"I dag går vi mod lysere tider"

Juleblót ved vintersolhverv, Reykjavik, Island 2009. Foto: Foto:Haukurth/Wikimedia.org

Vintersolhverv den 21. december fejrer vi med ofring og mjød. Og julen? Den deltager jeg i for at glæde min familie, skriver Camilla Winther Bang, formand for Forn Sidr

På religion.dk bringer vi i december en række artikler, der sætter fokus på 'den areligiøse jul'.

Her er det Camilla Winther Bang, formandfor Forn Sidr, Asa og Vanetrossamfundet i Danmark, der skriver om julen set fra hendes perspektiv:

Min fejring af julen bygger i dag på de mytologiske værdier, men også på de historiske kilder omkring fejringen af denne tid, hvor mørket sænker sig tidligt over landet.

Jeg er opvokset som bymenneske, og vel som mange vil gøre det i dag på de kristne traditioner. Som ganske ung teenager stod det mig dog pludseligt klart, at disse kristne traditioner byggede på nogle meget ældre traditioner og skikke, og dette blev langsomt igennem årene min naturlige måde at fejre julen på.

Ingen engle eller adventskranse i mit hjem

Jeg udsmykker mit hjem med de hedenske symboler, som betyder noget for mig på dette tidspunkt af året. Husker at binde neg i haven til Sleipner, sætte mad ud til vætterne, pryde mit hjem med Thorshamre og bringer naturens kraft ind i mit hjem med grene, mos og blade.

Dette betyder også, at de kristne symboler som engle og adventskranse ingen plads har i mit hjem.

Vintersolhverv og blót

I dag bor jeg på landet og følger med i naturens gang og det tiltagende mørke. Venter på solens kraft og styrke, og solhjulet har derfor en stor plads i mit hjem. Jeg fejrer vintersolhverv den 21. december med mine hedenske venner og familie, og både blóter og afholder andre hedenske ritualer i disse venners samvær.

Vintersolhverv fejres den 21. december, da vi fra denne dag går mod lysere tider. Oftest foregår blótet i naturen i samvær med naturen og de guder og vætter, som omgiver os. Cirklen danner rammen om dette blót, og vi ofrer mad, mjød eller personlige værdier. Sangen har stor betydning, og blander sig med vindens susen.

Denne fejring er en kulmination på en ydmyg tid, hvor naturens kræfter og energi mærkes mere intenst. Jeg husker de gamle og ofrer til deres ære. Husker at tilbyde dem mad og drikke og smiler over at være efterkommer af disse stolte nordboere. Aftenen afsluttes med mad og drikke sammen med mine venner.

Gæstebuddet er vigtigt for mig

Forud for denne fejring hører en tid, hvor jeg sammen med venner og familie samles til samvær og hygge, så ofte som tiden byder sig. Gæstebuddet er meget vigtigt for mig, men især i denne tid, hvor vi samles inde i de varme stuer. Nu forberedes også til det kommende år, og tingene gives ny energi. Mit hjem danner rammen om hygge med duften af jul, levende lys, gløgg og æbleskiver.

Jeg er så heldig at bo på landet, hvor jeg for en stor del er afsondret fra den kommercielle jul med al glitteret og de forstyrrende lys. Møder selvfølgelig dette, når jeg handler, men lukker af for det, da det ikke betyder noget for mig. Dog bevæger jeg mig mindst én dag ud i dette mylder og virvar med mine børn og besøger forskellige julemarkeder og nyder på denne dag at mærke den hyggelige stemning, som findes her.

Jeg fejrer juleaften med min familie

Da min familie fejrer julen d. 24. december, samles jeg med dem sammen med mine børn og har en hyggelig aften. Selve dagen og aftenen har ingen anden betydning for mig end en aften, hvor vi samles, spiser god mad og nyder hinandens samvær. Jeg deltager for at glæde min familie, og fordi jeg respekterer deres traditioner.

Jeg deler de hedenske traditioner og værdier med mine børn, og tilbyder dem denne viden, som jeg selv kunne have ønsket at få som barn. Men glæder mig over at kunne viderebringe dette til dem, så jeg giver dem mulighed for at vokse op i et hjem, hvor man husker de gamle.

Camilla Winther Bang er formand for Forn Sidr - Asa og Vanetrossamfundet i Danmark