Hindu: Hele verden udgør én familie
Min favorittekst er en vigtig del af den hinduistiske filosofi om, hvordan man bør betragte verden og menneskene, dyrene og naturen. Hvis alle fulgte denne tankegang, ville der ikke være nogen problemer i denne verden, mener hindu Pirapaharan Navaratnam
Mit favoritstykke fra en af de hellige hinduistiske skrifter er udtrykket: "Vasudhaiva Kutumbakam". ”Vasudha” betyder ”Jorden”, ”iva” betyder ”er”, og ”kutumbakam” betyder ”familie”. Så hele sætningen betyder: ”Verden er én familie”.
Tekststykket stammer fra kapitel 6, vers 72 i "Maha Upanishad", hvor der står følgende på sanskrit:
”Ayam bandhurayam neti ganana laghuchetasam udaracharitanam tu vasudhaiva kutumbakam”.
Oversat til dansk betyder det: ”Det er kun små mænd, der forskelsbehandler ved at sige: Den ene er en slægtning; den anden en fremmed. For hele verden udgør én familie for de, som lever storsindet.”
Udtrykket kan også findes i en anden vedisk tekst, "Hitopadesha", hvor der oversat til dansk står:
“Dette er min egen slægtning, og det der er en fremmed’ – sådan argumenterer den snæversynede; imidlertid er hele jorden kun en familie for de ædle af hjertet”.
Jeg kan rigtig godt lide dette tekststykke, da det er en vigtig del af den hinduistiske filosofi om, hvordan man bør betragte verden og menneskene - og ikke mindst dyrene og naturen omkring os.
Hvis alle fulgte denne tankegang, ville der ikke være nogen problemer i denne verden. Lidt ligesom hvis man også fulgte det kristne budskab om at elske sin næste. Både i hinduismen og i kristendommen siges det, at vi nedstammer fra to mennesker, og dermed er vi alle i familie med hinanden langt, langt ude.
I dag hører vi om så mange negative ting, der foregår i verden: krig, ødelæggelse og mennesker uden samvittighed, der slår hinanden ihjel. Vi ser, hvordan dyrene bliver dårligt behandlet for at blive til føde for mennesket, og vi ser, hvordan regnskove fældes, og natur ødelægges for at gøre plads til menneskets udvikling og begær efter at eje og styre.
"Vasudheiva Kutumbakam" tager både hensyn til vores forhold til andre mennesker, dyr og naturen. Alle tre ting er tæt forbundet med hinanden, og vi skal respektere hinanden. Dyr, træer og planter har lige så meget ret til at eksistere med værdighed og respekt, som vi mennesker på denne jord.
I en tid, hvor menneskeheden lever i den sidste tidsalder, Kali Yuga, hvor der hersker mere ondskab end retfærdighed og godhed, kan kendskabet til tekststykket betyde, at man bliver mere bevidst om sit forhold til andre mennesker, dyr og naturen. Jeg håber, andre også vil tænke over denne filosofi, så verden trods alt kan blive et bedre sted at leve, indtil en ny, gylden tidsalder, Sathya Yuga, genopstår.
Pirapaharan Navaratnam er radiograf og hindu.