt, manipulation og forsømmelse som om det var mig selv, det gjaldt.

Cand.theol Ellen Hessellund Mikkelsen er landssekretær i Kristelig Handicapforening og studerer informationsarkitektur/cpd-linien ved Aalborg Universitet.