- I klosteret kan jeg leve troen radikalt

Hvis man ikke kan holde sig selv ud, kan man heller ikke holde de andre ud! Det kræver en vis modenhed at gå i kloster, fortæller søster Anna-Maria Kjellegaard

Maria Hjerte Kloster ved Sostrup er blevet centrum for opmærksomhed efter at medierne og politiet er gået ind i sagen omkring magtmisbrug over for bl.a. en dement nonne.Uden at gå ind i den aktuelle sag kan man spørge: Hvordan er det at leve i kloster? Hvilket fællesskab oplever man der?Læs søster Anna-Maria Kjellegaards kommentar:

Fra Religion.dk er jeg, der selv lever i kloster og desuden er panelist på religion.dk, blandt andet blevet stillet følgende spørgsmål: Hvad er de gode sider ved klosterlivet?

Der er flere. Her er et sted, hvor jeg i fællesskab med andre kan søge Gud, det vil sige leve troen radikalt. Bønnen indtager den vigtigste plads i vores form for klosterliv (det benediktinske). I andre klostre eller ordenssamfund er det tjenesten for næsten, der er det vigtigste, men bønnen har også betydning.

Bøn er mange ting: lovprisningsbøn, lovprise Gud for den HAN ER; forbøn, bede for andre og verden samt den egen indre bøn, meditation.

Fællesskabet får mig ud af fjerene
Fællesskabet indtager også en vigtig og positiv rolle. Fællesskabet og dagsordnen danner den ydre ramme om livet i klostret. Disse to faktorer er en stor støtte.

Jeg ved fra mig selv, at jeg ikke ville have selvdisciplin nok til at komme ud af fjerene tidligt om morgenen! Her hjælper dagsordenen og fællesskabet mig sammen begynder vi dagen med at lovprise Gud. Det er en glæde ikke en sur pligt.

Desuden er fællesskabet en stor støtte i svære situationer, f.eks. da jeg oplevede dødsfald i min familie. Vi deler sorger og glæder med hinanden.

Overskriften er Bøn og arbejde
Da vi er mennesker, har vi fødderne på jorden! Det praktiske arbejde indtager derfor også en vigtig rolle. Som bekendt hedder det: Lediggang er sjælens fjende.

Derfor er dagsordenen indrettet saaledes, at der er en afpasset rytme mellem bøn og arbejde. Overskriften for det benediktinske liv er: Bøn og Arbejde (Ora et Labora). Det finder jeg også utroligt positivt.

Fællesskabet er også det sværeste
Naar dette er sagt, skal det også tilføjes, at fælleslivet foruden at være en støtte, også er det sværeste. Vi kommer alle med hver vores baggrund og forskelligheder, og det kan ikke undgås, at der opstår konflikter. Det vil der altid gøre, hvor mennesker er sammen i tættere fællesskab; tænk bare på en arbejdsplads!

Til forskel fra den er vi i klostret alle kaldet af Gud til denne eksistensform i dette konkrete kloster. Visheden om, at min medsøster også har fået dette kald, som jeg har, gør, at jeg kan respektere hendes og mine egne grænser og sige undskyld, når det er på sin plads.

Klosterkald forudsætter modenhed
Hvad er saa et kald? Det er et stort ord, og der kan siges meget om det. Her blot nogle tanker. Om Benedikt (480-547 grundlæggeren af klosterlivet i Vesten) siges det: Habitatvit secum - han boede hos/i sig selv.

'Habitare secum' - at bo hos sig selv er et vigtigt kriterium for bedømmelsen om, man har et kald til denne form for klosterliv elller ej. Jeg vil oversætte 'Habitare secum' til moderne dansk med at kunne holde sig selv ud!

Hvis man ikke kan holde sig selv ud, kan man heller ikke holde de andre ud! Man skal midt i et fællesskab også kunne være alene med sig selv uden at føle sig ensom. Dette kræver en vis modenhed førend indtrædelsen i et kloster. Derfor kræver vi hos os, at kandidaten har en uddanelse eller lignende.

Man skal kunne klare sig selv i verden ellers kan man heller ikke klare et klosterliv.

Skær ikke alle klostre over én kam
Myten, at ulykkelig kærlighed får en pige til at gå i kloster, er helt hen i vejret. Hvis man er ulykkelig udenfor, vil man også være det inden for klostrets mure.

Der kan være mange andre skjulte motiver hos en kadidat til klosterlivet, men de skal afdækkes i løbet af noviciatstiden (prøvetiden). Det er for at søge Gud, man vil indtræde i klostret, ikke på grund af mennesker eller lignende.

Til sidst: Hvert kloster er forskelligt fra de andre og reglen om, at man ikke skal skære alle over en kam, gælder også her.

Søster Anna-Maria er benediktinerinde og panelist ved religion.dk.