"Formålet med Jom Kippur er forsoning"

På Jom Kippur bruges tiden derfor på at bede om forladelse for de syndige handlinger, man har begået i det forgangne år, skriver Jonatan Cohn Maxild, som er jøde. Foto: .

Lørdag den 18. september fejrer jøder verden over Jom Kippur, forsoningsdagen. Jødiske Jonatan Cohn Maxild fortæller om dagens betydning for ham

Jom Kippur er det hebraiske navn for den største jødiske helligdag, Forsoningsdagen. Dens betydning gør, at den undertiden også går under navnet Sabbatternes Sabbat, altså den største sabbat af dem alle. Helligdagen nævnes første gang i Bibelen i 3. Mosebog kapitel 23.

Her står skrevet, at det er forsoningsdag den tiende dag i den syvende måned, og på denne dag skal man afholde en hellig sammenkomst.

Formålet er forsoning med Gud
Formålet med denne sammenkomst er at forsone os mennesker med Gud. På Jom Kippur bruges tiden derfor på at bede om forladelse for de syndige handlinger, man har begået i det forgangne år. Men der er en tilføjelse, som ikke fremgår af dette bibelafsnit.

Centralt ved denne forsoning med Gud er, at den ikke kan finde sted, med mindre man også bliver forsonet med sine medmennesker.

Som børn lærer vi derfor, at vi skal bruge tiden op til Jom Kippur til at bede vore venner og uvenner om forladelse for de uretfærdigheder, som vi har været skyld i, har ramt dem.

Årets største sociale begivenhed
Forsoningsdagens vigtighed gør, at den fungerer som årets største sociale begivenhed. På denne dag kan man i synagogen være sikker på at møde gamle venner og bekendte, man ikke har talt med siden sidste års Jom Kippur, man kan måske endda være så heldig at støde ind i nogle kendte fra tv, man ikke regnede med eller for den sags skyld vidste, at man kunne støde ind i her.

Man kan med andre ord møde unge og gamle, religiøse og ikke-religiøse, venner og fjender osv. Denne egenskab ved helligdagen er verdensomspændende, idet den gælder for alle jødiske samfund rundt omkring i diasporaen.

Cyklister udnytter situationen i Israel
I Israel ser situationen dog lidt anderledes ud. Mens mange sekulære jøder også går i synagogen på Jom Kippur uden for Israel, har en stor del af Israels ikke-religiøse til gengæld valgt at navngive dagen Chag haofnayim: Den store cykeldag.

På Jom Kippur står gaderne nemlig tomme, da der i befolkningen er en bred konsensus om at respektere, at man ud fra religiøs skik ikke bør køre i bil på denne dag. Derfor finder mange sekulære israelere det oplagt at bruge dagen på at tage på cykeludflugter på de undtagelsesvist øde veje.

Uanset hvor man bor, og hvilken type jøde man er, har Jom Kippur således en social dimension, der i høj grad har en indvirkning på jøders færden denne dag.

Alle voksne er forpligtet på at faste
En markant ting, som man ikke kan komme udenom, når man beskriver denne Jontev (helligdag), er fasten. Enhver voksen jøde, der har mulighed for det, er forpligtet til at faste fra Jom Kippur begynder om aftenen til den 25 timer senere er overstået.

Påbuddet om at faste udledes af en formulering i 3. Mosebog, også kapitel 23 om, at man på forsoningsdagen skal lægge bånd på sig selv. Hermed forstås, at man som jøde skal distancere sig selv fra kroppens behov og således bl.a. undlade at bade, have samleje og spise og drikke.

Denne distancering af os selv fra vores kødelige jeg, kan man tolke som et forsøg på at nærme sig Gud ved at imitere hans engle, der er ren åndelig substans, og som derfor kan eksistere uden materiel føde.

For en sulten jøde i hjertet af København må det dog indrømmes, at man efter en udmattende 25-timers fasteperiode alligevel glæder sig til at komme hjem til sin moders kødgryder.

Jonatan Cohn Maxild er jøde og studerende og ny panelist på religion.dk.