"Gud kan ikke tilgive synder, der er begået mod medmennesket"

Hanna Skop Foto: Leif Tuxen

TILGIVELSE I MIN RELIGION Hvis et menneske har forsyndet sig mod et andet, må man selv bede den skadelidte om tilgivelse, forklarer jødiske Hanna Skop om tilgivelse i jødedommen

I den kristne kirke er begreberne soning og tilgivelse knyttet til påsken og Jesu lidelseshistorie. Også i jødedommen spiller begreberne en væsentlig og central rolle, de er allerede nævnt i bibelsk tid, det vil sige i Det Gamle Testamente.

I tiden for de to templers eksistens fra cirka år 1000 før vor tidsregning til år 70 efter vor tidsregning var sonofre ritualiserede. Efter templernes ødelæggelse og spredningen af jøderne har soningen fået en anden form.

Forudsætningen for at opnå tilgivelse er: anerkendelse af lovovertrædelsen, hvad enten der er tale om en overtrædelse af love mellem Gud og mennesket eller om overtrædelser, der gælder mellem menneske og menneske.

På forsoningsdagen gør man bod for det forgangne år
I jødedommen er hele 10 dage helliget denne proces. Det jødiske nytår, som falder den 1. og 2. i den jødiske måned Tishri, er helligdage, hvor Gud ifølge traditionen sætter sig til doms over vore gerninger, som vi har udført i løbet af året.

LÆS OGSÅ:Overrabbiner: Det jødiske nytår er en god anledning til eftertanke

Som en følge af dette skal jøder på denne højtid gøre regnskab over deres liv og færden i løbet af det forgangne år. Derefter skal de i dagene indtil forsoningsdagen, som falder den 10. i måneden Tishri, gøre bod og bede om tilgivelse for de overtrædelser, man måtte have begået. Både dem man har begået bevidst, og dem man har begået uden bedre viden.

Overtrædelser kan deles i to kategorier: Synder, der er begået over for Gud - det vil sige overtrædelser af religiøse forskrifter - og synder, der er begået mod medmennesket.

Man skal selv bede om tilgivelse hos sine medmennesker

Karakteristisk for jødedommen er, at Gud ikke kan tilgive synder, der er begået mod medmennesket. Hvis et menneske har forsyndet sig mod et andet, må man selv bede den skadelidte om tilgivelse, og hvis der er tale om en økonomisk skade: erstatte skaden.

I den rabbinske litteratur findes beskrivelser af, hvordan en sådan bodsgang skulle foregå. Man skulle alliere sig med en lille gruppe, og sammen skulle de tale med den skadelidte. Denne kunne nægte at modtage undskyldningen. Så kunne skadevolderen alliere sig med en ny gruppe og gentage forløbet. Dette kunne gentage sig tre gange.

Hvis den skadelidte stadig ikke var parat til at tilgive, anså man synden for angret, og den skadelidte måtte så sejle sin egen sø. Der ville ikke blive gjort flere forsøg på at retablere forbindelsen.

Man kan deraf forstå, at der også er begrænsninger i, hvor meget et menneske skal ydmyge sig og bede om undskyld over for et for et andet menneske.

Forsoningsdagen er en højtidsdag
Først efter forsøget med at reparere det, man måtte have gjort forkert mod andre mennesker, kan man også opnå Guds tilgivelse. Denne tilgivelse opnås ved forsoningsdagens afslutning. Forsoningsdagen, som betragtes som den mest alvorlige og højtidelige i året, afspejles i liturgien og i de forskrifter, som gælder for dagen.

Som en faktor, der skal fremme angeren, fastes der et helt døgn, syge og børn undtaget, altså en totalfaste, hvor det heller ikke er tilladt at drikke.

Det er klart, at vi mennesker kan angre og bede om tilgivelse hele året, ligesom vi begår overtrædelser året rundt. Ingen siger, at man skal vente med at fortryde sine handlinger, til helligdagene indtræffer, men de ti dage i Tishri måned sikrer også en tilgivelse for ubevidste overtrædelser, og at der i hvert fald én gang om året gøres et mentalt regnskab og en renselse.

Tilgivelsen er afhængig af en adfærdsændring
I opdragelsen af børn er det ofte nødvendigt at korrigere børn for deres spontane og ureflekterede adfærd. I denne sammenhæng lærer vi dem ofte at sige undskyld, hvorpå overtrædelsen er tilgivet.

Når politikerne benytter sig af: undskyld, jeg beklager, føler man sig hensat til barnekammeret; politikerne over for den omsorgsfulde mor eller far, men tilgivelsen er afhængig af en adfærdsændring, som ofte udebliver.

Hanna Skop er jøde, pensioneret lærer og cand.pæd.psyk