Gør først noget ved den indre forurening

Vi, der bor på Jorden og bruger dens ressourcer, har den blot til låns for en tid. Vi har globalt set et moralsk ansvar for at passe på den og behandle den ordentligt, så længe vi er her, mener Bodil Wellendorf, der er buddhist. Foto: Ritzau Scanpix/Karl-Josef Hildenbrand

Hvis vi vil gøre noget ved klimaet, må vi forandre os selv først. Tingene hænger nemlig sammen, når man ser klimaforandringerne i et buddhistisk perspektiv. Bodil Wellendorf, der er buddhist, fortæller i det følgende om klima og karma

Buddha siger i én af sine mest centrale belæringer, De Fire Segl, at alt sammensat er forgængeligt. Det vil sige, at det forandrer sig. Buddha taler både om subtil og grov forgængelighed.

Subtil forgængelighed er f.eks. den forandring, cellerne i vores krop hele tiden undergår. Et eksempel på grov forgængelighed kunne være, at vores krops livskraft med tiden aftager, hvorefter kroppen dør og indgår i et nyt kredsløb.

Set fra en buddhistisk synsvinkel er klimaforandring derfor en naturlig ting og ikke noget nyt fænomen. Klimaet har altid forandret sig og vil fortsætte med at gøre det. Forskerne fortæller, at der er fundet rester af koralrev i de danske farvande og frø af en palmelignende vækst på Arktis. Begge dele betragtes som bevis på, at klodens klima er en foranderlig størrelse.

De store spørgsmål er så, hvorfor forandringerne indtræffer, og om vi kan gøre noget ved dem, samt om forandringerne er til fordel eller ulempe for kloden og dens beboere.

Vi skaber selv vores verden

Ifølge buddhistisk filosofi har alt en årsag og en virkning. Det er det, der kaldes karma. Karma misforstås meget ofte her i Vesten, hvor mange tror, at karma betyder skæbne. Karma er et låneord fra sanskrit og har mange betydninger, men essensen af det er, at alle vores handlinger har følgevirkninger i form af de mange behagelige, ubehagelige og neutrale oplevelser, vi kommer ud for i tilværelsen.

Lidt populært sagt, så skaber vi selv vores verden, og vi gør det hele tiden. Der er således intet, der sker på grund af en tilfældighed, og heller ikke fordi en ydre magt har besluttet det. Vores tidligere handlinger er årsagen til vores situation nu, og vores handlinger nu er bestemmende for, hvordan det vil gå os i fremtiden - i det store som i det små.

Klimaforandringerne er ikke tilfældige

Hvis vi gerne vil opnå et bestemt resultat, så må vi også gøre en indsats for at skabe årsagerne eller forudsætningerne for, at det kan ske, for det sker ikke af sig selv; og hvis vi gerne vil undgå, at noget skal indtræffe, bliver vi nødt til at undlade at skabe årsagerne for, at det indtræffer. Vi er derfor ikke magtesløst udleveret til en uafvendelig skæbne, men har i meget høj grad mulighed for selv at tage ansvar og gøre noget ved vores situation.

Klimaforandringerne er heller ikke indtruffet af sig selv eller ved en tilfældighed. De har mange årsager, bl.a. de drivhusgasser, vi siden industrialiseringen især her i Vesten har ledt ud i atmosfæren. Vi har altså selv skabt den situation, vi er havnet i.

I vores del af verden er forandringerne ikke så mærkbare, som i andre egne af kloden, hvor vejrliget til tider truer både menneskers og dyrs eksistens. Det er især de fattige lande, det går ud over. Det er i meget høj grad dem, der vil lide under følgerne af vores mangel på global ansvarlighed og manglende respekt for naturens balance.

Vores indre forurening styrer vores handlinger

Buddha siger, at hovedårsagerne til alle vores problemer er tre ting: uvidenhed, begær og aggression. Uvidenhed betyder her, at vi er uvidende om eller ignorerer sammenhængen mellem årsag og virkning, at vi f.eks. ignorerer det faktum, at det vil ende galt, hvis vi fortsætter med at misbruge klodens ressourcer og forurene som hidtil.

Vores begær efter mere sørger for, at vi konstant er utilfredse med de goder og den status, vi har og hele tiden stræber efter noget mere eller bedre, og vores aggression gør, at vi er ligeglade med, om det sker på dyrs eller andre menneskers bekostning.

Vi kan kalde uvidenhed, begær og aggression for vores indre forurening, og med mindre vi gør en bevidst indsats for at overvinde den, vil det være meget vanskeligt at gøre noget ved den ydre forurening, fordi disse tre mentale faktorer ubevidst motiverer alle vores handlinger. Enhver forandring begynder i os selv - også på det globale område.

Vi har kun Jorden til låns

Mennesket er det mest intelligente væsen på jorden, og vi er i stand til at skabe de mest fantastiske ting, men vi kan også bruge vores intelligens til at udnytte andre og svine vores omgivelser til på grund af vores indre forurening. Hvis vi gør det, er det misbrug af vores egne ressourcer. Det er hverken særlig intelligent eller kærligt, og i sidste ende vil det, på brug af den karmiske boomerang-effekt, gå ud over os selv.

Ifølge Buddha har vi levet mange liv før dette, og derfor ser vi alle levende væsener som vores mødre. Det har den praktiske konsekvens, at vi beder for alle levende væsener, både mennesker og dyr, og udvikler ønsket om at gengælde deres store venlighed mod os. Det gør vi bl.a. ved at passe på naturen i respekt for alt levende.

Vi, der bor på Jorden og bruger dens ressourcer, har den blot til låns for en tid. Vi har globalt set et moralsk ansvar for at passe på den og behandle den ordentligt, så længe vi er her. Det er i både vores egen, i vores næstes og i vores efterkommeres interesse.

Bodil Wellendorf er buddhistisk nonne.