Gud skabte det hele

SKABELSE: Videnskaben arbejder med skyklapper på, når alt skal tolkes og forstås ud fra evolutionen, skriver Carsten Korsholm Poulsen i en debat med Lene Andersen

Debatten om kreationisme, darwinisme og Intelligent Design fortsætter. Se links til tidligere indlæg i højre side.

Kære Lene Andersen

Allerførst vil jeg gerne gøre tydeligt, at jeg slet ikke betvivler dit personlige åndsliv. Det håber jeg ikke, du har fået indtryk af. Det, jeg har prøvet på, er at sige, at troen på Gud og forholdet til den empiriske verden, der omgiver os, kan forholde sig til hinanden på en anden måde end den, du giver udtryk for.

Jeg er ganske på det rene med, at siden fremkomsten af det autonome menneske i oplysningstiden (for nu at beskrive en lang udviklingsproces meget kort), har den vestlige tankegang i høj grad forsøgt at adskille tro og fornuft, religion og videnskab. Du skrev i dit første indlæg, at det havde kirken ikke taget skade af. Jeg mener at kunne se en klar forbindelse mellem denne adskillelse og det massive frafald fra kirkens tro og liv, som Europa har oplevet i denne periode.

Hvis Gud bliver reduceret til noget i luften helt subjektivt svævende - ja, hvad skal man så med ham? For nu at sige det meget enkelt - men det er nok egentlig det, der er sket. At bevare Gud som en forankring for etikken, når han ellers ikke er så håndgribelig, er en strategi, der for mig at se har vist sit klare nederlag op gennem historien.

Gid det var så vel, at de naturvidenskabelige forskere ikke udelukker, at Gud findes, som du skriver. Men det gør de da! De vil i hvert fald aldrig nogensinde anerkende en teori om noget naturvidenskabeligt, hvor man tillader sig at have Gud med. "Gud" må måske godt være i folks fantasi, men man tillader ikke, at han har sat og stadig sætter konkrete fysiske aftryk i naturen. Er det ikke rigtigt beskrevet?

Sådan er den Gud, jeg - efter at have levet en del at mit liv uden Gud - kender, altså ikke. Han har virkelig sat og sætter stadig meget konkrete fysiske aftryk i verden. Han skabte den. Han arbejder igennem den. Han kan bryde ind i dens dagligdag, hvis det passer ham - sådan som f.eks. Jesus lavede bespisningsundere, helbredte syge, uddrev dæmoner, fik storme til at stoppe, opvakte døde o.s.v.

Bibelen er ikke et naturvidenskabeligt dokument, skriver du. Både ja og nej. Det er ikke skrevet i et sprog, der lige passer til vores lille del af verdenshistorien: den vestlige verdens naturvidenskab. Det er skrevet i et langt mere alment-forståeligt sprog, med mange billeder. Men det må altså ikke få os til at tro, at det så ikke beskriver en virkelighed. Det gør det sandelig.

Vi får ikke alle faktuelle svar omkring den fysiske verdens tilblivelse (det ville vi alligevel heller ikke kunne forstå), men vi får klart at vide, at Gud skabte det hele. Og at døden først kom ind i verden, efter at mennesket var der og foretog syndefaldet. Det gør efter min mening evolutionsteorien ret umulig i Guds øjne: Evolutionen forudsætter jo død hele tiden.

Til det med solen og jorden: Jeg synes ikke Bibelen mere siger, at solen drejer rundt om jorden, end at vi danskere kommer med et fejlagtigt naturvidenskabeligt udsagn hver gang vi konstaterer at "solen står op".

Så det med at evolutionsteorien er så tæt på at blive videnskabelig bekræftet, som den overhovedet kan blive. Det er måske rigtigt, men så er det efter min mening slet ikke tæt nok. Der er reelt set et hav af uløste spørgsmål (dem kunne jeg ved lejlighed sende en hel del af) og et hav af fund og andre observationer, der ikke passer ind i mønsteret - eller i hvert fald mindst lige så plausibelt kunne forklares på anden vis. Det ved jeg godt, at de fleste europæere i dag ikke vil tro på. For det hører de aldrig om. Men det er faktisk tilfældet.

Videnskaben arbejder med skyklapper på: Alt skal tolkes og forstås ud fra evolutionen. Man søger slet ikke efter alternative forståelser. Det er da ikke særlig videnskabeligt? Meget forståeligt på mange måder - men ikke særlig sandhedssøgende. Som nogle forskere har været ærlige nok til at indrømme (især når det var udenfor citat): "Jamen, hvis alternativet skal være at tro på en skabende Gud - så vil vi ikke have noget alternativ!"

De fleste forskere tænker nok slet ikke så langt på dette område: For dem er evolutionen bare en selvfølgelighed - og skulle man have sine tvivl, skal man da ikke risikere sin karriere ved at gøre sig til grin på at lufte denne tvivl.

Jeg ved godt, at jeg her svømmer imod en massiv strøm for tiden. Men jeg kan da glæde mig over, at jeg trods alt ikke er den eneste fisk, der vender snuden den vej - jævnfør dels en voksende gruppe amerikanske videnskabsmænd og dels de mere og mere fremtrædende tilhængere af Intelligent Design. Og så er motion jo sundt.

Venlig hilsen

Carsten Korsholm Poulsen
Undervisningskonsulent

Kære Carsten Korsholm Poulsen

Jeg må indrømme, at jeg har meget vanskeligt ved at forestille mig en verden med liv uden død. Alt liv må før eller siden dø, ellers er der før eller siden ikke plads til nyt liv. Men på et tidspunkt i løbet af evolutionen blev vores forfædre så intelligente og fik så høj bevidsthed, at de blev klar over deres egen død.

Prisen for at spise af kundskabens træ er, at man opdager sin egen tilstedeværelse i verden, opdager sit Jeg, og med dette Jeg følger også - før eller siden - pludselig bevidstheden om dets egen forsvinden fra denne verden en dag. Det er for mig, hvad skabelsesberetningen handler om. I dette tab af uskyld opstår et tomrum, men ved vores side har vi Gud. Myten er et stykke kompleks psykologi skildret i symbolsk form.

Personligt bliver jeg aldrig færdig med de første par kapitler i 1. Mosebog af netop samme årsag. At nogle analfabetiske nomader engang for 3-4000 år siden - hvis ikke tidligere - har kunnet fremmane en så dyb og indsigtsfuld forklaring på deres egen eksistens, dét er for mig et virkeligt under!

Hvornår denne selvforståelse, som myten skildrer, er opstået, kan man kun gisne om. Men arten Homo Sapiens er ca. 200.000-250.000 år gammel, og vi har fundet grave med gravgaver, som er i hvert fald 150.000 år gamle. Selv neanderthalerne har man fundet grave fra. Det tyder på, at selv de har haft en idé om et liv efter dette. Hvorfor ellers gaverne?

Med idéen om livet efter dette, må menneskene også have haft en eller anden idé om, at der inden i det andet menneske var noget, som levede videre. Og i kølvandet på dén tanke, må vores forfædre også på et tidspunkt have opdaget det Jeg, som var inde i dem selv. Dernæst har de opdaget, at dette Jeg ville holde op med at eksistere en dag. Med mindre det levede videre i en anden form. Men det var der ikke nogen der kunne vide. Det blev til en tro.

Med venlig hilsen

Lene Andersen
Jødisk forfatter og foredragsholder